Nye bedste venner

Irma

Det er svært ikke at forelske sig lidt, når der tumler en hvalp rundt i haven. Det er rigtig svært. Selv når hun besørger indendøre, spiser den ene dørmåtte, ondulerer mine strikkepinde og nægter at adlyde enhver form for forespørgsel er det svært ikke at være lidt forelsket.

Irma er en Welsh Terrier og hun er skøn, vild, forsigtig og utrolig charmerende. Annemette og Heidi hentede hende i Tyskland for en lille måned siden og nu var det endelig blevet tid til, at hun kunne præsenteres for sin jyske familie. Det er gået så utrolig godt. Oskar er bare verdens bedste hund, når det kommer til hvalpe. Han er god, gavmild og tålmodig. De skal nok blive bedste venner.

Oskar & Irma

Oskar deler alt og han er så hensynsfuld, at jeg bliver helt rørt, når jeg ser ham tumle med lille Irma i haven og han sætter tempoet ned, når han jagter hende og hun mister fodfæste et øjeblik. Han lader hende vinde. Han passer på hende og han opdrager hende. Han henter hende, når hun bliver kaldt på og ikke kommer. Han er bare verdens bedste lille hund, synes jeg :-)

Oskar & Irma

Vi har det sjovt. Specialt har jeg det skønt med at læne mig tilbage, når Annemette og Heidi farer rundt og tørrer op, opdrager, fjerner, skælder ud og insisterer overfor lille Irma. Jeg griner i skægget, når de insisterer på, at hun ikke må gå på trapper endnu, ikke må komme i haven uden opsyn og ikke kan hoppe op i en sofa endnu (Oskar viste det en gang og siden har ingen haft fred) o.s.v.

Ih altså… førstegangsforældre, siger jeg så og gnækker en lille bitte smule ;-)

Relaterede skriv

12 kommentarer

  • Svar
    Annemettes Cardigan af Slagt en hellig koSlagt en hellig ko
    16. oktober 2014 at 13:31

    […] ønskede sig en all-round-cardigan, da de var hjemme på weekend-visit. Sådan en, man bare elsker og bruger, til den er slidt op. Det er jo noget af et ønske at skulle […]

  • Svar
    Catarina
    6. oktober 2014 at 06:08

    Aii, hun er da bare ikke til at stå for. Og så kan jeg da lide se dem suse efter hende og gøre deres bedste for at opdrage – tror helt sikkert at Oskar er beget bedre til det end de er :-D

  • Svar
    Tina Nymann
    5. oktober 2014 at 14:49

    Ja, de kære forældre – de skal nok lære det:-) Skønne billeder af to skønne hunde….

  • Svar
    Heidi
    5. oktober 2014 at 14:33

    Hvis der skal laves en ny dokumentar program serie med ” De gamle mødre ” , så melder vi os frivilligt ;-)

  • Svar
    Jytte Bundgaard
    5. oktober 2014 at 14:33

    Skønne vovser og spot-on causeret. Mindede mig lige om, hvorfor jeg ikke skal have hund igen ????

  • Svar
    Helle D
    5. oktober 2014 at 10:54

    HA HA HA – KLASSE-indlæg!!! ;-)

  • Svar
    Karin Grøn
    5. oktober 2014 at 10:14

    Så skønt at se de to sammen, men. Mon ikke den både når at lære at besørge udenfor, komme når der bliver kaldt og komme op i sofaen?? Jeg tror det. Held og lykke med den og med jeres gamle hund, der pludselig fra en lille hund bliver en meget stor og velopdragen hund. Sjovt som fokus kan skifte.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      5. oktober 2014 at 10:21

      Ja, fokus kan skifte i en fart, Karin og lille Irma skal nok komme efter det hele, er jeg sikker på :-)

  • Svar
    Lene
    5. oktober 2014 at 10:14

    Hvor er det bare skønne billeder af to hundevenner :-) god søndag til jer

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      5. oktober 2014 at 10:20

      De er faktisk så søde sammen, Lene og vi er så glade for, at de ser ud til at være blevet venner med det samme :-)

  • Svar
    Mette
    5. oktober 2014 at 09:43

    Det er jo en terriere, så hende skal de nok få deres kampe med… men hvor er hun dog skøn :)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      5. oktober 2014 at 10:19

      Det er jeg sikker på, at de får, Mette :-)

    Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)