22

Ud i efteråret

Anne Cathrine og Oline

Jeg har været ude i efteråret i dag. Regn, lidt rusk og en kulde, der ikke var særlig venligsindet var nogle af forhindringerne, da jeg tog Anne Cathrine og Oline med ud i verden, for at fotografere nogle af vores nye strikmodeller. Pigerne var bare SÅ søde, smukke og fine og jeg havde så dårlig samvittighed over at lade dem fryse, men de lod sig ikke mærke med noget og gav den gas, når de skulle.

Der er kommet mange, skønne billeder ud af i dag. Jeg håber, nogen af dem kan gøre det ud for de billeder, der skal ledsage introduktionen af vores nye strik-modeller. Billedet ovenfor er jeg vild med, men jeg er vist den eneste af os tre. Jeg synes, at det lyser ud af dem, at de er fulde af spas. De er bare utrolig godt selskab, de to.

Jeg fik taget mere end 400 billeder. De bliver ikke gennemgået i aften og heller ikke i morgen, hvor der er åbent i butikken hele dagen, men jeg glæder mig til at få fingre i dem. Jeg glæder mig også til, at vi kan introducere vores egne opskrifter i butikken. Der er et stykke vej endnu. Der ligger forude et stykke arbejde med at udvælge billeder, beslutte os for et layout og siden tryk af strikkeopskrifterne, men vi kommer tættere på målet dag for dag for øjeblikket. Det er dejligt.

Nu er det sofa-tid. Mine tæer trænger til at få varmen.

You Might Also Like

22 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    26. oktober 2014 at 10:37

    Tusinde tak for jeres input til de nye ideer omkring strikkeopskrifter. Jeg skriver mig bag øret, er der allerede er opskrifter at genoplive og det med forum er en god idé, men jeg mener, at der allerede er et godt forum på http://www.ravelry.com :-)

  • Avatar
    Reply
    Susanne Kirk Behrendt
    25. oktober 2014 at 16:10

    Super flotte trøjer. Nogle gange tænker jeg på, om det kunne være en ide at opsætte et “forum” eller lign., hvor folk (som mig), der ikke selv kan strikke, men som kunne ønske sig noget hjemmestrikket, kunne komme i kontakt med folk, som er gode til at strikke og som mangler noget at strikke???

  • Avatar
    Reply
    Pernille
    25. oktober 2014 at 12:13

    De ser skønne ud – både piger og trøjerne.
    Og jo spas lyser ud af dem – jeg kan godt forstå du holder af det billede :)

  • Avatar
    Reply
    Trine Werge
    25. oktober 2014 at 09:27

    Skønne trøjer og modeller. Vil glæde mig til opskrifterne kommer.
    Må du have en god weekend.

  • Avatar
    Reply
    Lone Holst
    24. oktober 2014 at 23:05

    Sikken et dejligt billede; trøjerne ser meget spændende ud, det glæder jeg mig til at se mere af.

  • Avatar
    Reply
    Janne Grete
    24. oktober 2014 at 10:37

    Hei, i arbeidet med nye strikkemodeller vil jeg minne om din “Liselotte”. God strikkemodell, som garantert vil gjøre seg godt i nye garnkvaliteter også. Jeg strikker nå på min andre “Liselotte” etter å brukt den første nesten i filler.

    • Avatar
      Reply
      frubuchhave
      24. oktober 2014 at 17:20

      Wauh – flotte trøjer, skønne kvinder – fantastisk billede.

  • Avatar
    Reply
    Tina Nymann
    24. oktober 2014 at 09:59

    Flot billede og flotte modeller:-) – også striktrøjerne;-)
    Må du og dine få en forrygende weekend!

  • Avatar
    Reply
    ilsearanti
    24. oktober 2014 at 09:26

    Det lyder rigtig spændende med nye strikmodeller. Flot foto med et par smukke modeller. Sjovt og fint samarbejde, ser det ud til. Spændende med alle jeres idéer til udvikling af garnudsalg, og det ser ud, som om du har fået dig et spændende, sjovt og kreativt nyt arbejde. :-)

  • Avatar
    Reply
    miafolkmann
    24. oktober 2014 at 09:16

    Det er så sjovt at fotografere til egne ting. Jeg bruger også modeller, men de har som regel fire ben og fjer… Jeg glæder mig til at se billederne – af det, du viser at dømme, skal det nok blive godt… :-)

  • Avatar
    Reply
    frnielsen
    24. oktober 2014 at 09:12

    Jeg kender ikke pigerne, men de ser ud til at være lige så søde som deres mødre :)

  • Avatar
    Reply
    Vibeke Larsen
    24. oktober 2014 at 08:42

    Skønne tøser i skønne omgivelser – det bliver man glad i låget af – også selv om vejret er lidt råt.
    Det er nogle fine jakker, de viser frem – jeg vil se frem til at opskrifterne udkommer. God vind og god weekend.
    Med venlig hilsen
    Vibeke Larsen.

  • Avatar
    Reply
    Sanne
    24. oktober 2014 at 07:17

    Lækre modeller – både trøjerne og dem indeni :o)

  • Avatar
    Reply
    KirstenK
    23. oktober 2014 at 23:19

    Skønne tøser…og skønne strikmodeller!

  • Avatar
    Reply
    sonja zattlander
    23. oktober 2014 at 22:47

    skønne piger og trøjer:)

    • Avatar
      Reply
      Rita Tams
      24. oktober 2014 at 06:17

      Atter en dag hvor man bliver glad i låget af dine skønne indlæg. Og hvor ser de godt ud “dine” to tøser. glade og sprudlende, det smitter. Go fredag i jeres skønne butik. glæder mig til at komme derop en anden gang. Min skønneste fredag længe var den 19/9 hvor jeg var i butikken. Tabte fuldstændig pusten ober alt det smukke jeg så. samt den skønne og professionelle betjening af din mand.

  • Avatar
    Reply
    Gilette
    23. oktober 2014 at 22:20

    Produktudvikling og -udvidelse i butikken? Herligt!

  • Avatar
    Reply
    Yrsa
    23. oktober 2014 at 22:02

    hvor er det nogle skønne flotte tøser :-)

  • Avatar
    Reply
    Anne Holtegård
    23. oktober 2014 at 21:56

    Dejlige piger med spil i øjnene! De klæder hinanden og jakkerne klæder dem! Det kan da kun blive godt.

  • Avatar
    Reply
    Sole
    23. oktober 2014 at 21:50

    De ser filenfljøtemig godt ud, begge to… også trøjerne!!! FLOT..

  • Avatar
    Reply
    eva_o
    23. oktober 2014 at 21:12

    Gid dine tæer får varmen og sofaen bringer hvile til kroppen. Vi ses i morgen…!! :-)

  • Avatar
    Reply
    Sylvia
    23. oktober 2014 at 21:06

    Jeg trodde deer to profesjonelle MODELLER du hadde knipset!!!
    Så flotte jenter i skjønn strikk.
    Jeg tror nok dere får to bestselgere i butikken der, Liselotte.
    Selv har jeg sluppet ut oppskriften på Selmajakka som jeg har designet, i dag. Dem har jeg strikket 4 av, til ungdommenes glede.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)