To kilo uvillige og vrantne kvæder halveret, kvarteret og hugget til pindebrænde i selskab med skal af citron, vanillestænger i rigelige portioner, saft fra en sur citron fik lov til at koge på mit ildsted en times tid eller to. Til sidst blev det blendet næsten glat og i kom et lille kilo rørsukker efterfulgt af stille boblen, til jeg var tilfreds.
Hver gang jeg tager tilløb til kvæder, husker jeg, at de er den sejeste og fineste frugt jeg kender. De kender ingen nåde. Der er arbejde i dem. Man skal ikke være svag i hverken fysik eller ånd, når man tager hul på dem. De er hårde som sten, seje at skære i stykker og gerne underligt nærige med den smukke og særegne aroma, de besidder. Det er svært at bevare troen.
Man skal ikke give op. Belønningen venter i sidste ende i form af smukke, velduftende og utroligt velsmagende sylterier. I dette tilfælde en smuk, ensartet mos, som duftede af 1001 nat, mens den stod og kogte ind til en tyk, vidunderlig og meget sanselig oplevelse.
Omtrent det hele blev hældt på glas og nu er der den dejligste kvædemarmelade med smukke fregner af vanillekorn på lager til ostemad og andet godt. En lille rest forvandles til frugtlæder.
Der er mere, hvor det kom fra…
Jeg bliver ikke kvæde-løs lige foreløbig, så der kan fortsat udvides med den kvæde-chutney, jeg drømmer om. Den syrlige og stærke ledsager til vinterens skønne og kraftige gryderetter, stege og fjerkræ.
Det bliver ikke i dag. I dag er reserveret til strik. Det er godt.
15 kommentarer
Ozlem
9. november 2014 at 13:44hmmm deilig… Isear sammen med ost uhm. En lille tign til huske neste gang, gem altid kernene naar du skal koge kvaede igen. Kom en stor tepose ,eller lad vaere og kog sammen. Der faar du allverdens smukke “brendt rod” farve paa din marmalade. Bon appetit Liselotte!
Liselotte
10. november 2014 at 12:07Tak for dit gode råd, Ozlem :-)
Ingrid Torp
2. november 2014 at 17:45Ualmindelig misundelig over du har kvæder. Min bedstemor lavede kvædebrød, og det var lækker konfekt, a la frugt flæsk. Kram
Connie // Larsens Blog
2. november 2014 at 14:35Åh, sikke lækkerier :-) Og så ER der bare noget fantastisk ved at fremstille sine fødevarer selv … og gemme til vinterens mørke og kulde. Mange siger, at de ikke har tid til den slags … har man tid til at lade være? Det er i sidste ende et spørgsmål om prioritering, det ved jeg godt … men tilfredsstillesen ved f.eks. at kunne tage hul på et glas hjemmelavet marmelade kan ikke gøres op i hverken tid eller penge :-) God søndag i det nordjyske.
Lene
2. november 2014 at 12:10Hvor er du bare flittig, håber du får slappet af med strikketøjet – eller det er jo så ikke afslapning, for det skal vel munde ud med en opskrift :-)
Liselotte
2. november 2014 at 13:01Jeg slapper af. Jeg hygger mig med familien og strik. Jeg drikker varm te og jeg spiser om lidt en bolle med ost. Så bliver livet ikke meget bedre :-)
Anne Holtegård
2. november 2014 at 12:07Jeg er glad for, at manden min syntes, det var arbejdet værd… for det smager så englene synger sammen med et stykke nybagt duftende brød!
God søndag i Gug.
Liselotte
2. november 2014 at 13:00Det smager bare så dejligt og nu fik jeg lyst til nybagt brød, Anne .-)
Mette. Sch. Fladbjerg
2. november 2014 at 11:22Åh, Liselotte . Din kvæde marmelade minde om min barndom når min mor lavede kvæde marmelade/ brøde. Samtidig vil jeg lige tak for din dejlige måde at skive på,man bliver så glad. Du og familie må havde er rigtigt god søndag
Liselotte
2. november 2014 at 12:59Selv tak, Mette og tak for at skrive det, for den slags gør mig så glad :-)
Gitte H
2. november 2014 at 11:22Uhm det lækkert ud og jeg kan næsten fornemme duften.
Det kunne godt være jeg skulle hente de kvæder min nabo har tilbudt mig og prøve opskriften.
Tak for inspiration.
Liselotte
2. november 2014 at 11:28Det skal du bestemt, Gitte. Det kan godt betale sig :-)
Mona
2. november 2014 at 10:34Mmm det ser lækkert ud. Ja, de er hodt nok hårde og udfordrende de kvæder – men dejlige. Sidste år skar jeg et par kvæder i mindre stykker og hældte 40% vodka over, her til morgen smagte vi på kvædesnapsen og uhmmm, den var blød og lækker, så den laver jeg igen i år.
Liselotte
2. november 2014 at 11:27Uha, den kvæde-snaps lyder som noget, jeg er nødt til at prøve. Tak for ideen, Mona :-)
Marianne Pia
2. november 2014 at 13:55Snaps må jeg så afgjort også prøve :) Et godt tip er at putte kvæderne i fryseren, når du tør dem op igen, er de bløde som ferskner.