En hvid pind efter solen og lyset

Vi kan glemme alt om dag. Vi kan smide en hvid pind efter solen og lyset. Vi kan bare kapitulere og overgive os til efteråret, så det gør vi med radio, kaffe og hinandens selskab. Lisette og jeg deler kontor i dag, mens Kenneth og Steen er ude i butikken, hvor de pakker. Vi har spist frokost sammen og det var hyggeligt, men ellers passer hver sit. Der er stille her i dag.

Jeg bruger dagen på at lægge varer på de virtuelle hylder. I dag er det billetter til vores strikkecafé. De var væk på syv minutter og det endda til trods for, at vi har udvidet betragteligt hvad angår pladser. Strikkecaféerne er en stor succes og vi elsker dem, så det er vi glade for.

Vi har fået strikkebøger hjem. I første omgang et lille udvalg, men man skal jo starte et sted. Alle bøgerne har jeg været i gang med at liste på siden. Det tager meget længere tid, end man regner med, når den slags skal gøres. Jeg har brugt det meste af arbejdsdagen på det.

Senere skal jeg hjem og hygge med Oline. Hun er i gang med stille og roligt at indrette sig. Hun har et næsten færdigt køkken. Hun køber gryder, potter og pander. Hun finder alverdens behov, hun slet ikke havde haft fantasi til at forestille sig, at hun nogensinde skulle få og hun falder konstant over fristelser, som hun synes er næsten uundværlige i hendes nye hjem. Jeg forstår hende. Det er jo sjovt og spændende at indrette sig. Jeg kan godt huske det.

I dag er grå, men dejlig :-)