Årets sidste strikkecafé

Julestjerner til årets sidste strikkecafé

I dag har vi årets sidste strikkecafé (billet nødvendig) og det betyder blandt andet, at der skal jules en smule. Julestjernen er en klassiker på den front. Jeg ved ikke rigtigt, hvor vild jeg er med den. Måske er det fordi vi er uvenner og den altid dør for mig. Måske er det bare fordi jeg ikke orker flere julestjerner i mit liv og så alligevel, for nu står der altså en stak og varsler december-strikkecafé på bordet i butikken og egentlig synes jeg, at det er rigtig hyggeligt.

Vi pakker. Måske er en del af pakkerne julegaver, der nu er på vej ud i verden. Vi tænker, at det nok er sådan. Vi hygger os med at pakke dem og nogle af os er travlt beskæftiget med at pakke små gaveæsker, garnblomster og andet, der skal forsøde strikke-livet for de heldige. Vi pakker også mange bøger, strikkepinde og hæklenåle. Der er forkælelser på vej ud til hele Europa. Senere skal vi rydde alt af vejen. Så skal der findes borde og stole frem. Vi skal have tændt stearinlysene, lanternerne udenfor og vi skal have dækket op til december-gæsterne.

Vi skal være mange i aften. Vi skal strikke julen ind. Det bliver godt, dejligt og hyggeligt, er jeg sikker på. Om et øjeblik overlader vi butikken til alle de kompetente og dygtige mennesker, der er her i dag og drager ud i byen for at finde mere jul. Man kan aldrig have for meget jul ♥

Relaterede skriv

8 kommentarer

  • Svar
    Lone Holst
    10. december 2014 at 19:54

    God julestrik :-) gad godt være med, men bor så laaangt væk

  • Svar
    Madam Sand
    10. december 2014 at 11:59

    Jeg kan godt lide julestjernerne – altså de helt røde af slagsen – ikke noget med hvide eller blegfimsede lyserøde til mig. Og har en kæmpe stående – nu godt nok uden rødt i toppen – det vil aldrig lykkes for mig. Men den lever på 8. år nu.
    Rigtig god fornøjelse med strikkeklub i aften – det tegner til at bliver en hyggelig aften med strik, lys og lanterne – det er desværre alt for langt væk for mig.

  • Svar
    Alice
    10. december 2014 at 09:26

    Jeg synes også vi skal hylde julestjernen! Min veninde synes det er en bedstemorblomst. Jeg synes den er hyggelig, varm og har en smuk farve og jeg stornyder den også:) Hellere en smuk julestjerne end en kasse med moderne julepynt i mit hjem tak.

  • Svar
    Eva
    10. december 2014 at 05:30

    Jeg er sikker på, at det blev en skøn aften.

  • Svar
    Anne Holtegård
    9. december 2014 at 14:24

    Jeg har samme forhold til julestjerner. Men jeg fik tre små stjerner af en veninde. De er smukt dybtrøde… og jeg nyder dem…
    Rigtig god hyggejulestrikkecafé… Er bare helt nissegrøn af misundelse!

  • Svar
    Sanne
    9. december 2014 at 13:34

    Julestjerner eller ej. Jeg glæder mig til strikkecafe i aften :o)

  • Svar
    Dana Watsham
    9. december 2014 at 13:11

    Livet er for kort til julestjerner.

  • Svar
    mia
    9. december 2014 at 13:06

    Jeg stor-elsker julestjerner.
    Synes de er fantastiske og julede.
    Og de taber bladene.
    De visner ned og dør.
    De er ikke skabt til et langt indendørsliv.
    Hvis det lykkes at holde liv i een, så står man med en grøn plante.
    Og står man med en vedvarende grøn plante, så skal den i mørke i et ukendt antal timer i et ukendt antal uger på et bestemt, men ukendt tidspunkt om året. Så kan man få dem til at blomstre!

    Jeg har besluttet mig – julen af tiden på året hvor selvforkælelsen koster penge i form af indkøb af julestjerner.
    Jeg når at købe en del inden julen er ovre.
    Og jeg stornyder dem!
    Prøv det

  • Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)