7

Godt vi danskere forstår os på at hygge

Solsikkemark i Dordogne

Solsikkemark i Dordogne, sommeren 2014

Solen gemmer sig. Jeg trænger til den. Jeg lever i en grå suppe i disse dage og de lover ikke mindre af den, som ugen skrider frem. Det samme gælder sikkert for dig. Nu taler de også om storm. Godt vi danskere forstår os på at hygge.

Jeg giver mig af med at tænde stearinlys, brygge skoldhed te og finde de lune plaider frem. Jeg strikker. Jeg læser gode historier. Jeg skutter mig under dynen om morgenen, når det fortsat er mørkt og vækkeuret har ringet, men jeg står op og tager lange, varme bade. Jeg har fundet de uldne sokker frem og jeg bærer strik hver eneste dag. Jeg strider mig gennem det, som ikke engang kandiderer til at kaldes vinter, men bare er en kedelig forlængelse af efteråret.

I dag er jeg mødt klokken otte. Jeg går hjem ved 23-tiden i aften. Det er en af de lange dage. Sådan er de ikke allesammen. I dag har vi strikkecafé. Jeg elsker de aftener, så jeg har glæder mig en uges tid allerede og så gør det ikke spor, at det bliver en lang dag. Jeg skal strikke i udsøgt selskab. Det er bare så meget i orden med mig.

You Might Also Like

7 Comments

  • Avatar
    Reply
    Koselig
    10. januar 2015 at 17:23

    For et bilde <3 <3 <3

  • Avatar
    Reply
    Ulla
    6. januar 2015 at 19:10

    Dejligt sommerbillede!
    Ærgerligt at der er så langt til Gug, jeg kunne ellers rigtig godt tænke mig at deltage i jets strikkecafeer????.

  • Avatar
    Reply
    Tina - omme i London
    6. januar 2015 at 18:13

    Rigtig godt nytaar til dig og dine soede Liselotte. :)

  • Avatar
    Reply
    Madam Sand
    6. januar 2015 at 16:06

    Wow – for et sommerbilede med pang. Sikke skønne farver. Jeg kigger på mine solop- og nedgange og bliver lidt varm om hjertekulen af det – og er ligeledes iklædt strikketøj, uldne sokker samt et godt varmt uldtæppe for at varme resten.

  • Avatar
    Reply
    Gitte
    6. januar 2015 at 15:16

    Hej.
    Jeg mener du en gang havde/brugte en dagslyslampe. Fungerer den ikke, eller skriver du bare ikke om den?
    Hej fra Gitte

  • Avatar
    Reply
    Gitte
    6. januar 2015 at 14:36

    Skøøøønt billede på en grå og kedelig januar dag :-)

  • Avatar
    Reply
    Randi
    6. januar 2015 at 14:31

    Sikke et skønt billede – det giver lidt kulør til en grå dag :-)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)