8

Flensborg i påsken

Flensborg Påsken 2015

Flensborg i påsken er travl og tæt pakket med danskere. Så kloge blev vi, da vi tog turen derned denne påske. Vi ville lære byen endnu bedre at kende, for sidst vi var her, havde vi slet ikke fået udforsket mere end en brøkdel af den ellers så overskuelige by.

Vi havde indlogeret os på hotellet, som kun levner en kort gåtur til hovedstrøget, så allerede da vi ankom onsdag sidst på eftermiddagen, smuttede vi ud i byen for at træde sten flade. Vi skulle have noget ud af de halvandet døgn, vi havde til rådighed, inden byen lukkede og slukkede.

Onsdag er helt almindelig hverdag. Skærtorsdag er det samme og alle butikker er åbne og der kan handles lystigt. Langfredag bliver byen helt stille og aktiverer erindringer om bilfrie søndage engang for længe siden, men som sagt ankom vi allerede onsdag sidst på eftermiddagen og eftersom vi allerede kendte hotellet, var det bare at pakke ud, hvile et øjeblik og så ellers skrå over pladsen, for at indtage Flensburg Galerie.

Flensborg Påsken 2015

I virkeligheden har vi valget mellem at gå gennem galleriet eller udenom. Vi gik indenfor, for det huset tre etager med butikker, som ikke alle er lige interessante, men der er bestemt et par yndlinge og specielt Kenneth har en favorit-butik, som skulle besøges. Det kunne faktisk slet ikke vente, for han havde glemt skjorterne hjemme og måtte håbe på, at butikken kunne supplere hans ellers temmelig omfangsrige samling.

De kunne heldigvis hjælpe ham, så han spadserede videre som en glad mand med hele tre nye skjorter plus det løse …

Flensborg Påsken 2015

Flensborg Påsken 2015

Flensborg Påsken 2015

Flensborg Påsken 2015

Sidst på dagen trak vi os tilbage til hotellet, hvor vi slappede af nogle timer, inden vi igen gik ud i byen og faktisk endte på en restaurant, vi også besøgte sidste gang, vi var i byen. Man spiser ganske udmærket og vi vidste, at vi fik lov til at sidde uforstyrret og snakke, hygge og spise, som vi ønskede det, så vi indtog aftensmaden på Alte Senfmühle. Planerne var ellers noget andet …

Vi ville spise mexicansk. Jeg var stødt på adskillige gode anmeldelser på en mexicansk restaurant i byen, så vi startede faktisk med at spadsere ned i Rote Strasse, men da vi fik kigget indenfor, kunne vi se, at interiøret mest af alt mindede om en blanding mellem en bistro og et cafeteria og det orkede vi faktisk ikke. Vi ville gerne sidde i rare omgivelser på gode stole og med dæmpet belysning. Vi forlod Rote Strasse og endte altså nede på Alte Senfmühle. Vi kunne måske have været mere opfindsomme, men vores første plan var skudt i sænk og vi var sultne. Vi blev heller ikke skuffede. Man spiser ganske udmærket på stedet. Ikke prangende, men absolut udmærket.

Flensborg Påsken 2015

Efter maden var der kun en kort spadseretur på måske 100 meter, før vi igen kunne indtage hotelværelset. Vi blev modtaget af vores rare receptionist, som gerne ville øve sit danske. Jeg ville gerne øve mit tyske. Vi slog to fluer med ét smæk. Jeg talte tysk (som om…) og han talte dansk og så rystede Kenneth på hovedet, mens vi grinte af de kreative måder, vi begge forstod at anvende hinandens sprog på. Godt sprogpolitiet var gået på ferie.

Torsdag ventede forude. Den skulle indeholde shopping, et kirke-besøg og en tur ind bag hovedstrøget og lidt længere op i byen, havde vi bestemt. At kulden skulle komme til at bestemme en del også, vidste vi endnu ikke, men sådan er det i Flensborg. Fjordbyens eneste minus har hidtil været, at der konstant blæser en iskold vind omkring alle gadehjørner. Vi skylder vist byen, at vi indtager den på en mild sommerdag, for at overbevises om, at den kan være forsonlig.

You Might Also Like

8 Comments

  • Avatar
    Reply
    Helle D
    13. april 2015 at 13:44

    Øh er det kun hos mig at dine indlæg og billeder nu kun fylder en halv skærm (højre side af skærmen)???

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      13. april 2015 at 15:10

      Nej, det tror jeg bestemt ikke. Jeg har fået nyt layout på bloggen, Helle :-)

      • Avatar
        Reply
        Trine
        13. april 2015 at 18:22

        Det er flot, dit nye layout, synes jeg, men det er ikke så brugervenligt, at man skal klikke for at læse videre. Kan det mon ikke lade sig gøre at læse indlæggene uden klik? Tak for fin blog – og god bedring

      • Avatar
        Reply
        Helle D
        13. april 2015 at 20:07

        Aaah ok! Det ærgrer mig, at dine billeder nu er så små…. og som en anden også nævner – det der med at man skal klikke videre for at læse det hele…. UF! Jeg var SÅ glad for, at du ikke var hoppet med på den bølge ;-) Nå men mon ikke du har en mening med galskaben? ;-) ;-) ;-)

      • Liselotte
        Reply
        Liselotte
        14. april 2015 at 12:04

        Jeg har valgt dette, fordi det lige nu tilfredsstiller min lyst til nyt og min æstetiske sans kræver, at det er mig, der styrer udseendet på forsiden – og måske varer det kun en uges tid og så er jeg tilbage, hvor jeg startede, men jeg har lyst til at prøve noget nyt lige nu og nyder selv friskheden på siden :-)

        • Avatar
          Reply
          Helle D
          17. april 2015 at 21:18

          Og sådan skal det bestemt også være! ;-)

  • Avatar
    Reply
    A+K/VenterPaaVin-Blog
    13. april 2015 at 13:00

    Åh, netop Flensburg har vi planer om at besøge til efteråret – har kun lavet et pitstop der i forbindelse med grænsehandel, hvor vi lige gik på madmarkede, der var stilt op i gågaden og nåede en hurtig frokost ved havnen i solskin.
    Glæder mig til at se det igen – så hyggeligt at se din lille fotoserie som en warm up :)

    – Anne

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      13. april 2015 at 15:09

      Det er faktisk en rigtig hyggelig, lille by. Det er nemt at stikke af i den retning, når man bare lige skal bruge en dag eller to :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)