Jeg kunne købe mig fattig i fougasse

Så faldt noget af ferien på plads. Nu er der styr på de sidste to uger af den. Vi ved, hvor vi skal være. Vi skal gense Dordogne og vi skal flytte os lidt, så vi ser området fra et nyt hjørne.

Vi flytter os ikke langt. Vi er fortsat i området lige omkring Bergerac og det passer os alle vældig godt. Der er så meget, vi endnu ikke har set. Der er Bergerac, som er en skøn, lille by med masser af eventyr at udforske endnu. Der ligger utallige steder med mindelser om en forlængst svunden tid. Der er grotter, vi endnu ikke har besøgt. Der er gårde i oplandet med små, hyggelige butiksudsalg med frokost af det bedste lokalområdet formår og der er landskaber, vi slet ikke er færdige med at nyde.

Basen bliver et skønt, rummeligt hus med mere end god plads. Et hus med værelser til alle og mere til. Et hus med KÆMPESTOR, gammel og frodig have med masser af smukke træer, hyggelige hjørner og siddepladser allevegne. Frodig er indbegrebet af Dordogne. Det elsker jeg og faktisk besøgte vi lige præcis området her, da vi sidste år mødtes med et par venner på markedet i Issigeac, så vi synes, at vi allerede kender det en smule.

Vi skal spise god mad. Rigtig god mad. Mine morgenmåltider bliver altid vanvittig gode i syden. Hjemme er jeg ikke god til dem, men på sommerferier er jeg faktisk eminent til at nyde og adgangen til frisk frugt og grønt gør det til en endnu større nydelse sammen med den rigdom af gode oste, der er at finde i ethvert supermarked på de kanter.

Jeg har mine favoritter, men noget jeg elsker er kokos-yoghurt og friske abrikoser. Det bærer en del af mine morgenmåltider præg af.

Brød elsker jeg. Også i Dordogne kan jeg købe mig fattig i fougasse, brødet i verdensklasse. Jeg har elsket fougasse siden min første ferie i Frankrig. Egentlig er fougasse vist et provencalsk fænomen, men jeg har fundet det alle steder i Frankrig. Det er godt, når det er nybagt, frisk og sejt. Åh, så godt.

Der er meget at glæde sig til og så er planlægningen endda ikke slut endnu. Vi flotter os og snupper en uges ferie inden. Det er den, hvor vi skal gense Normandiet. Den del af ferien skal planlægges også og jeg har øje på et gammelt kapel, som kunne blive alletiders udgangspunkt for ture ud i et af de områder i Frankrig, jeg aldrig tror, jeg bliver træt af, men måske de andre er mere stemt for at flakke den første uge. Så er jeg med!

Jeg indkalder til familieråd i løbet af weekenden. Jeg kan lide, når vi har dem i anledning af fremtidige ferier.