12

Vrads Station tur/retur

Vi savnede Anne og pigerne. Åh, som vi savnede. Så pakkede vi bilen og kørte. Af sted fra solen og haven, for i stedet at bytte det hele ud med gråvejr efterhånden som vi nærmede os Vrads Station. Det gjorde ingenting, for vi kom for det gode selskab og ikke for udelivet.

Det viste sig nu at være fint vejr til også at være udenfor. En enkelt, lille byge eller to blev det til, men det var alt.

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Vi spiste frokost i privaten. Vi sad oppe under himlen og i det allerbedste selskab eftersom både pigerne og moderen ind imellem kiggede forbi. Det var så dejligt og rigtig hyggeligt at blive opdateret på deres liv og vi var bare afsindigt heldige, at alle tre var kaldt ind som forstærkning lige netop i går.

Selvfølgelig spiste vi godt. Selvfølgelig spiste jeg med stor glæde og entusiasme og uden tanke for, at der kunne være blevet smukke billeder ud af det. Det handlede jo om selskabet, som var så godt og pigerne har det godt. Det er det allerbedste.

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Vrads Station, Søndag den 31. maj 2015

Der er en helt særlig stemning derude i skoven og at få lov til at se drengedrømme levet ud, når veterantoget ankommer og efter en tid tager af sted igen, er en helt særlig fornøjelse. De er dejligt autentiske i deres udtryk, når de bugserer toget frem og tilbage, sporskifter og i det hele taget hygger sig med at drive et lille stykke forlængst glemt Danmarkshistorie.

Der er små og store, som hygger sig både ude og inde og stemningen er skøn dernede. Vi lod os – nemt – overtale til aftensmad. Efter den måtte vi skynde os hjem til lille Oskar, som havde ventet længe på en lufte-tur, men det gik. Han var bare glad for at se os og knapt så glad for at skulle ud, for regnen var nået til Aalborg, mens vi sad på stationen og hyggede os. I dag er den heldigvis blæst væk :-)

You Might Also Like

12 Comments

  • Avatar
    Reply
    Stationsforstanderen
    2. juni 2015 at 06:24

    Vrads Station er et vidunderligt sted. Den ligger to stop efter vores lille station. Den er større og flottere end vores. Da man udvidede banen det sidste stykke fra Bryrup til Silkeborg, brugte man flere penge på stationerne og byggede nogle meget smukke stationer. Vrads er en af dem og ligger et fortryllende sted. Smukke billeder fra jeres tur.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      2. juni 2015 at 19:17

      Man kan ikke få det hele. I bor skønt og til gengæld noget mere privat, end man ville gøre på Vrads Station, har jeg indtryk af :-)

  • Avatar
    Reply
    Madam Sand
    1. juni 2015 at 18:30

    Det er helt specielt at køre veterantog – og sidde på de hårde bænke, der jo var dengang. Og se et velsmurt maskineri.
    Sikke hyggeligt der ser ud inde på stationen – er helt vild med det lyseblå panel.Hvor dejligt at det er bevaret. Det var heldigt, at I havde overvejende godt vejr under besøget.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      2. juni 2015 at 19:12

      Stationen er meget smuk og meget original at opleve. Stemningen er altså i top og maden er der ikke andet end godt at sige om. Anne laver det skønneste mad. Basta! :-)

  • Avatar
    Reply
    Catarina
    1. juni 2015 at 17:28

    Hvor ser der bare enormt hyggeligt ud – tror jeg må forbi, når jeg engang er på de kanter:-D

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      2. juni 2015 at 19:07

      Det skal du endelig gøre, Catarina. Det er så hyggeligt og så spiser man helt fantastisk hos Anne :-)

  • Avatar
    Reply
    ingegerd
    1. juni 2015 at 14:56

    Puslebordsskiltet er fantastisk. Tak for det! Jeg kørte igår forbi garnudsalget, var på familievisit i Gug – hvor ser det sødt ud med dine får på vinduer og flag!

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      2. juni 2015 at 19:06

      Tak skal du have, Ingegerd og det var da ærgerligt, at det ikke var en fredag, du kom forbi :-)

  • Avatar
    Reply
    Violykke
    1. juni 2015 at 14:47

    Den 17 juni er det mig der skal til Vrads og jeg glæder mig.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      2. juni 2015 at 19:02

      Du kan roligt glæde dig, for der er SKØNT dernede :-)

  • Avatar
    Reply
    Lene
    1. juni 2015 at 12:28

    De billeder du tog er skønne at se på og dejligt at I kom af sted :-)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      1. juni 2015 at 13:22

      Ja, det var skønt at komme en tur derned, Lene. Vi nød den dejligste dag i skønt selskab, så nu er vi klar til endnu en arbejdsuge :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)