Jeg er ikke klar

Strandhuse ved Ravenoville sur Plage. Et sted, vi naturligvis må gense på vores tur til Normandiet.

Det er lige om et øjeblik, at vi sætter kursen mod Normandiet. Jeg glæder mig voldsomt. Jeg trænger til ferie og jeg er ikke den eneste. Hele familien glæder sig.

Vi skal hygge os. Vi har planlagt en varieret ferie med mulighed for at skrue op og ned for oplevelses-hyppigheden, akkurat som det passer os i nu’et, så der er plads til det spontane og der er rigelig plads til at lave ingenting. Det er godt.

Normandiet ser ud til – for første gang for vores vedkommende – at byde på sommertemperaturer over 30 grader, men kun kortvarigt. Så er alt ved det gamle og vi har igen udsigt til det, der smukt svarer til en skøn sommerdag i f.eks. Løkken. Det er vi meget tilpas med. Så når vi at vænne os til sommer, inden vi lander i Dordogne, hvor der for alvor er sommer i disse uger.

Vi nyder, at vejret i Normandiet levner plads til de ture, vi nyder at tage på i netop det område. Det ville vi ikke orke, hvis der var i nærheden af 30 grader og der er mange steder, vi glæder os til at gense ligesom der er nye strøg, vi gerne vil opleve.

Inden vi lander i Normandiet, er der et par dages langsom og hyggelig ferierejse. Vi elsker at køre i bil sammen. Vi holder af, at der er tid til at snakke, grine og lave spas og allermest nyder vi at komme ned i gear. Det er blandt andet det, vi bruger køreturen på. Vi gør holdt to steder denne gang. Første stop bliver i Tyskland. Andet i det nordligste Frankrig. Ingen rejsedage strækker sig over mere end 700 kilometer. Det passer os fint.

Spørg lige, om jeg er klar!

Jeg er ikke klar. Vi er ikke klar. Vasketøjet hober sig op. Der har bare ikke været tid. Derfor er dette min sidste arbejdsdag inden ferien. Jeg går hjem og starter på forberedelserne. Jeg satser på, at vi bliver klar. Jeg vil gøre mit bedste. Faktisk glæder jeg mig :-)