Aftentur i Dordogne

Når aftenen forbliver så varm, at termometret stadig er på den varme side af tredive grader, kan det være oplagt med en lille aftentur ud i det blå. Der er jo det forunderlige, at tredive grader her slet ikke er i nærheden af at føles som tredive grader hjemme. Her er tredive grader – eller mere – lunt og dejligt og meget sommer med sommer på.

I går faldt temperaturen fra 37 grader til 32 grader i løbet af et øjeblik, da aftenen kom. Varmen i løbet af dagen er lige rigeligt til aktivitet, men 32 grader er faktisk helt okay, når man ikke skal løbe marathon, men bare hyggeslentre lidt i aftenens sidste solstråler.

Der er så utrolig smukt herude på landet. Her dufter på skift af hø, støvet landevej og fugtig skovbund og sommeren er virkelig ikke dejligere, end den findes på en lille, smal landevej et sted i Dordogne. Mit hjerte synger og min sjæl løftes af smukke landskaber. Jeg er lykkelig i øjeblikke, hvor jeg står midt i landskaber, som disse.

Oline og Kenneth nyder også vores aftenture og de har en tålmodighed ud over det sædvanlige, når jeg konstant finder motiver, som skal foreviges med mit kamera. I går gik solen ned, mens vi var af sted. Det gav anledning til nogle virkelig smukke billeder.

Overalt omkring os er smukke solsikkemarker. De appellerer også stærkt til min trang til at fotografere, men der skal være det rigtige lys og den rigtige vinkel, før jeg synes, at det er sjovt og ingen af delene har indfundet sig endnu, men kommer tid, kommer råd. Vi har jo hele ti dage at tage af endnu ♥