Bordeaux tur/retur

I går skulle vi hente Amanda i lufthavnen i Bordeaux. Det tager ifølge Google Maps 1 time og 45 minutter og der er 155 km derop, men vi ved bedre og vi satsede og tog landevejen bagom, fordi tid var noget, vi havde i overflod. Det fik vi den smukkeste aftentur ud af. Ikke så lang målt i kilometer og på dette tidspunkt af dagen faktisk heller ikke i minutter.

Turen fra Bergerac til Bordeaux fører lige gennem vinens højborg, så der var vinstokke så langt, som øjnene og fantasien rakte. Landevejen er omkranset af vin og vinproducenterne ligger skulder om skulder. Adskillige af dem kender vi allerede fra middagsbordet hjemme, hvor vi elsker et godt glas rødvin i ny og næ.

Vi ville gerne være i lufthavnen i rigtig god tid, så vi var sikre på, at vi stod der, når Amanda landede.

Bordeaux er en storby. Vi kender den ikke. Vi har kun kørt i periferien, men når man passerer Garonne og får kig ud over byen, er der ingen tvivl. Det er en storby, som vi heldigvis ikke behøvede at komme i nærheden af. Lufthavnen ligger i forstaden Mérignac, så vi kørte kun i udkanten og landede smukt og i god tid, hvor vi skulle.

Inden Amanda nåede frem, nåede samtlige mennesker i lufthavnen at blive gennet udenfor af maskinpistol-bevæbnede vogtere af et af landets udsatte steder. Vi snakkede kort med en af vagterne efterfølgende, men han ville ikke fortælle, hvorfor vi alle pludselig skulle forlade bygningen. “Det er ovre nu. Det er det vigtigste”, sagde han. Han havde jo ret.

Så snart Amanda havde fået sin bagage gik turen retur til landsbyen, vi bor i. Vi tog motorvejen denne gang og vi var hjemme ved halv to-tiden i nat, hvor vi spiste en mad og ellers skyndte os i seng. Det var en hyggelig tur ud og en endnu hyggeligere tur hjem, hvor Oline og Amanda pludrede på bagsædet i den stille, sorte nat, mens vi bevægede os tværs gennem et lille stykke Frankrig.