Om et øjeblik

Om et øjeblik er det farvel til Dordogne. Vi skal retur til hverdagen. Lige nu er jeg slet ikke klar. Lige nu kunne I forlænge min ferie med mindst et par uger mere og jeg ville på stedet sige ja tak. Jeg er så klar til mere ferie. Meget mere ferie. Jeg drømmer om, at jeg en skønne dag kan flytte min sommerresidens sydpå. Bare en måneds tid eller to. Det ville jeg elske.

Jeg elsker også hverdagen. Jeg elsker mit job og jeg elsker mit hjem. Jeg elsker Danmark og jeg elsker at bo på Tjørnevang. Jeg ved, at så snart jeg sidder i bilen og turen går nordpå, så glæder jeg mig. Glæder mig til at vende retur til at det, som gør mit liv dejligt. Måske med undtagelse af det efterårsvejr, der tilsyneladende venter os derhjemme. Det kan jeg undvære.

Jeg glæder mig til, at jeg igen har fibernet og ikke bare sådan noget sporadisk og nærmest ikke-eksiterende internet, der kun behøver en lille undskyldning for at gå i udu. Jeg glæder mig til turen hjem med Amanda og Oline på bagsædet. Jeg glæder mig til, at jeg igen orker foretage mig andet end at sidde stille i skyggen eller ligge en i en pool, fordi temperaturen igen tillader, at man bevæger sig. Jeg glæder mig voldsomt til at komme hjem til min egen seng. Min store, tilpas bløde og perfekt kølige seng. Jeg glæder mig til, at jeg skal gense mor og Oskar. Jeg glæder mig til at skulle tage hul på arbejdslivet igen og jeg glæder mig til at hilse på alle vores skønne medarbejdere. Jeg glæder mig vist egentlig bare, så mon ikke jeg skulle tage mig sammen og begynde at pakke? Jeg tror det. Vi ses :-)