Kenneth rammes af økuller

Jeg synes, at der er smukt på Fanø. Det har jeg vist fået slået fast med syvtommersøm herinde. Der er en sjælden ro, en helt særlig stemning og nogle meget smukke, små byer og betagende landskaber. Alt det har jeg nydt godt af den sidste uge. Onsdag i sidste uge ankom jeg til øen i Lisettes gode selskab. Onsdag i denne uge forlod jeg lidt hovedkuls øen igen, men inden nåede jeg at se en god del af øen og det både i nogle dage, hvor den var tætpakket med strikkeglade damer og lidt ekstra dage, hvor jeg og Kenneth var omtrent de eneste udefra kommende på øen sammen med en håndfuld tyske turister.

Jeg var så heldig, at Kenneth kom ned til mig søndag, da resten af mit gode strikkeselskab returnerede til hverdagen. På den måde fik han og jeg en mulighed for at holde en lille, improviseret ferie og vi nød det. Vi sov længe, spiste sent og tog på de ture i området, vi havde lyst til. Vi var blandt andet nede ved havnen i Sønderho mere end én gang. Du kan vel sagtens se hvorfor …

Sønderho Havn, Fanø, september 2015

Sønderho Havn, Fanø, september 2015

Sønderho Havn, Fanø, september 2015

Sønderho Havn, Fanø, september 2015

Sønderho Havn, Fanø, september 2015

Sønderho Havn, Fanø, september 2015

Sønderho Havn, Fanø, september 2015

Sønderho Havn, Fanø, september 2015

I dagene inden Kenneth ankom, var øen optaget af Strikkefestival 2015 og vi var en flok kvinder, der var rejst ned for at deltage. Vi var i Nordby i The Knitting Village på slaget ti fredag formiddag. Vi indtog det store fælles-telt, som bød på udstillere, scene og café-område. Der var ikke gået en halv time, inden jeg var klar til at forlade det hele igen. Jeg nærmede mig hysteriets rand og jeg var ikke den eneste. Jeg overhørte adskillige andre, som også fik følelsen af at miste fodfæste i den forstand, at vi kampsvedte og følte, at teltene var alt, alt for tætte og ilt-fattige, ligesom der var alt, alt for mange gæster i teltet på én gang. Vi kunne under ingen omstændigheder bevæge os frit. Vi kunne faktisk knapt komme ind og se, hvad de forskellige stand-holdere havde taget med til Fanø.

Klaustrofobisk tæt var teltet og jeg drak grådigt af luften, da Lisette og jeg fandt ud igen. Inden en halv time var vi alle samlet igen og i stedet for at bruge mere tid på at udforske byen og dens udstillinger, trængte vi vist alle til plads, luft og ro og alle var enige om at returnere til sommerhuset i den anden ende af øen. Vi strikkede, grinede, drak lidt vin og nød hinandens selskab og det endda med fornuftigt tempereret og rigelig luft. Det var dejligt :-)

Resten af weekenden fik Kunstladen adskillige besøg af mig. De havde også et udsalg i Rindby Forsamlingshus. Også der blev jeg vist set mere end én gang, men teltet i Nordby nægtede jeg at frekventere mere – altså indtil Kenneth kom. Han fik mig overtalt til en sidste tur derind, så også han nåede en runde, inden strikkefestivalen lukkede ned for i år. Herefter tømtes øen langsomt, men sikkert, for langt de fleste gæster, men vi var jo i hvert fald et par stykker, der ikke var sådan at smide hjem og sikke et held, at vi blev. Vi har haft nogle skønne dage på Fanø og at Kenneth rammes af økuller nærmest inden færgen er sejlet retur til Esbjerg er nok den eneste grund til, at jeg vist må opgive tanken om en længere ferie på øen. Jeg gad ellers gerne.

Relaterede skriv

11 kommentarer

  • Svar
    Madam Sand
    26. september 2015 at 20:41

    For mig er Fanø Paradis på jord, og jeg kommer der så tit, jeg kan. Hver gang jeg har brug for jordforbindelse og ro. Der er også fordi, Vesterhavet ligger der – selvfølgelig.. Jeg skal derover i uge 42 igen. Der er så lidt mere ro på øen, og det er der en del forretninger og restauranter har sidste åbningstid, inden de lukker ned for vinteren.
    Der er så mange smukke steder derovre. Jeg prøver gerne at finde en ny gåtur hver gang. Sidste år gik vi ned langs vestkysten så langt rundt, vi kunne og kunne se Sønderho ligge nordøst for os. En skøn og lang gåtur, hvor der ikke kom ret mange mennesker. Så meget des bedre :-)
    Der var frygtelig varmt inde i teltet – jeg vidste ikke, at sådan plejer det at være, for det var første gang, jeg var med. Men jeg tænkte netop, at der var alt alt for lidt plads til standene – det var alt for trangt og klaustrofobisk.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      27. september 2015 at 08:49

      Det var kun anden gang, jeg deltog i strikkefestival, så jeg ved ikke, om det har været anderledes andre år, men jeg havde samme oplevelse sidste år, så mere plads ville klæde det hele :-)

      Fanø er skøn og det bliver dejligt for dig med en tur derover i efterårsferien. Små udflugter og ferier kan man ikke få for mange af :-)

  • Svar
    diana rose
    26. september 2015 at 12:01

    Hej Liselotte.
    Jeg har det ligesom Kenneth – kan kun øer i små mængder og i kortere tid.
    Var for nogle år siden med en flok kludeveninder til træf på Fanø en week-end, og det var i orden, netop fordi de skete noget hele tiden, men i 1984 – mange år siden, – var jeg og en veninde med 5 børn i telte på Samsø, og der måtte vi hjem en dag før beregnet. Jeg kunne ikke klare kun at kunne køre fra den ene lands-end til den anden i en kort afstand. Jeg måtte have større vidder, så vi tog hjem før end beregnet.
    Læsø mangler jeg, og overvejer en en-dages bustur dertil, for også at kunne nyde den skønne natur, i stedet for at skulle koncentrere sig ved selv at køre.
    God week-end fra Diana i Ebeltoft

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. september 2015 at 13:07

      Jeg synes, at Fanø er et besøg værd. Der er smukt og menneskene er rare og imødekommende. Jeg glæder mig til et gensyn og så må vi se, om Kenneth skal med ;-)

  • Svar
    Lotte
    26. september 2015 at 11:35

    Sjovt så levende du beskriver Sønderho. Men jeg må indrømme, at du ikke er den eneste som havde den følelse inde i teltet. Der var vidst mange besøgende der kunne have brugt lidt mere frisk luft, på trods af lanolinparfumen derinde. Hav en god weekend

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. september 2015 at 13:05

      Det var – som forrige år – en skøn oplevelse at være på øen, mens der var strikkefestival, men teltet var det samme, som sidste år og oplevelsen var den samme; alt for tæt, alt for klemt og alt for mange mennesker på én gang. Det var ærgerligt, synes jeg, for man får jo slet ikke set de smukke stande og de mange fine ting, udstillerne havde taget med. Det kan altså gøres bedre, tænker jeg. Mere plads eller færre mennesker ad gangen. Alt andet ødelægger den oplevelse, jeg betaler for at få, når jeg træder indenfor og det er altså synd.

  • Svar
    Inger fra Ebeltoft
    26. september 2015 at 10:29

    Velkommen til fastlandet Har i den grad nydt dine skriblerier om den skønne ø……hvor er det synd, Kenneth får økuller, så hurtigt. Som du beskriver dine tanker og følelser omkring øen, og dens kvaliteter, har jeg det med Læsø, hvortil vi drager, 3-4-5-6 glade strikkepiger, hvert år, og har gjort gennem 8 år, i Lisbeths sommerhus, som emmer af ro og hygge, der midt i naturen. Den natur, som er så vidunderlig, og rå, giver dagene mening, og jeg, i hvert fald er som født på ny, når vi drager hjem med færgen efter 3 dage, med strikketøj, natlige snakke, masser af rødvin, kantareller og jomfruhummer, og hvad der ellers er af øens specialiteter.
    Jeg kunne sagtens blive øbo, uden kuller
    Du skulle prøve at invitere den kære gemal med en tur derover……..hvis I ikke har været der.

    Rigtig dejlig weekend, og solskinshilsner, her fra Ebeltoft ♥️
    Inger

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. september 2015 at 11:07

      Jeg har Læsø til gode, Inger. Jeg er vild med Samsø også og glæder mig til at vise Kenneth øen, for den er en lille smule større end Fanø og kan måske få ham på andre tanker, men jeg er vist også meget mere introvert end han er, så det er forståeligt, at det kan blive for småt og stille for en som ham :-)

      Jeg vil bare gerne være sammen med Kenneth, så jeg bliver vist aldrig øboer. Til gengæld håber jeg, at jeg ind imellem kan lokke ham med på små (korte) ture rundt til Danmarks mange små, charmerende øer ;-)

  • Svar
    Tina Nymann
    26. september 2015 at 08:45

    Det er dejligt, når man har fundet sig nogle fristeder, hvor man virkelig slapper af:-)
    Kan godt forstå du elsker Fanø….
    Selv har jeg et af mine fristeder på vores skib, som ligger i Åbenrå, men mest er på vandet i det sydfynske øhav;-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. september 2015 at 09:46

      Jeg forstår din glæde ved at sejle, Tina. Jeg nøjes med at trampe jorden flad ;-)

    • Svar
      Inger fra Ebeltoft
      26. september 2015 at 11:29

      Du har nok ret, mht. til små og store øer, Samsø er jo osse en fantastisk ø, og knap så “intim” som de andre små, så derfor et godt sted at begynde………….man behøver jo heller ikke at blive øbo, fordi, man synes, der er dejligt. Vi var tæt på at flytte til Samsø, efter en ferie der, og jeg faldt pladask for øen, men pga transportvanskeligheder, (ingen bil og stadig job) blev det ikke til noget, og I stedet Egsmark strand som osse er st skønt sted.

    Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)