Karlsson hos fotografen

Karlsson

Så har Karlsson været hos fotografen. Opskriften blev nedskrevet, læst af flere med falkeblik, korrigeret og passet til, så den skal være tilgængelig og overskuelig selv for en let øvet strikker med mod på nyt. Jeg er så glad for den og jeg håber, at andre vil finde den lige så smuk, sjov og spændende at strikke.

Jeg sneg den ind i rækken af billeder, jeg skulle tage i dag. Der er kommet mange nye farver i Blackhill Højlandsuld, som skulle foreviges, for siden at blive lagt til salg i netbutikken. Sammen med et par andre, nye garner, har de ligget parade under fotolamperne det meste af dagen. Jeg har stået bøjet over dem fra tidlig formiddag og til sen eftermiddag. Jeg er endelig ved vejs ende. Om lidt vil jeg lukke og slukke og lade Garnudsalg være Garnudsalg indtil i morgen tidlig.

I aften skal jeg strikke. Hvad ellers? ;-)

Mere

9 kommentarer

  • Svar
    conny
    13. oktober 2015 at 09:18

    Den er bare så flot. Og hvis jeg starter nu, mon så ikke mit første barnebarn, Frida, 1 uge, kan nå at få den til sin toårsfødselsdag …
    Jeg er imponeret af din strikkekreativitet og nyder billederne, også selvom det oftest bliver ved nydningen og ikke går over i action.

  • Svar
    Ulla Føhns
    9. oktober 2015 at 19:34

    Hej Liselotte,
    Fedt med cool rette strik, håber meget at der dukker en voksen Karlsson op, så er jeg helt klar !!!
    God weekend til dig og dine.

  • Svar
    Maria Hoffbeck
    9. oktober 2015 at 08:50

    Den er rigtig yndig :-)
    Gid jeg var god til håndarbejde.
    Flot arbejde.
    Nyd det klare vejr de lover i weekenden :-)

  • Svar
    Eva
    9. oktober 2015 at 05:28

    Hvor er den fin. En skøn variation til de små.

  • Svar
    Madam Sand
    9. oktober 2015 at 00:58

    Du er da bare hurtig;-)

  • Svar
    B. Andersen
    8. oktober 2015 at 21:34

    Hvor er den bare smuk, den trøje ! Glæder mig også til du får tid samt lægger opskriften på vanterne ud Ha’ en dejlig aften.

  • Svar
    Wong Wai :
    8. oktober 2015 at 21:03

    HERLIGT med Karlsson, Liselotte ;0)
    God nat til dig og dine.

  • Svar
    Catarina
    8. oktober 2015 at 18:11

    Det lyder til at have været en dejlig dag.
    Måske jeg skal kaste mig over sådan en bette størrelse, har vist et garnlager der godt kunne trænge til et få en bette udtynding :-D

  • Svar
    Esther Grønberg
    8. oktober 2015 at 17:49

    Hej Liselotte. Sikken skøn cardigan. Hvor er det skønt når du laver nyt og du endda udtænker en opskrift til salg. Så kan alle vi andre få glæde af dit arbejde. Tusind tak for det. Jeg ved at der allerede er flere interesserede. Der var een der lagde et foto på Facebook af en trøje der lignede lidt og så kunne jeg da lige henvise til dig.

  • Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)