Livet render afsted med mig. Det går over stok og sten og ind imellem forstår jeg slet ikke, hvor døgnets timer forsvinder hen, men et er sikkert; jeg sidder ikke stille og venter på, at de smuldrer mellem fingrene på mig. Jeg keder mig med andre ord ikke. Jeg har det faktisk rigtig sjovt, men det afspejler bloggen ikke altid, for den bliver lidt forsømt, når tiden bliver knap. Det er ikke med min gode vilje. Dette sted har altid været et sted, jeg holdt af at dyrke. Det er mit kongerige og jeg elsker det herinde.
Det bliver vist mest af alt til små hverdagsbetragtninger, lidt strik og bare sådan en god, solid blanding af små kig ind i min verden, som det altid har været, men for øjeblikket måske med svingende intensitet. Det er ikke, fordi jeg er blevet træt. Det er tiden, der løber fra mig. Det er sådan, det er. I hvert fald lige nu.
Jeg hygger mig altså stadig. Stort. Jeg drikker lige så meget kaffe og te, som jeg altid har gjort. Jeg mener akkurat lige så meget, som jeg altid har gjort. Jeg strikker og hækler måske – og ironisk nok – lidt mindre, end jeg gjorde i årene som tolk. Til gengæld dyrker jeg så mange andre sider af mig selv, så jeg er i vigør fra tidlig morgen til sen aften.
Jeg bevæger mig ikke nok. Jeg syntes altid, at det at være tegnsprogstolk var et stillesiddende job med meget lidt aktivitet, men jeg har altså slået det med den tjans, jeg har lige nu, hvor jeg oftest sidder stille på kontoret hele dagen. At gå to skridt over gangen til enten foto-studie, Lisette eller alle mine andre skønne kolleger inde i butikken gør ikke den store forskel, så jeg burde spadsere lange ture, når jeg kommer hjem. Det gør jeg ikke. Jeg er træt. Det er blevet sent. Jeg ender ofte med enten at strikke lidt eller glatte hverdagen ud hjemme på Tjørnevang.
Nej, jeg har ikke intentioner om at dele et nyt og bedre jeg med dig. Jeg har ikke planlagt, at NU skal det være og fra i dag bevæger jeg mig mere og i lange, seje træk. Jeg vil egentlig bare fortælle dig, at jeg strikker og drikker kaffe og … nyder en lørdag med plads til ingenting.
Det er nemlig det, jeg gør. Denne lørdag strikker jeg, drikker kaffe, skriver lidt herinde og snakker meget med Kenneth, som sidder i den anden ende af køkkenet. Vi trænger til timer, hvor vi er alene og kan snakke. Roen er skøn for den orden, jeg ind imellem savner i mit hoved. Ting falder på plads. Nye planer lægges. Jeg finder ro i den orden, sådan nogle timer skaber.
Jeg sidder, så jeg kan kigge ud på solen, haven og den smukke oktoberhimmel. Jeg får lyst til at være derude, men det bliver ikke til mere end et smut ud i haven sammen med Oskar. Det gør også godt. Vi nyder duften af efterår. Vi finder kastanjer og bog. Vi griner af de få æbler, det bliver til i år. Vi spiser vildfarne brombær. Så går vi ind igen og jeg brygger endnu en kop kaffe og sætter mig med strikketøjet.
I morgen gør vi rent. I dag lander vi. Min landingsbane er den bedste i verden. Jeg håber, at din er det samme.
8 kommentarer
Madam Sand
11. oktober 2015 at 23:29Jeg synes også min tid går hurtigt – og der skal tid til at lande og bare være til. Der skal være tid til venner og samtaler og nyde hinandens venskab og tid til at strikke og drikke kaffe.
I bund og grund er der faktisk mange gøremål, der kalder på at blive gjort og på den tid, det tager.
Sådan er det bare. Vi skal glæde os over det, vi når og vælge at gøre det, der gør os godt.
Mormormedstiletter.dk
11. oktober 2015 at 14:21Kære Liselotte! Tak fordi du deler dit liv på godt og ondt med os alle:-)
Mit liv minder på mange måder om dit (blot dyrker jeg lidt mere sport;-)) og jeg har det præcis magen til – synes også at tiden flyver afsted, men jeg elsker det!
Forrygende søndag til dig!
Dorte
11. oktober 2015 at 08:09Hej Liselotte.
Tak fordi jeg må kigge med her på bloggen, jeg har kigget med i en lille måneds tid og er vel det man kalder lidt grøn på bloggen. Lige som Birthe er jeg ret vild med at følge med i hvad du nu vælger at berette. Jeg er vild med den ro og det nærvær du formår at formidle på papiret…. og så er jeg ret glad for dine fotos. De er så fine.
Jeg hækler lidt og er blevet helt forelsket i blackhill Cotton wool. Det er så blødt og farverne er lækre. Jeg drømmer om at strikke, gerne den smukke a cardigan, men ved ikke om det er for stort et projekt at lægge ud med, når min erfaring kun tæller 4 par sokker og en baby bluse. Det blev strikket for ca 13 år siden da jeg lige havde fået mit læste barn.
Så jeg nyder at læse med på bloggen og se små glimt af dit fine arbejde, imens jeg drømmer om mere tid til at hækle og til at lære strikke. Min landingsbane omfatter en kop kaffe og hygge snak med min lille familie… Og fred og ro…
Hav en rigtig dejlig søndag.
Liselotte
11. oktober 2015 at 10:42Tak Dorthe, for de dejlige ord om mine skriverier og sikke en skøn søndag, du har udsigt til :-)
Kan du strikke ret og vrang og er du bekendt med ind- og udtagninger, kan du strikke det meste og bestemt også A cardigan, så det handler mere om tålmodighed og vilje end om evner, for dem har du, er jeg sikker på :-)
Dorte
13. oktober 2015 at 07:49Tak for dit søde svar Liselotte, jeg vil helt sikkert kaste mig ud i A cardigan. Jeg har lige et par hækle projekter som skal afsluttes inden jeg starter ;-)
Birthe
10. oktober 2015 at 16:44Hej Liselotte,
Først må jeg sige, at jeg knus-elsker din blog nøjagtig som den er, også at tempoet er helt dit eget. Det afspejler jo netop, at du er et menneske af kød og blod med et menneskeliv og alt, hvad det indebærer af disse såkaldte “udfordringer”.
På vej hjem fra arbejde i dag, hørte jeg et interview med filosoffen Morten Ebbe Juul Nielsen, der har begået bogen “Forbandede sunddom”, der kort fortalt handler om sammenhængen mellem sundhed og det gode liv, hvad med ansvaret og hvem skal blande sig i den enkeltes sundhed, og hvordan med tidens omsiggribende motions- og sundhedshysteri – dårlig samvittighed osv.
Jeg kender ikke bogen, men den står fra i dag bestemt på min “undersøg og læs” – liste. Måske også noget for dig?
Nå, men egentlig skulle jeg bare lige finde opskriften på den der Flex-Erlings æblekage, der skal fornøje vore ganer i aften til aftenkaffen……og så kom jeg lissom til at køre indenom din blog også, he he.
God dag til alle i køkkenet ;-)
Liselotte
11. oktober 2015 at 10:39Den bog kunne måske sætte tingene lidt i perspektiv for mange af os, men jeg lægger nu ikke under for noget pres om at være sund og veltrænet – så var jeg dumpet for længe siden ;-) – men mest af alt mærker jeg jo, at jeg ville have godt af noget andet end at sidde stille. Jeg vil gerne noget andet også, for jeg elsker mit liv, som det er lige nu, men mere bevægelse ville gøre godt og overskud kommer for min del også af at være i naturen og det sker alt for sjældent lige nu :-)
Lisbet/Livsglimt
10. oktober 2015 at 16:44Sikke et dejligt indlæg :-) God landingsdag!