16

– at se solen gå ned over Øster Ådal

Øster Ådal, oktober 2015

Vi er lige trådt ind af døren. Jeg kom sent hjem fra arbejde og jeg trængte til frisk luft og min krop trængte i den grad til at røre sig bare lidt. En lurende hovedpine skulle smides på porten. Oskar gad gerne og Oline fik jeg endda lokket med, så turen gik ned i Øster Ådal.

Det tager fem minutter at gå ned i ådalen og der er skøn natur, frisk luft og plads til den snak, som kommer naturligt, når man går stille ud i verden. Oskar bliver aldrig træt af den tur. Han har gået den samme tur masser af gange, men hver gang vi er af sted, møder han både nye og gamle venner. Også i dag fik han hilst på hunde og mennesker og han er god til det. Han kan lide det.

Da vi sneg os ind over det stykke eng, hvor der plejer at være kreaturer, måtte jeg have ekstra godt fat i ham, for sådan en kokasse lugter vidunderligt for en hundenæse og trangen til at rulle en tur i møget er allestedsnærværende, så det handler om at være på stikkerne og holde kort snor, hvis vi skal undgå den helt store hovedrengøring, når vi kommer hjem.

Mens vi gik nede i ådalen, gik solen ned. Det bliver både koldt og mørkt, når det sker, så vi skyndte os hjem. Nu er der bare tilbage at nyde aftenen i verdens bedste selskab; min families.

Sikke en smuk gave, at se solen gå ned over Øster Ådal. Jeg er noget så tilpas :-)

Du vil sikkert også kunne lide