8

Jeg benytter mig af det. Eller jeg gjorde …

Øster Ådalen, oktober 2015

Efteråret er smukt og mildt. Jeg benytter mig af det. Eller jeg gjorde …

I går fik jeg Kenneth og Oskar med i Østerådalen. Det var den skønneste eftermiddag med sol, blå himmel og en luft så mild, at vi virkelig nød at spadsere i den. Vi gik først lidt i en retning og besluttede os så for, at vi ville tage en anden rute og vendte om, så vi kom indenom Lille og Store Fuglesø. Det er ikke ofte, at det er den vej, vi tager, men der er i grunden så pænt og for det meste masser af fugleliv at beundre. I går var ingen undtagelse.

I søerne er svaner og ænder. Svanerne er ind imellem temmelig aggressive, men det eneste vi oplevede i går var, da en af årets – nu velvoksne – svaneunger hvæsede godt og grundigt af Oskar, som kom for tæt på vandkanten til dens smag. Den bredte vredt vingerne ud og hvæsede, mens den bevægede sig ganske tæt på hunden, men Oskar lod sig ikke kyse. Han snusede færdig, inden han dovent gloede på fuglen og spadserede videre.

Øster Ådalen, oktober 2015

Vi andre var fortrukket. Vi skulle ikke nyde noget. Vi husker begge episoder med svaner fra vores mange ture i Utterslev Mose. De kan i sandhed få anfald af ubegrundet og ukontrollerbart hysteri og det skulle vi ikke nyde noget af.

Øster Ådalen, oktober 2015

Når man går i Østerådalen, har man et smukt kig ind over et stort stykke af Aalborg. Man kan – hvis man kigger godt efter lidt til højre for midten af billedet – se Aalborg Tårnet og lige nedenfor det ligger Alexander. Jeg sender ham en tanke, hver gang jeg ser tårnet.

Øster Ådalen, oktober 2015

Øster Ådalen, oktober 2015

Gåturen endte knapt så festligt, som den var startet. Jeg havde lokket Kenneth med ud på en lidt længere tur, end vi havde aftalt. Vejret var skønt og jeg trængte sådan til at røre mig, men da vi på stien passerede parkeringspladsen ved Indkildevej, kunne jeg pludselig mærke, at mine sko gnavede på begge mine hæle.

Kenneth gik hjem. Oskar fik en tur eller tre omkring skiltet ved parkeringspladsen, mens han ind imellem gloede undrende på mig, som sad på hegnet og ventede på, at min privat-chauffør skulle ankomme.

Øster Ådalen, oktober 2015

Efter ti minutter var vores lift fremme ved pladsen. Hvordan Oskar genkender den bil er mig en gåde, for han virker ind imellem sådan lidt fraværende og ligeglad, men allerede inden vi kunne se Kenneth, vidste Oskar, at han var på vej. Han sad klar ved mine fødder, da bilen drejede ind på pladsen og så humpede jeg ellers temmelig uelegant over i bilen og vi kørte hjem.

I dag har jeg store plastre på begge hæle. I dag er jeg sølle og lidt frustreret, for skoene er ikke nye, men lige nu har de i hvert fald sørget for, at jeg ikke kommer ud på lange spadsereture. Hul på hælen er ingen spøg. Heller ikke selvom det er i bytte for en skøn eftermiddag i verdens bedste selskab.

PS – tidligere i dag var jeg ude i verden for at hente nye briller. Jeg gik meget almindeligt. Det var en prøvelse. Av …

You Might Also Like

8 Comments

  • Avatar
    Reply
    Diana Rose
    21. oktober 2015 at 01:27

    Aha, Utterslev Mose – en del af min barndoms land, da jeg boede i Herlev til 1965, og ofte cyklede omkring ved Utterslev Mose.
    God bedring med hælene – føler med dig.
    Gode hilsener fra Diana – nu Ebeltoft

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      21. oktober 2015 at 11:03

      Der er skønt i Utterslev Mose, men jeg har i bytte fået Østerådalen og den er mindst lige så skøn :-)

  • Avatar
    Reply
    Madam Sand
    20. oktober 2015 at 20:27

    God idé at have respekt for svanerne, de kan være nogle arrige bæster. Vi blev forfulgt af en af slagsen, da vi tog en kanotur heri sommer.
    Men så sgu’ da osse efter sådan en så fantastisk smuk tur at få vabler på hælene. Det gør nas.
    God bedring med dem.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      21. oktober 2015 at 11:01

      Det gør i den grad nas. Jeg er stadig hæmmet af dem og de skal bare se af at forsvinde og det kan kun gå for langsomt ;-)

  • Avatar
    Reply
    Annie hartvig
    20. oktober 2015 at 19:51

    Der Er kun eet middel mod den slags
    Benene op, strikketøjet frem og en god kop kaffe….. Serveret naturligvis
    God bedring

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      21. oktober 2015 at 10:59

      Jeg fik strikket ganske lidt, men jeg blev forkælet og er meget tilfreds :-)

  • Avatar
    Reply
    Else-Margrethe Hurup Møgelmose
    20. oktober 2015 at 18:53

    Dejligt I fik en rigtig god tur, selvom den sluttede lidt anderledes, end du havde regnet med. Det er noget af det mest trælse, når skoen gnaver, jeg klarer mig med Compeed plastre, de er ikke til at undvære i den situation og bagefter, når huden stadig er tynd.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      20. oktober 2015 at 19:04

      Jeg har Compeed på nu, men det er ikke helt nok. Det var desværre mere end bare en lille vabel, jeg nåede at få ;)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)