Det er da også en slags øvelse at støvsuge

Jeg har ikke skrevet meget om det, men jeg har store problemer med min ryg for øjeblikket. Det er en gammelkendt udfordring, som nu er gået i udbrud, så jeg har ondt og ondt og så lidt mere ondt. Jeg har tendens til at spænde allevegne og i kombination med, at øverste del af ryggen, skuldrene og mine arme, hænder og fingre er præget af arbejdsrelateret slid, som ind imellem giver lyd, så jeg spænder endnu mere og sådan bliver den slags til en ond cirkel og jeg ender omtrent ukampdygtig.

I går bad jeg Kenneth kravle på loftet, for deroppe ligger vores gymnastikmåtte. I dag skal jeg i gang med at styrke ryggen. Det går ikke længere med al den slappe ignorance. Ryg og mave skal styrkes, så jeg kan holde til det stillesiddende arbejde, jeg er endt med at have. Jeg er klar.

Først vil jeg have styr på hjemmet. Det trænger. Vi trænger. Vi når ingenting for øjeblikket og hjemmet er bare sådan et sted, vi spiser og sover, inden vi tager af sted igen. Jeg savner omsorgen og kærligheden, overskuddet og glæden ved at hygge omkring familien. Jeg savner at have plads til at opdage, at jeg egentlig kunne tænke mig at vende sofaen, hente nye, grønne planter og grave et bed udenfor, men jeg klager ikke, for det betyder i virkeligheden, at vi har dejligt travlt andre steder og man kan altså ikke både blæse og have mel i munden.

I dag tager jeg mig en fridag. Jeg finder støvsuger og sæbevand frem om lidt og så må jeg se, hvor længe ryggen holder, for det er da også en slags øvelse at støvsuge, ikke?