Håndlavet – og måske endda af dig?

Måske husker du, at jeg var meget begejstret over en tommelfinger, jeg lærte at strikke for et stykke tid siden. Jeg så den på en spansk blog, kørte forklaringen gennem Google Translate og endte de første tre gange med noget rod. Fjerde gang var lykkens gang. Det lykkedes og pludselig forstod jeg, hvor enkelt tommelfingeren i virkeligheden var konstrueret.

Siden har jeg strikket tre par mere. Et par med rib med små snoninger ved håndleddet. Et par med lange, glatte skafter, som går omtrent til albuen og stopper lige før fingrene og et sidste par, som er strikket i dobbelt højlandsuld på pind 4½ og med et indstrikket vaffelmønster på hånden. Den tommelfinger dur bare!

Håndlavet

Jeg lovede at prøve at skrive en opskrift. Det er gjort. Håndlavet er på gaden. Jeg har haft opskriften ude hos et par test-strikkere – tak til jer – og har siden haft den i en sidste korrekturlæsning hos Garnudsalgs skrappeste af slagsen, men jeg er ikke fejlfri og det er ALTID med bævende hjerte, at jeg udsender opskrifter. Specielt når jeg tillader mig at tage lidt for arbejdet med at lave den.

Det er ikke nemt at bede om penge for noget, man selv laver. Jeg er ikke god til det. Faktisk er jeg rigtig dårlig til det og jeg har foræret mange opskrifter væk, både fordi jeg gerne deler, men også fordi, det ikke forpligter og jeg ind imellem er en kylling, men i virkeligheden tager det rigtig lang tid at beregne, strikke og siden formulere med ord, hvad man har tænkt og specielt når man, som mig, gerne vil sikre, at langt de fleste strikkere kan være med. Også de nye. Vi skal alle have det sjovt.

Den tid jeg bruger på det, er koncentreret, for jeg vil så nødig lave fejl. Man kan nemlig altid blive skammet ud for fejl. Det er det nemmeste i verden at blive det. Jeg ser det hele tiden på Facebook, hvor den offentlige gabestok, det er blevet til, ofrer al empati og medmenneskelighed, når der er en mulighed for at skænde og skamme ud. Jeg bliver så ked af det, når jeg støder på det. Jeg forstår det ikke. Jeg synes, at jeg mister troen på mennesket, når jeg støder ind i disse lange tirader, hvor et enkelt menneske eller en virksomhed udstilles uden selv at have fået en chance for at tage til genmæle og jeg er gerne den, der bryder ind og prøver at stoppe. Jeg synes ikke, at det er i orden.

Man kunne jo prøve med det gode først. Det virker :-)

Når det er sagt, så har jeg taget Pippis valgsprog til mig; “Det har jeg ikke prøvet før. Det kan jeg sikkert godt finde ud af…”, for det vidner om mod og troen på, at alt kan lade sig gøre, bare man tror på det. Også at vi er gode med og ved hinanden.

Rigtig god søndag derude.

Relaterede skriv

19 kommentarer

  • Svar
    zoe
    27. oktober 2015 at 20:40

    Har du nogensinde tænkt på at skrive en bog? Med så meget talent for at skrive og fotografere og strikke og hygge må der være et publikum til det. Få Claus Dalby til at udgive

  • Svar
    henriette hald
    26. oktober 2015 at 13:50

    Forresten.. jeg tænker at vil man filte er det bare at strikke dem i kæmpestørrelse ikke?

  • Svar
    henriette hald
    26. oktober 2015 at 13:47

    Jeg har godt set det, og er klar over hvilke der tales om. Der er drøje hug, og jeg skal da være ærlig og fortælle at jeg også godt fik øje på en opskrift med fejl i, men jeg lod det fare, for kritisere kan man alt for nemt. Når det er sagt, så er de hersens luffer bare så lækre, og det må da prøves med den tommeldut. Forresten…som du måske har set, så har jeg også i min tid, oplevet lidt af hvert i forbindelse med mit bloggeri. HOLDAOP! der er bare ingen grænser for hvad man lægger ryg til, fordi man ytrer og åbner sig . Jeg vil dog ikke lade mig kue, og skriver lystigt videre når jeg føler for det. De som bliver pikeret eller direkte sure, må finde andre og mere letfordøjelige græsgange.
    Iøvrigt.. det er nu lidt morsomt, for der er et par stykker, som bestemt har erklæret at NU ville de skride og så kunne jeg have det så godt, og så alligevel er der ikke gået længe, før de igen var på banen med mere på hjerte i kommentarfeltet. Det synes jeg er en smule underligt egentligt. Så gå dog. Ik.. :-)

    Kh og tak for vanteskriv. De er dejlige.

  • Svar
    Madam Sand
    25. oktober 2015 at 22:04

    Man kan let få fingrene eller næsen i maskinen, hvis man stikker dem for langt frem. De sociale medier kan være hårde. Men også fordi, det ER svært at forstå en skriftlig formulering, når man ikke kan høre sprogtonen eller se ansigtet, så er der noget der går tabt, og udtalelser bliver misforstået.

    Det er fine luffer. Og det er så dejligt at udforske mulighederne for variationer. Det er altid en god idé at strikke i uld, der kan filte. Det vil gøre dem mere tætte, jo længere hen på vinteren, man kommer. Jeg husker barndommens luffer som sådan nogle, der efterhånden var helt krumme. Især i snevintre med mange sneboldkampe :-)

  • Svar
    Anette
    25. oktober 2015 at 17:24

    Opskriften er købt og jeg glæder mig til at strikke luffer! Skønt at du opfrisker modellen og har brugt tid og energi på at gøre den tilgængelig for alle dem, der ikke tør udenbys opskrifter. Vi skal støtte jer, der har evnen og viljen.

  • Svar
    mormorsweb
    25. oktober 2015 at 17:00

    Jeg er glad for at du har lavet en så udførlig beskrivelse og glæder mig til at strikke dem. Det er i hvert fald 25 kroner værd. Jeg kendte dem heller ikke…Tak

  • Svar
    Helle
    25. oktober 2015 at 16:50

    Det var mig, der i sin tid lagde et link til Ravelry ud på din facebookside. Jeg gjorde det, fordi jeg bare ville vise at der også var en anden, der var fascineret af en lignende vante. Jeg er drønærgerlig over at det nu giver anledning til dumsmarte bemærkninger. Det var slet ikke mit ærinde. Din vante er meget finere ved overgangen til tommelfingeren og aflukningen er lige i skabet . Jeg har lige printet din opskrift ud efter at have bestilt for 1 time siden. Super service. Jeg har hygget hele eftermiddagen med at garnbladre og regne ud , hvem der skal have hvilken farve til jul .Nu er der bestilt garn, og jeg glæder mig til at få pakke fra Garnudsalg en af dagen og så skal der strikkes Liselotte – vanter.Godt du gider at lave opskrift, for det er et træls arbejde, som vi siger i Jylland….og så har du ovenikøbet lavet omregninger til andre garntyper….Mensch was willst du mehr :-) Fortsat god søndag til dig.

  • Svar
    Dorthe
    25. oktober 2015 at 14:09

    1000 tak fordi du igen gerne vil dele en opskrift med os alle ❤️ You go girl

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      25. oktober 2015 at 14:12

      Tak for din søde kommentar, Dorthe :-)

  • Svar
    Anne Holtegård
    25. oktober 2015 at 12:44

    Den ser så spændende ud… det er altid sjovt at prøve nye teknikker/måder at gøre det på.
    Kan man strikke dem til at filte?
    Og ja, tonen på diverse sider på nettet er barsk. Man kan også komme til at såre uden at ville det, med noget man selv ser som humoristisk. Jeg har i hvert fald fået stof til eftertanke.
    En direkte forespørgsel må være vejen frem, når man undres, ikke forstår, vil have en forklaring.
    God søndag. Der må hviles på laurbærrene!

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      25. oktober 2015 at 13:08

      Det var da en utrolig god idé – den med at filte dem. Det er jeg da sikker på, at man kan. Teknikken er ganske enkel og jeg giver redskaber til selv at beregne maskeantal med andet garn og andre strikkefastheder, så der kan leges i det uendelige med vanterne :-) Får du eksperimenteret, hører jeg det gerne :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      25. oktober 2015 at 13:06

      Tak Dana. Der var allerede en, som skrev om dem tidligere, da jeg skrev om tommelfingeren. Den tommelfinger er vist ganske almindelig, men ukendt for mig og nogle siger endda, at den er nordisk i en eller anden form, men jeg har ikke kunnet finde den beskrevet nogen steder, så jeg ved faktisk ikke engang, om den har et særligt navn. Den sidder utrolig godt :-)

      • Svar
        Dana Watsham
        25. oktober 2015 at 13:30

        Det er ganske rigtigt en genial konstruktion.

        Jeg har set mange museumsvanter, og er aldrig stødt på noget lignende i Skandinavien – men synes det er vigtigt at kreditere den, der rent faktisk har sat teknikken på formel, og så oven i købet lagt den ud til gratis afbenyttelse.

        • Liselotte
          Svar
          Liselotte
          25. oktober 2015 at 14:33

          Jeg kendte altså ikke til disse vanter, Dana, da jeg lavede opskriften. Jeg har – som jeg skriver – fundet mine på en spansk hjemmeside, selv eksperimenteret og siden beskrevet, ligesom jeg har brugt tid på at skrive opskriften og give anvisninger på at omregne til andre størrelser og strikkefastheder, så jeg føler egentlig ikke, at det er helt fair, at du prøver at lægge så kedelige motiver i hænderne på mig. Hvad så med disse: http://www.ravelry.com/pattern.....tainhiboux? De er også gratis og vist tidligere publiceret end ovennævnte? Hvem skal så kreditere hvem for en teknik, som vist ikke er ny? Jjeg kan da også se, at både min afslutning på vanten og tommelfingeren heller ikke ligner det mindste. Hvad der er finest, kan diskuteres, men sådan kan man jo blive ved :-)

  • Svar
    Inge
    25. oktober 2015 at 12:34

    Jeg vil gerne sige dig tak fordi du gider gøre dig besværet med at skrive opskrifter vi andre kan få glæde af, og til dem der bare skal brokke sig, og gøre andre kede af det, ved du hvad, det er sgu synd for dem at de er så snæversynede, jeg er ihvertfald glad fordi du gider!!

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      25. oktober 2015 at 12:36

      Tusinde tak for de rare ord, Inge :-)

  • Svar
    Susanne Østergaard
    25. oktober 2015 at 12:11

    Tak for det, og kan kun være enig med dig om at de vrede facebook brugere kunne tåle at lære lidt om anerkendende kommunikation, selv plejer jeg at sige fejl er generator for videre udvikling og kan være en investering i fremtiden. Glæder mig til at se flere opskrifter fra din hånd. (Skulle der være fejl er jeg sikker på du glæder dig over at få det at vide, så der kan laves rettelse :) )

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      25. oktober 2015 at 12:30

      Ja, jeg rystes dagligt af, hvordan mennesker behandler andre mennesker. Der sker uhyrlige ting på facebook og det er blevet omkostningsfrit at opføre sig rigtig skidt. Det er kedeligt, for det vil på et tidspunkt resultere i en indskrænkning af vores lyst til at kommunikere, hvis vi risikerer at komme i offentlig gabestok, hver gang vi gør det i en eller anden form. Jeg hører selvfølgelig hellere end gerne, hvis der er fejl i opskrifterne, så de kan rettes i en fart :-) og god søndag :-)

    Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)