Lørdag lod jeg mig friste

Lørdag lod jeg mig friste af en lakrids. Det skulle jeg ikke have gjort. En kindtand døde ved det møde. En feberredning for tre år siden havde skånet mig for en krone, men nu efterlod lakridsen mig med blottet nerve og en smart, men nu løs konstruktion i form af et “låg” til tanden. Det kan nok være, at jeg fik det sat ned over tanden igen, men løst var det jo og nerven flosset. Jeg har haft det sjovere, end det sidste døgns tid.

Jeg var heldig, at jeg kom ind ved tandlægen på et afbud denne formiddag. Det tog ikke mange sekunder at konstatere, at tanden ikke stod til at reparere, men måtte erstattes af en krone. Nu sidder jeg her med en bedøvelse, der har efterladt mig følelsesløs fra mund til øre, men min tur til Amsterdam er reddet.

Jeg har fået en midlertidig hætte sat på tanden, for kronen er et par uger undervejs. Jeg elsker, at min tandlæge siger “skulle den nu gå løs i Amsterdam, så find noget sukkerfrit tyggegummi og sæt den på plads med det”.

Ind imellem er man uheldig. Ind imellem er man heldig. Jeg synes egentlig, at jeg har været begge dele :-)

Mere

8 kommentarer

  • Svar
    Madam Sand
    27. oktober 2015 at 13:50

    Det er ingen spøg! Men tandlægen SKAL tage dig i sådan en situation – det er en ‘nødsituation’. Jeg prøvede det ved juletid – det var en mandel! Og tanden var knækket! Og det var lørdag eftermiddag, men kom til tandlæge mandag formiddag. Jeg passede grundigt på cementplumben, så der ikke skulle ske noget med den i de 14 dage, der gik, inden jeg kunne få krone på. Har han advaret dig, at der kan smuldre lidt af cementen uden at det gør noget?
    Held og lykke med den – og nyd nu jeres tur til Amsterdam alligevel.

  • Svar
    Liselotte
    27. oktober 2015 at 10:49

    Det var ikke særligt sjovt at sidde der med resterne af en kindtand i hånden, men jeg er godt på vej mod noget bedre, så det skal nok gå og allerbedst er vores tur til Amsterdam reddet. Vi skal af sted engang i næste uge, tror jeg :-)

  • Svar
    Sole
    26. oktober 2015 at 16:32

    Amsterdam er reddet!!! Men føj, kroner er sikkert ikke sjovt, og heller ikke billigt!!!

  • Svar
    jette barrett
    26. oktober 2015 at 15:13

    Det kan også gøres med en Guldkaramel, åh så surt, men den smagte godt. God tur til Amsterdam

  • Svar
    Anette
    26. oktober 2015 at 14:10

    Åh hvor træls og smertefuldt. Jeg blev gift med sådan en sexet hætte på, så må den også kunne gå i Amsterdam. God tur!

  • Svar
    henriette hald
    26. oktober 2015 at 13:36

    Ok, DET er altså smertefuldt det der, så jeg forstår godt at du fik hedeture over det. Nu håber jeg så bare, at det holder i de næste uger. Det ville da være FOR surt, hvis Amsterdam blev turen hvor du måtte holde munden lukket konstant. Hvornår skal I afsted forresten?

    Kh Henriette

  • Svar
    Bebiane
    26. oktober 2015 at 12:50

    Jeg har selv et par kroner og passer ekstra godt på mine tænder, ingen karameller her.
    Godt at jeres tur er reddet.

  • Svar
    Mette G.
    26. oktober 2015 at 12:42

    Føj for ind i den. Been there, done that og har nogle helt fantastiske regninger fra min tandlæge som bevis ;-) Godt, at turen til Amsterdam ikke måtte droppes.

  • Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)