4

Vinterhaven i Gug er eventyrligt smuk

Vinterhaven i Gug er eventyrligt smuk. Nogen dage bliver vejret bestemmende for sindsstemningen. I dag er der potentiale for det lyse og det lette, for sikke en dag. Sol fra morgen til aften og med kig ud til den glitrende sneklædte have, er der altså ikke et øje tørt herhjemme.

Vinterhaven i Gug

Jeg har arbejdet hele dagen. Vi er i gang med en gennemgribende renovering af dele af Garnudsalg og det inkluderer altså, at der også arbejdes hjemmefra selvom idéen var en fridag til nogle praktiske ting, der halter en smule. Det gør de så stadig, men til gengæld er vi nået et kæmpeskridt nærmere et af del-målene for 2016. Det er skønt og jeg har husket dagens små pauser.

En gang tog jeg alt vintertøjet på og gik i haven med Oskar. Det kom der skønne billeder ud af.

Vinterhaven i Gug

Vinterhaven i Gug med Oskar

Vinterhaven i Gug

Vinterhaven i Gug

Vinterhaven i Gug

Jeg havde vintertøjet på, mens vi legede og jeg siden tog billeder, men Oskar lod sig ikke kyse af frosten. Han holdt ud og han nød, at der tydeligvis var mange nye dufte, han kunne fordybe sig i i vinterhaven. Han bruger hver dag lang tid på at sikre sig, at han har sat duftspor i hvert et hjørne af grunden. I dag var ingen undtagelse.

Efter en halv times tid udenfor, var vi forfrosne og kulden var trængt langt derind, hvor den ikke skulle være, så vi trak ind igen og fik varmen. Oskar lagde sig på køkkenbænken med rygstykkerne op ad radiatoren og jeg fandt uldsokkerne frem og drak en kop kaffe. Det hjalp.

Solen går ned om et øjeblik, men sikke en dejlig dag vi har haft; Oskar og jeg ♥ og nu er det snart tid for fyraften, skoldhed te, strikketøj og en dokumentarfilm, jeg rigtig gerne vil se. Jeg gider det hele.

You Might Also Like

4 Comments

  • Avatar
    Reply
    Ulla/Frk.Anemone
    20. januar 2016 at 21:09

    Ustyrligt flotte billeder. Jeg elsker også dette vintervejr :)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      21. januar 2016 at 10:16

      Ja, det er vidunderligt og meget skønne end det våde og blæsende grå, vinter også kan være :-)

  • Avatar
    Reply
    Birtrhe
    20. januar 2016 at 20:04

    Den film, uh den skal men se…Den går lige i maven…

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      21. januar 2016 at 10:15

      Jeg tror også, at den er trist, men ses skal den :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)