Tulipaner på en blæsende tirsdag

Tulipaner på en  blæsende tirsdag gør en god forskel, for jeg skal da love for, at blæsten har fundet Aalborg og vi er vist ikke de eneste, der mærker den. Den er ivrig grænsende til det intimiderende og vores flag foran Garnudsalg har for længst opgivet ævred. Det hænger i en tynd tråd. Eller to. Når vi møder i morgen, er det ikke-eksisterende.

Det er godt at vide, at hjemme venter sofa, varm te, stearinlys og tid til at lave ingenting. Vi er stadig lidt ramte af vores tur til Italien – eller måske i virkeligheden af hjemturen og den lidt for hurtige returnering til arbejde. Det har gjort det af med den energi, vi ellers følte, at vi havde hentet. Den ligger heldigvis gemt lige under overfladen og der skal ikke meget til, før den titter frem, så om en dags tid eller to, er vi helt på toppen igen, for dejligt er det altså at være hjemme igen og dele alle oplevelserne og indkøbene og idéerne med vores skønne kolleger.

I dag har Kenneth og jeg været i gang med at flytte og omfordele kvadratmeter. Kenneth er flyttet ud af det kontor, vi ellers delte. I stedet er mit fotostudie etableret samlet med min plads. Det skal nok blive rigtigt godt og det giver mening. Jeg glæder mig til, at vi er klar til at tage hul på hverdagen igen, men der mangler lige et par praktiske detaljer, der involverer boremaskiner, rawlplugs og et par ny-indkøb.

Kenneth er kun flyttet over på den anden side af gangen og vi kan stadig snakke sammen med åbne døre mellem os, men der er mulighed for at lukke dørene, ringe uforstyrret og i det hele taget etablere ro og fokus hver især, når der er brug for det. Vi bliver glade for det.

Om lidt lyder fyraftensfløjten. Det bliver også godt.