Nordpå – en sweater af de seje og så en stille lørdag

Nordpå - en sweater af de seje

Nordpå – en sweater af de seje, er kommet til verden og er trådt ind i familien af opskrifter hos Garnudsalg. En enkel sweater til alle lige fra vuggestuebarnet til den store, seje tolvårige. Jeg er ret vild med den. Jeg kan lide det enkle og det rustikke. Opskriften på Nordpå dækker over mange størrelser. Du kan strikke den i str. ½ (1, 2, 4, 6, 8, 10, 12) år. Snart kommer den også i voksenstørrelser.

Jeg vil strikke den til Oline i et blødt garn. Sådan må det blive, når hun er sådan lidt krads-sart, men jeg elsker den altså.

I dag strikker jeg til gengæld noget andet. Jeg strikker små hemmeligheder. Det elsker jeg. Jeg bager også boller. Jeg spiser dem i verdens bedste selskab og med Oskars skarpe blik stift rettet mod enhver mulig fejldisponering, der kunne resultere i en krumme på gulvet.

Lørdagsboller

Fennikelpølse

Ost fra torvet

Årvågne Oskar

Strikkekurven

Der er lidt kaos i mit skæve køkken, for jeg brygger også på en vegetarisk kartoffel-curry lavet i Römertopf, så der er kartofler, blomkål, jomfru i det grønne, tonsvis af løg, en krydderi-butik spredt for alle vinde og rigelig med kanelstænger overalt, men bare resultatet af anstrengelserne er god mad og et ryddeligt køkken, er vejen derhen jo mindre vigtig.

Om et øjeblik satser jeg på at have elimineret de værste bunker og have skabt rum til sofa og det rene ingenting, for jeg trænger til lige præcis det. Jeg skal strikke. Jeg skal faktisk strikke min hemmelighed om, for Kenneths kommentar var “speltmosteren har slået til igen” med en hentydning til mit farvevalg, som jo ligger i den temmelig rolige (kedelige) ende. Oline elsker heldigvis farvevalget, så denne lille ting kommer i Mormor-Kassen og så kaster jeg mig over noget farve, når det nu ikke kan være anderledes.

Jeg tænker rosa. Jeg tænker lyserødt. Jeg tænker, at jeg bare skal finde et eller andet, som ikke er gråt eller natur. Det skal nok gå ;-)

Relaterede skriv

16 kommentarer

  • Svar
    Catarina
    7. marts 2016 at 15:40

    Aii, den er virkelig sød og rå på samme tid. :-d

  • Svar
    Maj-Britt
    1. marts 2016 at 08:58

    Endnu en fin børnetrøje fra dig :-) Elsker at den går fra meget lille til meget stor. Jeg nyder at gå på garnlageret (bare i virkeligheden et skab :-) ), og lade mig inspirere af de mange lækre farver, jeg efterhånden har i blackhill :-) Du havde gang i en overdådig pigevest tilbage i juni 2015, som du luftede måske godt kunne blive til en opskrift. Er der mon planer om at gå videre med det?
    Jeg lader mig ofte inspirere af din blog, ikke kun mht strik men også den ro og det overskud, du trods alt formår at udstråle her. Det er måske ikke altid det, du selv føler, men det er hvad jeg modtager :-) Tak for det :-)

    • Svar
      Maj-Britt
      1. marts 2016 at 12:11

      Nu fandt jeg navnet… Det er en Karla fra et indlæg den 18.juni 2015 :-) Den er så skøn :-)

  • Svar
    rosa poulsen
    28. februar 2016 at 14:38

    Hej…..Tak fordi jeg må følge denne spændende side og ser så lige en lækker sweater til min dejlige barnebarn st 6 år hvordan bestiller jeg garn og mønster

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      28. februar 2016 at 14:57

      Hej Rosa – der er link oppe i teksten. Prøv at trykke på Nordpå :-)

  • Svar
    Madam Sand
    28. februar 2016 at 10:22

    Sød lille sweater. Og ja – man skal ind i mellem bortkaste sikkerhedsnettet og kaste sig i lag medi noget farverigt. Mens man nyder en hjemmebagt bolle og en god kop varmt.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      28. februar 2016 at 11:53

      Det blev så vildt som lyserødt, så… ;-)

  • Svar
    Dorte
    27. februar 2016 at 18:11

    Hvor er det en lækker sweater <3 Jeg glæder mig allerede til den kommer i voksen størrelse:-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      28. februar 2016 at 11:52

      Det gør den snart, Dorte :-)

  • Svar
    Randi
    27. februar 2016 at 16:46

    Sikke en skøn lille sweater! Jeg er ikke ret god til at strikke, og kaster mig kun over nemme opskrifter. Jeg tænker, om ikke den fine sweater er så tilpas enkel, at den vil være til at hitte ud af, selv om man langt fra er øvet? Den giver mig i hvert fald lyst til at strikke :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      28. februar 2016 at 11:51

      Den er absolut også et projekt for begyndere, så det tror jeg sagtens, at du kan vove dig ud i, Randi :-)

  • Svar
    Helle K.
    27. februar 2016 at 16:45

    Jeg tvivler på, st du nogensinde kommer til at gå i et med tapetet ☺️
    Den sweater er rigtig fin – klidmoster eller ej.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      28. februar 2016 at 11:29

      Man kan aldrig vide, Helle ;-)

  • Svar
    Helle K.
    27. februar 2016 at 16:44

    Jeg tvivler på, st du nogensinde kommer til at gå i et med tapetet ☺️

  • Svar
    Hanne
    27. februar 2016 at 16:06

    Godt du har Kenneth :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      27. februar 2016 at 16:32

      Ja! Sikke et held, Hanne, for ellers ville jeg gå i ét med tapetet :-)

    Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)