6

Det er pludselig ved den tid igen. Tiden for Dordogne. Måske.

Dordogne

Det er pludselig ved den tid igen. Tiden for Dordogne. Måske. I hvert fald tiden for så småt at begynde at tænke på sommerferien. Jeg forstår det ikke, for det er kun et øjeblik siden, jeg sad her sidst og var i gang med det samme. Nu er det på sin plads at begynde at drømme igen.

Jeg har sat resten af familien i gang. Hvad kunne de tænke sig? Skal vi prøve noget andet og nyt eller skal vi ende, hvor vi plejer. Vi er ikke for alvor eventyrlystne i min familie. Vi kan faktisk lide, at vi kender området og kan finde rundt, når vi ankommer. Vi er måske sommerferie-tryghedsnarkomaner, hvis det findes. Det tror jeg, at det gør. Virker det, er der ingen grund til at lave om på det. Vi rejser ikke ud i den store, vide verden. Vi gør, som vi plejer.

Dordogne

Min sommerferie er de uger på året, hvor jeg slapper allermest af. Faktisk kan jeg snildt bruge de fleste dage på ingenting. På at sidde og reflektere, nyde udsigten, strikke og lytte til en god historie. Det er rigeligt for mig. Jeg har fundet stedet, hvor det er muligt.

Dordogne

Foto: Hotdog i Dordogne. Brød med friskstegt and, salat og ikke meget andet. Det smager af mere.

Dordogne er uden pomp og pragt. Det er landbrugsland. Det er fugle, kvæg, får og masser af historie. Det er gæs, god mad og fuglefløjt fra tidlig morgen til sen aften. Det er bjertagende udsigter, søde vine og at sidde og kigge på floden en stille aften. Det er faktisk helt igennem begivenhedsløst, hvis man vil det sådan.

Jeg vil det sådan. Jeg er åben for forhandling, men jeg kan sagtens gentage en succes. Jeg si’r det bare.

Du vil sikkert også kunne lide