Done deal, Dordogne, for sådan endte det nemlig. Der var ikke langt fra tale til handling i går. Det viste sig, at alle var enige om, at med pool lige udenfor soveværelset, udsigt over bølgende kornmarker fra terrassen og en af de hyggeligste byer, vi nogensinde har været i, indenfor rækkevidde, var der ikke meget at betænke sig på.
Jeg huskede pludselig, at nabohuset var til leje sidste år. Det tog ikke lang tid at finde det. Det tog endnu kortere tid at skrive til ejeren. Det viste sig, at det stadig var ledigt. Måske er der ikke mange, som gider bo helt ude, hvor kragerne har både sovepose og madpakke med, men vi elsker det. Ingen afstande er uoverkommelige i en ferie, så vil vi liv, er det lige indenfor rækkevidde. Mest af alt vil vi stilhed og hinanden. Det får vi lige her, hvor vores lille stykke sommer-Paradis er.
Der er marked hver søndag i nabobyen Issigeac. Fantastisk marked. Stort og bugnende og med masser af glade, søde mennesker i boderne, der falbyder alt fra frugt og grønt til stråhatte og kjoler. Der er musik, søde kager, friske limonader og steder at hvile benene, når man ikke orker mere.
Der er Issigeacs beskedne, men smukke kirke. Sidste år var en gennemgribende renovering i gang. Hvis jeg kender dem ret, er den ikke til ende, når vi vender tilbage.
Når trætheden overmander, er der den smukkeste vej tilbage til den landsby, vi skal bo i. Der er høns på vejen, vinbønder og de mest fantastiske solnedgange. Der er frisk-slynget honning, duften af vilde urter og firben, der lusker i tusmørkekrat. Der er bare fødder på lun asfalt. Der er udsigt til mere i morgen.
Jeg er klar til kokos-yoghurt, sene aftener med smukke solnedgange, friske salater og grillet fisk. Jeg er frisk på sene eftermiddags-cocktails, oliven, masser af oste og ture ind i klippehuler, hvor historiens vingesus gemmer sig. Jeg melder mig frivilligt til at test-svømme pool, tjekke sol-olien og undersøge, om de bøger, der er pakket med, er værd at læse.
Åh, hvor jeg dog allerede glæder mig. Jeg glæder mig til at gense, for jeg elsker stedet.
10 kommentarer
Catarina
7. marts 2016 at 15:44Hi hi, alle gode gange mange. :-) Det er nu også dejligt dernede, ud fra dine fortællinger og ikke mindst billeder. Måske det bliver i år at vi ses på ferien, selvom vores ferie er rykket et par uger frem, for ja, vi skal også igen i år til Frankrig. :-D
Liselotte
7. marts 2016 at 17:06Måske det lykkes i år, Catarina. Vi rejser de første tre uger af juli. Det bliver så dejligt og det er skønt at glæde sig :-)
Pia
3. marts 2016 at 19:54Åhh der er ikke noget som at have booket sin sommerferie ! Så meget at glæde sig til- hvilket jo egentlig er en stor del af ferien. Vi skal iår for første gang til Frankrig – ikke trygge Toscana – men vi glæder os – lidt mere spændte end normalt.
Liselotte
4. marts 2016 at 11:33Det er altid spændende at bevæge sig ud i nyt. Det gør vi også, men vi kan lide at komme tilbage, så det glæder vi os til at skulle i år. Jeg håber, at I kan lide Frankrig, for der er ikke meget, der kan stå mål med Toscana :-)
Mia
3. marts 2016 at 15:23Hej Liselotte.
Det lyder skønt! Og jeg og min mand har googlet og googlet og vi synes ikke at vi har kunne finde noget i dordogne. Bruger i særlige søgesteder?
Liselotte
3. marts 2016 at 16:56Nej, det gør jeg ikke, Mia :-) Jeg sætter mig bare med Google og søger og ser, hvad der dukker op. Er jeg ikke tilfreds, søger jeg på udenlandske sider og finder noget der. Jeg har aldrig været bange for at leje gennem f.eks. engelske bureauer, men det kræver jo en vis form for is i maven, når man bevæger sig derud, fordi man ikke har den sikkerhed, at de danske bureauer er nemme at kontakte og kommunikere med. Jeg gør altså intet, som andre ikke også kan gøre. Det kræver bare tålmodighed og mod :-)
Wong Wai
3. marts 2016 at 12:51Wong Wai:
Tænkte det nok, Liselotte .
Vi tager ALTID samme sted hen hver år – omme på den anden side godt nok!
Jeg gad godt være i det sted med stoffer/ hatte/bamser ( dit billede)!
God dag til dig og dine
Liselotte
3. marts 2016 at 13:32Det er dejligt at glæde sig og det gør vi i dén grad. Vi synes, at det er skønt, at vi ved allerede, hvad vi skal ned til. Der er så meget på den egn, vi slet ikke er færdige med at udforske.
Randi
3. marts 2016 at 12:03Med det (gen)valg ved I jo præcis, hvad I har at glæde jer til, og det er da bare dejligt :-)
Liselotte
3. marts 2016 at 13:30Det er faktisk ualmindelig dejligt. Den eneste overraskelse bliver de fysiske rammer, men der gemmer sig jo nye eventyr om alle hjørner :-)