Mere af det med småt

strikmarts2016 001

Mere af det med småt, fordi jeg kan. Måske også fordi jeg gerne ville vise, at LinWool egner sig fortrinligt også til babyerne, så jeg har strikket endnu en kjole og en lille, fin hue.

Kjolen er April fra Isager strikket op i farven Jordbæris. Nu kan jeg den snart udenad. Denne gang er den strikket i den store størrelse, så lidt variation har der da været. Den vejer beskedne 78 gram, så det er altså en virkelig pris-venlig gave, hvis du har en at strikke til. Jeg er vild med små, smukke stykker baby-strik.

strikmarts2016 003

Huen er den skønne Clover Earflap Hat af dover & madden strikket op i farven Marehalm. Den vejer ikke mere end 16 gram strikket i en størrelse ca. 3-6 mdr. Jeg har vist en tendens til at gentage de modeller, jeg holder af og ved duer til børnene. Sådan er det med denne lille, smukke hue.

For begge stykker strik gælder det, at jeg gør noget andet, end der står i opskriften. De strikker tre masker sammen til én ved at løfte 1 m løst af – 2 r sm – løft den løse m over. Det giver et resultat med et lille “kryds”, hvor maskerne strikkes sammen, men jeg foretrækker netop i dette mønster, som er et gammelt mønster anvendt i tusinder af forskellige sammenhænge, at strikke de tre masker sammen til én på en lidt anderledes måde, så de danner en smuk maske, som løber op gennem hele arbejdet. Jeg gør således: 2 r løst af, 1 r, løft de to masker over.

Mere af det med småt

Jeg har fået færdiggjort og monteret adskillige små projekter i denne weekend. Det er gjort ind imellem fødselsdagsfejring, besøg hos mor, som nu er kommet hjem og klarer sig imponerende solidt og andre praktiske gøremål, som følger med et levet liv.

Relaterede skriv

6 kommentarer

  • Svar
    Sidsel
    22. marts 2016 at 12:16

    Sådan, Liselotte. Din udgave er smukkere…. Jeg husker det til næste gang. Giver en god effekt, at der er 2 ‘linjer’ i diagrammet. Dejligt at blive vejledt ❤️

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      22. marts 2016 at 14:25

      Det er bare sådan en fin måde at få en flot maske, synes jeg :-)

  • Svar
    Sole
    21. marts 2016 at 16:25

    De er vildt søde begge to, og god ide med indtagningerne, det har jeg aldrig tænkt over – nok også sjældent at jeg har strikket noget, hvor det har en betydning. Her gi’r det godt nok en rigtig fin effekt. Det må jeg huske..

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      22. marts 2016 at 07:53

      Det er nogle fine, små ting. Jeg håber, de vækker begejstring, hvor de lander :-)

  • Svar
    Tove Hoffmann
    21. marts 2016 at 14:13

    Jeg har også strikket huen flere gange – den er bare noget af det sødeste, og den sidder godt på barnet. Sidst brugte jeg jeres angora, og nøj hvor blev den lækker

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      21. marts 2016 at 14:32

      Den har jeg også brugt til huen et par gange og det bliver en lille hue, som er blød som smør. Det er en god og yndig model :-)

    Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)