Teststrik og strøtanker på en mandag

Teststrik

Teststrik er der tid til lige nu, så det er noget af det, jeg overkommer lige nu. Teststrik af små cardigans. Foreløbig er det blevet til tre forskellige og de er alle rigtigt fine, synes jeg. Det går an at strikke dem, for de kræver ikke meget koncentration og jeg kan lægge dem fra mig, når jeg ikke orker mere.

Jeg elsker Blackhill Højlandsuld. Jeg bliver aldrig træt af den. Den er helt unik og ikke som noget andet tynd uld. Den kan noget ganske særligt. Fordi det er fårets første klipning og derfor den første og blødeste uld, der bruges til garnet, folder det sig ud og bliver utrolig blødt, når det vaskes første gang.

sondag 024

Jeg er i gang med den fjerde cardigan. Efter den kommer den femte og sidste model. Så er jeg ved vejs ende.

Jeg drikker kaffe, mens jeg lytter til radioen og opvaskemaskinen, som betvinger gårsdagens snavs. Jeg kan lide det. Jeg pudser næse og tager hul på den fjerde kasse Kleenex. Jeg overvejer, om jeg skal finde en film på Netflix og kapitulere, for svimmelhed og hovedpine afholder mig fra at tage livtag med meget andet, men jeg synes – og her kommer ønsketænkning måske ind i billedet – at der er en lille, beskeden bedring at spore.

Jeg drømmer om at komme ud og se andet end mine egen fire vægge. Vesterhavet kunne være et bud, men ikke i dag, for der skal komme blæst af den alvorlige slags og nogen elsker blæsevejr. Jeg hader det. Jeg hader, når blæst får alt til at flyve rundt i uordentlige formationer og jeg får den uro indeni, som bare slet ikke er rar. Jeg passer ikke til blæsevejr. Så enkelt er det.

Vesterhavet

Vesterhavet må vente og det må min friske genopståen åbenbart også, så jeg væbner mig med tålmodighed og strikker lidt videre, mens jeg nyder, at jeg kan være indendørs i et vejr, der nu er begyndt at byde på både regn og vind.

Måske jeg bare skulle brygge mig en kande te og gøre alvor af det der Netflix. Jeg tror det.

Relaterede skriv

26 kommentarer

  • Svar
    Tina
    17. september 2016 at 13:57

    Hej. Hvor finder jeg opskriften på de trøjer, hvad er navnet på dem. Tina

  • Svar
    Hanne Jensen
    19. juni 2016 at 16:08

    Hej Liselotte Venter med længsel og kolde tæer på din super fine trøje. Har du nogen ide om hvornår den er færdig

  • Svar
    Trine
    19. april 2016 at 19:57

    Hej igen – kan ikke rigtig læse farverne på den i midten – vil også gerne vide den nederste i farverne , så vil jeg bestille garnet så det er klart , når opskriften blir givet fri :/))
    Har meget svært ved at vente på garn når jeg ser en opskrift —
    På forhånd tak
    Dejlig aften
    Trine

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      21. april 2016 at 16:11

      Den nederste er i en grå farve fra lageret. Måske er det Rullesten. Den miderste har jeg svaret dig på, da du spurgte sidste gang :-)

  • Svar
    Madam Sand
    19. april 2016 at 17:23

    Fine små trøjer. Heldigvis kan du da strikke, når det nu ikke bliver til en Vesterhavstur. Jeg har det lige modsat – der må gerne være tårnhøje bølger og rusk, når jeg er ved havet. Men helst ingen modvind på cykelstierne!

  • Svar
    Anne Folehave
    19. april 2016 at 15:31

    Så fine de er, de små trøjer. Alternativet til Netflix, kunne jo være lydbøger fra Ereolen eller en af de øvrige udbydere at lytteratur. Der er så mage gode bøger, man ikke kan nå at læse, men strik og højtlæsning kan stærkt anbefales.
    God bedring.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      19. april 2016 at 15:57

      Jeg har nydt mine lydbøger i de sidste mange dage, Anne. De er en fast del af mit hygge-ritual :-)

  • Svar
    Sidsel
    19. april 2016 at 14:40

    Ønsker dig god bedring. Her allergi… Piss oss… De trøjer er så fine. Elsker. Dette garn, især den blødhed. Der kommer efter vask. Vågnede kl 4, så: conviction. Bygget over en virkelig hændelse. Den var god..

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      19. april 2016 at 15:55

      Jeg vågnede ved tre-tiden og hostede så frem til morgenstunden. Måske jeg skulle have set Conviction, men i stedet stod jeg op ;-)

  • Svar
    Dorien
    18. april 2016 at 20:50

    Jeg er ikke en ivrig strikker (dog har jeg gang i et par strømper), men jeg er enig med dig i at blæsevejr er”no go”. Jeg bliver også urolig af det.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. april 2016 at 21:39

      Blæsevejr er rædselsfuldt, Dorien :(

  • Svar
    Trine
    18. april 2016 at 20:23

    Hej igen
    Vil du foreslå hvilke farver jeg kan kombinere med Emmer til henholdsvis dreng og pige?? Så vil jeg købe garnet nu , så jeg kan være klar når opskriften kommer :-))
    God aften

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. april 2016 at 21:08

      Jeg synes bare, at du skal vælge noget, du tror er pænt. Jeg vil helst ikke være den, der skal afgøre den gode smag ;-)

      • Svar
        Trine
        18. april 2016 at 21:15

        Så vil jeg gerne spørge til kombinationen på no 2 – den er også fin – lidt mere rim dreng – men hvilken pigefarvened Emmer ??
        Jeg har meget tillid til din vurdering skal lige nævnes :/))
        Tak

        • Liselotte
          Svar
          Liselotte
          18. april 2016 at 23:03

          Nummer to er med Emmer og en hvid/råhvid fra lageret :-)

  • Svar
    Catarina
    18. april 2016 at 17:29

    Dejligt at du kan strikke, når du nu nærmest er lænket til hjemmet. Rigtig god bedring til dig Liselotte.
    PS: Bliver de der små cardigan sat til salg, når du har tjekket alt?

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. april 2016 at 18:50

      Det gør de, Catarina. Når de er strikket igennem og jeg er sikker på, at de er i orden :-)

  • Svar
    Trine
    18. april 2016 at 17:17

    Hej Lise Lotte
    Jeg følger din fantastiske tråd og er forelsket i dine ting altid –
    Jeg glæder mig til cardigan opskriften kan købes hos jer –
    Vil fu fortælle mig hvilke farver den øverste er strikket i – så vil jeg allerede bestille nu så jeg har det :-))
    Hilsen Trine

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. april 2016 at 18:49

      Den øverste er strikket i en tråd Emmer og en tråd Marshmallow :-)

      • Svar
        Trine
        18. april 2016 at 19:15

        Tak –
        Ved du hvornår marshmallow kommer igen ??

        • Liselotte
          Svar
          Liselotte
          18. april 2016 at 20:02

          Nej, desværre. Det er bare at holde øje

          • Trine
            18. april 2016 at 20:20

            Hej igen
            Tak –
            Men hvis du skulle blande enmer med andre farver til både dreng og puge – hvad kunne du foreslå ?? Så vil jeg bestille , så det er klart :-)
            God aften

  • Svar
    Annie Hartvig
    18. april 2016 at 15:03

    Har du set der er kommet nye afsnit af Reign på Netflix…. Lige til en dag som denne

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. april 2016 at 18:46

      Okkedog… de ER set, Annie ;-)

  • Svar
    Irene
    18. april 2016 at 14:17
  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)