Aalborg i april var et imponerende syn

Vi havde det mest forrygende aprilvejr i går. Aalborg i april er ind imellem smuk. Det var den i går. Sol og en himmel, som man kun ser dem alt for sjældent. Blå med store, hvide og smukt afgrænsede skyer. Postkort-værdige skyer. Det skulle udnyttes, for Tante Minni kom forbi. Vi startede dagen i Nordkraft. Vi parkerede ved Sømandshjemmet og gik de få meter ind i huset med højt til loftet.

Minni havde et ønske om at se udstillingen Råberi over hegnet inde i Kunsthal Nord, så det var den, vi stilede mod og godt det samme, for der skete ikke meget nede i hallen. Der var faktisk utrolig stille i Nordkraft i går, så vi flyttede os hurtigt op på 1. sal, hvor vi skulle ind og se udstillingen.

Udenfor faldt jeg over billeder af smukke, tatoverede mennesker. Jeg måtte lige tage tiden til at kigge og læse.

Kenneth og Minni ventede tålmodigt, for de kender mig. Jeg er langsom og fortaber mig i både stort og småt, men jeg endte da samme sted, som dem og så trådte vi indenfor i kunsthallen, som for øvrigt har de fedeste rammer til udstillinger af enhver art.

Det var ret sjovt og meget rødt. Rød Aalborg må installationen ovenfor da hedde …

Der er gratis adgang til udstillingen, så er du alligevel i byen, kan jeg kun anbefale dig at kigge forbi og så er billedet ovenfor egentlig et ret godt eksempel på, hvorfor jeg elsker min by og ind imellem bliver helt bange for, at de renoverer sig fuldstændig væk fra den industri- og arbejderby, vi altid har været, for vi er vel egentlig mere vidensby end noget andet her i 2016.

Her er nu alligevel lidt råt. Her er ikke kun glatpoleret og pænt, men også en stille og dybfølt stolthed over alt det mindre pæne. Det jeg elsker ved Aalborg. Alt det skumle og industrien, der altid har præget bybilledet, fordi vi nu engang ikke har planlagt os ud af sammensmeltningen mellem arbejde og fritid. Det hele ligger tæt, og man skal ikke bevæge sig ud af byen for at finde råheden og resterne af den industri, der i tidligere tider bar byen. Den ligger lige der, hvor liv leves og nej, jeg er ikke naiv, for selvfølgelig skal min by også forandre sig, men jeg holder altså af, at den ikke er alt for glatfriseret.

Vi gik videre ud i byen, men det tog ikke lang tid at beslutte, at vi hellere ville se Musikkens Hus end butikkerne i gågaderne.

Musikkens Hus er et imponerede skue og jeg elsker simpelthen den bygning. Der er delte meninger i byen og det skal der være plads til, men jeg er ikke bange for at sige højt, at jeg er utrolig stolt over, at denne her smukke og interessante bygning ligger i min by.

Musikkens Hus er ikke kun en koncertsal, men så meget mere. Det huser blandt andet Aalborg Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatoriums Aalborg-afdeling, Aalborg Universitets musikuddannelser og Center for Dansk Jazzhistorie, så i virkeligheden er det et “musikkens hus”, hvor mange grene af musikken varetages og så er huset ganske simpelt bare utrolig smukt i mine øjne. Smukt, interessant og med en invitation til fordybelse.

Huset er fuld af skæve, skarpe vinkler, smukke sneglehuse og overraskende og elegante løsninger. Jeg bliver virkelig stolt på min bys vegne, når jeg ind imellem træder indenfor i huset.

Fra toppen af huset er der adgang til en stor udsigtsplatform. Herfra er der en forrygende udsigt over byen langs Limfjorden.

Der er kig til den nye havnefront og Limfjordsbroen, når man kigger til venstre ned langs fjorden. I det fjerne anes Café Elbjørn, en gammel isbryder som i 2003 blev renoveret og omdannet til restaurant/café, hvor man kan sidde på dækket og nyde udsigten ned over Jomfru Ane Parken og Aalborg Havnebad. Forrest i billedet kan du ane de skønne loungestole, der er opstillet langs havnen. Det er et sted til nydelse og fordybelse og til at mødes omkring og det er oplagt, for lige her ligger en stor del af Aalborgs nye studieboliger. De er bygget langs havnefronten og har skønne faciliteter at nyde sammen med udsigten ind over byen og ned over Limfjorden.

Der bygges stadig og konstant langs havnen. Nye boliger. Det bliver flot og jeg synes, at vi får brugt byen på en ny og virkelig indbydende måde.

Vi nåede ikke en tur indenom Karolinelund, men vi spiste en skøn frokost på Abbey Road og det bytte var slet ikke så ringe endda.

Kommer du forbi Aalborg, skal du ikke snyde dig selv for en tur langs havnefronten. Aalborg er nemlig så meget mere end Jomfru Ane Gade. Så meget mere …

PS – jeg havde selvfølgelig ikke noget kamera med, men min mobil lå i lommen, så den måtte agere kamera. Det har den altså klaret temmelig godt. Jeg er mildest talt imponeret og det viste sig, at jeg sagtens kunne fortælle historien om en tilfældig lørdag i april akkompagneret af fotos, som bevis på alle Aalborgs fortræffeligheder.