Strik på en onsdag

Strik på en onsdag. Det er hvad, det er blevet til og endda i begrænset omfang. Jeg er stadig ikke helt rask. Faktisk føler jeg, at jeg trækker lidt på energi-reserver, jeg ikke rigtigt har og jeg har været hjemme i dag delvist af samme årsag. Jeg har lavet så lidt som muligt og planerne var ellers, at jeg skulle have gjort rent. Det rakte kræfterne ikke til. De rakte til en sen morgen, lidt strik og ellers kun vask af et par maskinfulde tøj.

Lidt er bedre end ingenting, siger jeg til mig selv her sidst på eftermiddagen, hvor jeg kan se tilbage på en dag, der ikke forandrede verden.

Jeg har siddet lidt i en af yndlings-stolene i stuen, set tv og snakket med Kenneth, mens jeg har strikket. Jeg strikker Bannock i en dobbelt LinWool med en tråd Silk Mohair. Det bliver altså ikke så skidt endda, men mine hænder og håndled er ikke gode venner med pind 6½.

Især mit håndled brokker sig. Der er nogle masker, som kræver vrid. Det kan jeg vist godt overveje at droppe fremtidigt, men i denne omgang prøver jeg at holde ud.

Det er år og dag siden jeg sidst har strikket en (rå)hvid trøje, så det er på tide. Jeg elsker dem nemlig. Jeg slider dem op. De er så utroligt nemme at bruge, for de passer til det meste. En slags all-round-trøje. Det kan jeg godt lide og de behøver ikke være pæne, men må gerne være lidt rustikke. Det synes jeg, at denne model er. Den ligner sådan en trøje, man vil tage på i haven og ud til bålet for at riste marshmallows. Det ligner den, jeg ville vælge, hvis jeg skulle ud til venner en aften i juni, hvor jeg vidste, at vi kunne drikke vin langt ind i sommernatten. Den ville holde mig varm og tilpas. Derfor strikker jeg den.

Denne bliver vel mere en art overtøj, end det bliver en trøje. Sådan en, som i den danske sommer kan gøre det ud for overtøj. Lang og skøn er den i hvert fald og jeg glæder mig over hver eneste maske, jeg får strikket.