Jeg har lukket alle persienner og glæder mig

Solen skinner forførende. Jeg har lukket alle persienner her på kontoret. Jeg har åbnet et vindue og lyden af fugle og mennesker, der passer deres arbejde når mig både gennem vinduet og døren ud til Garnudsalg. Der bliver hurtig varmt herinde, for det er et hjørnekontor, som har fuld sol fra tidlig morgen til jeg går hjem sidst på eftermiddagen. Så er det dejligt med de åbne vinduer og den friske luft, der finder vej ind.

Jeg har lukket alle persienner

Jeg glæder mig til fyraften. Jeg glæder mig til, at det bliver tid til at trække ud i haven og bare nyde, at vejret er så helt igennem vidunderligt i disse dage.

Det skal nydes. Til weekenden er det slut, siger de kloge. Det gør mig nu ikke så meget, for vi har Åbent Hus hos Garnudsalg og jeg skal have spas hele weekenden med at sælge garn og hilse på en del af vores skønne kunder. Det bliver rigtig sjovt. Jeg glæder mig hver gang, for det er en anden måde at være på arbejde og stemningen er altid helt fantastisk.

Rabarber

Regnen skulle komme. Ikke meget, men nok til, at det er slut med sol og have og næsen i sky. Det er derfor, at det er så vigtigt at nyde det i disse dage og i går spildte jeg med at holde siesta, så i dag vil jeg insistere på, at livet leves udendørs. Grille skal vi ikke. Oline har madtjans mandag og tirsdag og hun har lavet simremad, som også skal nydes i dag. Det er ikke skidt, for det smagte virkelig dejligt og vi slipper for at tænke på andet end at slappe af, når vi rammer Tjørnevang.

Feddet

Jeg nyder, at vi endelig har taget Feddet i brug. Vi mangler stadig at få sommerblomster i krukkerne, men det skal vi nok nå og det er bestemt ikke afgørende for, om vi kan nyde livet eller ej.

Vi har strøm ude i huset, så jeg nyder at sidde derude hele aftenen og vi kan tænde lys, hvis vi synes. Vi kan også lade være og i stedet nøjes med stearinlysenes skær. Det kommer an på humøret og mens vi sidder der, kan vi tænke grundigt over, hvordan vi kunne tænke os at indrette resten af terrassen. For øjeblikket taler vi om, at det kunne være godt med et par små træer og så har vi for øvrigt en Blåregn, der skal i jorden også.

Jeg drømmer om Tobakspibeplanter, der skal sno sig op ad nogle af vores gavle. Jeg elsker den plante og har altid syntes, at den er utrolig dekorativ i al sin enkelhed.

Terrassen

Clematis

Jeg smiler stadig ved tanken om, at det går forsigtigt fremad i Alabama. Jeg håber, at vi kan opfylde Jeffs drøm om at se Aalborg en skønne dag. Jeg bliver ved med at insistere på at tro, at det bliver sådan. På en skøn tirsdag som denne, virker ingenting umuligt.

Mere

4 kommentarer

  • Svar
    Madam Sand
    11. maj 2016 at 21:21

    Ohhh at drømme. Det er så dejligt. Så kan alt ske. Alle muligheder kan gennemleves – og til sidst lander man jo nok på det, der er helt rigtigt… Og det er da Skisme drømmevejr! Elsker det.

    • Svar
      Liselotte
      12. maj 2016 at 09:44

      Det er så vidunderligt i disse dage. Jeg er tvunget indenfor, men sikke skønt og jeg håber, at jeg får taget revanche senere på sommeren :-)

  • Svar
    Randi
    10. maj 2016 at 12:10

    Jeg kan godt følge dig i ønsket om en tobakspibeplante. Det er en meget dekorativ og frodig plante.

    • Svar
      Liselotte
      10. maj 2016 at 12:27

      De er så utroligt flotte, synes jeg. Jeg har altid ønsket en. Jeg har aldrig haft en. Det MÅ da være en fejl, Randi ;-)

    Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)