Godmorgen og god morgen

Godmorgen og sikke en god morgen vi får foræret denne anden pinsedag. Heldet tilsmiler os i Nordjylland. Det er jeg taknemmelig for, for der kun lige i dag at tage af, når det kommer til at dovne og nyde.

Oskar og jeg har genoptaget vores små morgenture i haven. Vi elsker dem. Jeg vågner med lyset og på trods af, at vi har arbejdet til ind i aftenen de sidste tre dage er denne morgen ingen undtagelse. Jeg slår øjnene op første gang klokken fem, men trækker den til klokken seks, inden jeg står op. Jeg brygger kaffe og sætter mig stille oppe i sofaen med strikketøjet. Det er tiltrængt og jeg nyder det. Vi venter lige et øjeblik med haven.

De sidste tre dage har vi haft Åbent Hus i Garnudsalg. Vi har været på fra tidligt morgen til sen aften. Det har været den herligste weekend. Vi har det altid sjovt og alle glæder sig, når vi nærmer os tidspunktet. Jeg nyder det hele, men jeg savner at strikke, for det er en af de ting, jeg begrænser i de dage. Jeg er ganske enkelt for træt. Det troede jeg ikke skulle overgå mig, men jeg må konstatere, at det er sådan. Næsten ingen strik, for det resulterer i fejl og alt for meget tilbagestrik. I stedet drikker jeg vin og taler solen ned. Det er et fint bytte, men nu skal der strikkes.

Efter en times tid, trænger jeg til at strække ben. Solen er oppe og har fået magt. Det er tid til en tur ud i haven. Oskar er klar.

Han bliver utålmodig, da jeg får øje på bedet, som egentlig kun skulle rumme krydderurterne, men alligevel lægger plads til en smuk samling Akelejer. Det er tid for dem nu. De vrimler op af jorden og folder deres smukke skørter ud. Jeg elsker dem.

Jeg nyder duften af en ny dag.

Jeg er taknemmelig for, at vejret i den grad har været god mod Nordjylland denne pinse. Sol fra morgen til aften. Blå himmel. Ikke en sky i sigte. Vi kan ikke klage heroppe og det er faldet så heldigt, at vi har kunnet bære varer ud foran Garnudsalg hver eneste dag uden at skulle bekymre os om regn. Vores gæster har også nydt det gode vejr. Der har været fyldt godt op ved vores udendørs borde og flere har nydt både kaffen og frokosten udenfor i solen. Det kan jeg godt forstå. Det har jo været vidunderligt.

I går fik vi chancen for en pause udenfor. Vi sad en frokosts tid med næsen i solen og jeg nød det. Det var den første gang, jeg nåede at mærke det gode vejr, så jeg drak det hele i store slurke. Sikke skønt. Det ser ud til, at jeg kan være heldig at få en dag med sol og udeliv også i dag. Det vil jeg nyde, tænker jeg, mens jeg bevæger mig længere ned i haven og forbi urtebedet, som ellers tigger om en lugning. Kommer tid, kommer råd.

Inde bag døren ligger Kenneth og sover endnu. Det er velfortjent. Det har været nogle lange dage og oven i dem, har han nu overtaget min forkølelse og hoste, så jeg vækker ham ikke, men lader ham sove det, han kan. I vinklen mellem de to længer står resterne af pigernes fest – en stak havestole, som ikke er kommet længere end til deres havestykke. De hører egentlig til oppe på vores terrasse og jeg er sikker på, at de ender deroppe engang.

Det er i forlængelse af denne dobbeltdør, jeg drømmer om en træterrasse. En svævende terrasse, som skal dække over den kedelige betonklods af et fundament, som tidligere gav bund til både væksthus og skur. Det ligger til højre for døren.

Det kan måske bedre ses på billedet her. Dobbeltdøren anes svagt i venstre side af gavlen bag bøgehækken og hvor alt rodet er, er netop det gamle fundament, som kan danne rammen om et nyt, skønt område med drivhus, terrasse og højbed med georginer. Jeg drømmer og det skal man, synes jeg.

Vi har en stor have, som har taget enorm forandring gennem de snart tyve år, vi har boet på Tjørnevang. Vi har været omkring mange sjove og tidskrævende projekter gennem årene og vi har nydt hvert og et af dem, men både tid og fysik kunne profitere af, at tingene blev forenklet, så den proces har vi arbejdet med gennem de sidste tre år og der er fortsat arbejde til et par år endnu, men det tager form og idéerne holder, synes jeg.

Vi har sløjfet bede for at give plads til en stor garage. I den forbindelse blev hele haven – og det var ikke helt planlagt – kørt til ukendelighed af en stor gravko, men det gav da anledningen til at komme i gang med alle de planer, som dengang endnu var løse skitser på tegnebrættet.

Bede og rester af køkkenhaven er forvandlet til garage og græs og i græsset er placeret tre små frugttræer. De vokser ikke med lynets hast, men de blomstrer smukt også i år. Jeg nyder, at jeg fra sengen har kig direkte ud i den del af haven og synet af de små blomstrende frugttræer er skønt.

Jeg drømmer om bærbuske. Jeg drømmer om brombær- og hindbærranker, som kravler op ad garagens vægge. Jeg ser for mig, at stikkelsbær, ribs og solbær kan give vitaminer helt ind i vinteren. Jeg ved godt, hvad jeg gerne vil have.

Jeg ved også, at tiden er knap. Jeg har lært min lektie. Jeg ved, at det hjælper os, at vi planlægger med omhu og gør det, så arbejdet minimeres. Vi tænker meget på, at der skal være haverum, charme og alt skal være smukt at kigge på, så vi arbejder lige nu med planter, som kan hjælpe med netop det, men uden at være tidskrævende. Det er Blåregn, Klatreroser og Tobakspibeplante, der er i spil lige nu. Der kommer mere til. Jeg kender os.

Solen skinner fortsat. Kenneth sover stadig. Jeg kan drikke en kop kaffe mere. Den kan drikkes ude i Feddet, i solen, med strikketøjet i hånden. Af sted med mig og rigtig god anden pinsedag til dig ♥