Den første lørdag i juni startede tidligt

Den første lørdag i juni startede tidligt. Til gengæld var morgenen fantastisk. Helt stille. Jeg var oppe, inden fuglene for alvor begyndte at synge. Jeg satte mig indenfor på Feddet og tog strikketøjet med. Morgenkaffen smagte skønt og jeg tog et par kapitler i den lydbog, der passede mig bedst denne morgen; Inkvisitoren.

Kenneth sov fortsat. Jeg havde åbnet døren ud til haven, inden jeg stille listede ud, så jeg vidste, at han sov i et værelse, som var køligt og friskt. Han ville formentlig sove nogle timer endnu, så jeg hyggede stille med alle mine små sysler og ventede med at starte vaskemaskinen, som står lige på den anden side af døren til soveværelset.

Efter en tid kom Oskar ind på Feddet for at hente mig. Han manglede turen rundt i haven, så jeg forbarmede mig og greb kameraet.

Han er så sjov, for han havde for længst skridtet haven af, men vi havde jo ikke gjort det sammen, som vi plejer, så ud på tur måtte vi.

Kenneth sov endnu, kunne jeg se ind gennem den åbne dør. Oskar har stadig ikke forstået, at de to døre, der er fra soveværelset og ud i haven, er virkelige og kan anvendes. Ganske få gange er det lykkes mig at lukke ham ud den vej, men han er aldrig kommet ind igen uden i stedet at stå afventende oppe foran køkkendøren, som han er vant til. Det er upraktisk om natten, siger jeg bare …

Varmen var allerede ved otte-tiden så intens, at vi for længst var kravlet i skyggen. Faktisk var skyggen det eneste sted, vi havde opholdt os. Oskar kan snuppe timer i solen, men han er den eneste af os to. Jeg foretrækker så ubetinget skyggen.

En stor del af haven ligger i skygge i de tidlige morgentimer. Det varer ikke længe, men må nydes, mens jeg kan og jeg fandt ud af, at jeg ikke var den eneste, der kan se fordele ved den kølighed, der følger med skyggen …

Oskar kom ind til mig ind imellem hans lange, sjove lure midt på græsset. Han skulle vist også lige tempereres.

Snart er der ikke mere skygge at hente. Så kunne jeg jo gribe trillebøren og få flyttet de der planter, der venter. Jeg kunne også alliere mig med Kenneth og få smidt det gamle, slidte havebord ud. Jeg kunne luge, plante og køre ud i verden efter nye forsyninger og jeg kunne også bare lade være. Jeg kunne finde mig en plads i skyggen og fortsætte, hvor jeg slap. Det kunne jeg jo …