Hvert år ved denne tid

Hvert år ved denne tid er der unge mennesker, som skal til afsluttende eksaminer over hele Danmark. Hvert år ved denne tid, drypper det lidt på degnen i form af den smukkeste buket vidunderligt duftende roser. Hanne er censor og ofte heroppe nordpå. Når det sker, går hun i haven og klipper en imponerende stor buket roser til mig. Jeg elsker dem. Intet mindre.

De dufter fantastisk og i går, da jeg fandt dem stående ude foran bagdøren til Garnudsalg, blev jeg bare jublende glad, for jeg vidste, at de skulle forsøde resten af arbejdsugen. De er i gang …

Kontoret dufter berusende af sommer og roser, varmt sand mellem tæerne og den sommerferie, som venter lige om hjørnet.

Moralen er ikke for nedadgående, men motivationen tværtimod i top, når hele kontoret minder om, at der kun er en god uge til, at vi stævner ud fra Tjørnevang med kurs mod dette års dejlige gensyn med Dordogne.

Tusinde tak for roserne, Hanne. De gør den virkelig gode forskel, når jeg sidder og arbejder intenst med fotos, tekster og forberedelser til de uger, hvor arbejdet skal være så minimalt, som det overhovedet lader sig gøre. De holder mig skarp og fokuseret og de er skønne at vende tilbage til, når jeg ind imellem forlader kontoret og min stol for en kort bemærkning. Jeg kan dufte dem, inden jeg træder ind i rummet.

Der er ikke noget skønnere, end sommerens smukke roser.