Dag to efter vi er landet i Dordogne

Dag to efter vi er landet i Dordogne har været helt uden store sindsbevægelser. Faktisk har den grænset til det kedelige, helt som jeg kan lide det. Jeg har spadseret småture i området, spist, drukket rosé og kaffe. Jeg har siddet med strikketøj og udsigt til en himmel, som det meste af dagen har budt på skyer. Jeg har lavet lidt og ingenting.

Det har været lunt og godt udenfor og vi har fået indrettet en lille siddeplads lige udenfor køkkenet. Den ender måske som yndlingspletten, når vi da ikke lige ligger ved poolen. Det kan også vise sig, at det bliver pladsen nede mellem træerne, der bliver den foretrukne, for når solen først skinner fra en skyfri himmel, bliver her mere end varmt. Så er skyggen velkommen.

Kenneth og Oline startede dagen med at tage på marked i Issigeac. De kom hjem med skønne, vævede håndklæder i egyptisk bomuld. De medbragte også forskellige lækkerier, for de syntes vist, at jeg skulle forkæles. Jeg var vågnet med en ryg, der slet ikke ville samarbejde. Den har det lidt bedre nu og den er også blevet flittigt, men forsigtigt aktiveret hele dagen.

Vi er ved at lande og finde os til rette på stedet, der skal være hjem i de næste tre uger. Det er så fint et sted og Monsieur, som bor nabo til os, er utroligt imødekommende og meget interesseret i, at vi skal have det bedste ophold. Han vil så gerne, at vi er tilfredse. Det er et meget tiltalende karaktertræk, hvis du spørger mig og vi er tilfredse. Det er en skøn ramme om en sommerferie, vi her har fået.

Grunden huset ligger på er blødt kuperet og huset ligger smukt placeret med skyggefulde træer og dejligt anlagte terrasser i forskellige niveauer. Haven er utrolig velholdt og munder ud i et 3 hektar stort naturområde med to små fiskesøer, som er til fri afbenyttelse.

Der er en lille valnøddelund i baghaven og ned mod søerne. Der er klippet brede stier og ellers er der naturlig vækst af græs og vilde blomster. Det er virkelig smukt og en fin mulighed for at tage en stille aftentur, hvis kræfterne er til det.

Jeg har taget mit lille Canon med på denne tur. Jeg har som sagt ondt i dag, så der bliver mit Canon G9X virkelig en hjælp. Det tager naturligvis ikke billeder, som mit spejlrefleks gør, men det tager rigtigt fine billeder og så vejer det absolut ingenting og fylder ikke mere end den cigaretpakke, jeg engang altid bar rundt på. Jeg vil hellere have kameraet med.

Vi bor for øvrigt oppe til venstre i billedet ovenfor. Lige deroppe, hvor du bare kan ane et hus mellem træerne. Det er dejlig privat. Jeg kan lide det hele ♥