Périgueux

Périgueux er departementet Dordognes “hovedstad”. En by med kun små 30.000 indbyggere. Til sammenligning har Aalborg ca. 135.000 og København hele 1.280.000 mennesker, så vi snakker ikke om nogen storby. Det er en by på størrelse med Sønderborg, Holbæk eller Svendborg. En hyggelig, overskuelig og venlig by med indbyggere, som gerne taler engelsk – med skiftende held.

Onsdag er markedsdag. På markedspladsen holder blandt andet denne skønne, mobile boghandel. Den er velbesøgt. Jeg har ingen anelse om, hvorvidt den er billigere end traditionelle boghandler eller bare nem at bruge, når man alligevel er nede og købe frugt, grønt og diverse.

Det er ikke første gang, vi besøger Périgueux. Faktisk har vi været her et par gange. Der sker ikke meget, men det er alligevel et udflugtsmål, når vi ind imellem synes, at der skal ske lidt. Så tager vi landevejen op nordpå.

De franske markeder bliver mere og mere skrammel og mindre og mindre sjove at tage til. Vi ville aldrig have kørt efter dette, men nu var det her og vi gik den obligatoriske tur ned gennem boderne, inden vi forsvandt ind i den gamle bydel i stedet.

Vi travede lidt rundt, inden vi fandt et sted med udendørs servering. Vi ville have lidt frokost. Desværre skulle det vise sig – efter at have ventet umanerligt længe på, at ejeren af caféen var færdig med at charmere nabobordet – at vi var kommet for sent. De havde lukket køkkenet.

Så gik vi igen. Der er masser af små steder at spise i Périgueux.

Vi fandt et skønt, lille torv. Et af de utallige torve, der er at finde i denne lille by, som synes at være overstrøet med dem. Vi fik plads under nogle store træer, som giver skygge, når solen bliver for stærk. Det var den nu ikke i onsdags, hvor der igen var overskyet, men dejlig mildt og rart udevejr.

Vi bestilte en smuk salat med skaldyr og friskrøget laks. Det smagte skønt og efter salaten var vi mætte og klar til, at Kenneth kunne kaste sig over en af favoritbutikkerne i byen. Ved Square Daumesnil ligger en lille, diskret herrebutik med lækre, luftige herreskjorter og ligesom jeg ikke synes at kunne få nok tasker, kan Kenneth ikke eje tilstrækkeligt mange skjorter. Sådan er det bare.

Han fik et par skjorter og en lækker trøje, så visit var ikke forgæves. Bagefter gik vi en tur ned gennem byens små gader og stræder. Her ligger også en af de fine herrebutikker, så selvfølgelig skulle vi indenfor.

Det blev til ingenting herinde, men butikken er fin og betjeningen venlig, så det var nu hyggeligt og sjovt at gense.

Vi slutter dagen i Périgueux med en kop kaffe på Café Tourny, inden vi henter bilen, som står parkeret på pladsen lige overfor. Sådan har det været hver gang, vi har været her. Der er nemt at parkere og den gamle bydel ligger lige for.

I onsdags stod en tigger ved automaten, hvor man indløser billetten. Det er vel i håb om, at evt. småpenge lander i deres hænder, at de står lige netop der. Det er også sådan på parkeringen i Bergerac. Det er nyt, for de plejer ikke at være synlige nogen steder, men det er de altså nu. Hun fik også en god skilling, for sådan er både Kenneth og jeg. Vi lader os måske nok løbe om hjørner med, men hellere hjælpe en for meget end ingen.

Turen hjem blev ad en alternativ rute. Vi kører gerne små omveje, for man oplever så godt og meget, når man gør det. Det tager tid, men den har vi jo masser af og i onsdags kom den i spil, da vi endte bag en landmand med bredt læs. I hvert fald bredt for den smalle vej, vi var endt på. Skidt med det, for der dufter fantastisk ude på landet, så vi rulle vinduerne ned, åbnede soltaget og hyggede os.

Okay, jeg havde også mit yndlingsslik til hjælp. Sure, sure små stykker slik, som får hele ansigtet til at trække sig sammen i chok. Jeg elsker dem!

Vi endte på steder, hvor vi slet ikke skulle være. Vi endte også på små, blinde veje og måtte vende om. Vi nåede nye højder af grin og spas, når vi pludselig kiggede ind i øjnene på en ko, der stod i vejen eller en vej, der endte i ingenting. Til sidst krydsede vi Dordogne. Nu var vi på rette spor og havde noget at styre efter og med. Så langt, så godt.

Jo, vi har GPS i bilen, men det er meget sjovere uden. Små eventyr er også eventyr.

I dag er sol, sommer, varme og kun vejr til swimmingpool og ellers skygge. Det passer mig fint. Der er kun en uge til, vi vender bilen mod nord igen. Jeg forstår ingenting. Jeg synes kun lige, at ferien er skudt i gang. Jeg bliver overrasket. Jeg si’r det bare ;-)