7

Vi er hjemme efter en skøn ferie

Vi er hjemme efter en skøn ferie. En vidunderlig ferie vil jeg kalde den. En af mine bedste nogensinde. Sådan én, jeg ikke rigtigt ville hjem fra. Det vidste Kenneth godt og han kender mig også godt nok til at vide, at jeg helst skal have styr på tingene, for at slappe af. Det betyder så, at jeg pakker det meste fredag, når vi skal afsted lørdag morgen. Planen var – for mit vedkommende – ikke anderledes i år. Måske kunne han så trække ferien lidt i langdrag, når jeg alligevel var klar om et øjeblik, havde han tænkt, mens han så mig samle sammen, pakke ned og fordele …

Når jeg rejser med Kenneth, kan jeg være sikker på, at der venter overraskelser. De er af varierende art og langt de fleste er jeg glad for. Således også den, Kenneth søsatte ved morgenbordet fredag; “Vi pakker i en fart og så stikker vi af og finder et skønt sted at overnatte i nat. Hvad siger du?“. Jeg sagde selvfølgelig “ja“, for der var overskyet fredag og jeg var tanket op med skønne ture i poolen efterfulgt af dovne eftermiddage i skyggen på terrassen. Jeg var vel egentlig klar til nye eventyr.

Dordogne en sommeraften i juli, 2016 - nu er vi hjemme og det er også dejligt :-)

Dordogne havde igen i år vist sig fra sin bedste side. Vi var tanket op med sol, sommer, udeliv og et utal af små, skønne eventyr i og omkring Issigeac.

Vi var kommet vidt omkring. Vi havde oplevet i passende portioner. Vi havde også lavet ingenting. Vi havde dovnet i passende portioner. Faktisk var vi overordentligt veltilpasse og lige dér, hvor nye eventyr godt kunne lokke. Afsted skulle vi jo og fredag var lige så god at tage afsked i, som lørdag ville være.

Vi var klar til afgang lige omkring middag. Jeg havde fået lov til at bestemme destinationen, så jeg gav bare dessiner, som Kenneth så måtte følge. Jeg skal ærlig indrømme, at jeg ikke vidste, hvad vi sigtede efter ud over en sø et sted nordpå. Jeg havde Google Maps på min telefon og jeg kunne se, at der lå en sø oppe i Limousin. Tanken om en sø lokkede. Der skulle vi hen.

Det skulle vise sig at blive det fineste lille eventyr, at besøge Lac de Vassiviére, men den historie må du få en anden gang. Jeg er i gang med at pakke ud, vaske og lægge på plads.

Det er også dejligt at være hjemme og det var virkelig skønt at se Oline og Oskar igen i nat ved et-tiden, da vi landede ♥

Du vil sikkert også kunne lide