Danmark er utrolig smukt for tiden. Bølgende kornmarker. En himmel, som skifter rask mellem blå og grå. Farver, der er intense og mættede. Gule grøftekanter vidner om sensommer. Før vi ved af det, er sommeren forbi og vi kan ikke prale af, at den har været fuld af sol og varme, men vi kan få det bedste ud af det, vi bliver givet.
I går aftes prøvede vi at gøre netop det, da jeg pakkede et par smukke, unge damer sammen i bilen og kørte dem ud på landet.
På landet er Danmark smukt og himlen høj
Det var endelig blevet tørvejr, så der var basis for en tur ud, hvor stilheden hersker. Jeg ville gerne fotografere og de unge mennesker ville gerne med, så vi krøllede Oline sammen på det bagsæde, der ikke rummer andet end to liter mælk og en ben-amputeret dværg og for øvrigt kun når vi har medvind og det går ned ad bakke.
Der er nok at skælde ud over
Ja, der er nok at skælde ud over, hvis man regner med, at der skal være plads til børnene i en Brera, men jeg ELSKER den bil og den er min og ærlig talt, så er jeg fløjtende ligeglad med plads på bagsædet. Jeg mangler det ikke. Der var engang, hvor familien så anderledes ud, men nu er tiden en anden og jeg bestemmer selv.
Pigerne fik hurtigt Oline krøllet ud af bagsædet og så gik de i retning af ingenting. Troede jeg …
Det skulle vise sig, at de var ude for at fange Pokemons og de gik glade flere kilometer ud af grusvejen. Det er noget med at komme langt udenfor tæt beboede områder, smide noget lokkemiddel og siden fange sjældent forekommende Pokemons og teorien skulle vise sig at holde vand. De fangede adskillige, mens de travede afsted på gruset.
Vejret skiftede mellem blåt og gråt, men det holdt tørt og der var – på trods af en frisk blæst – lunt og godt.
Jeg nød at være udenfor. Tidligere på dagen var Kenneth og jeg kørt en stille tur nordpå. Ved Tversted havde vi gjort holdt ved Det Blå Ishus, hvor vi hver især havde valgt is til en temmelig stor vaffel. Den blev spist i bilen nede på stranden med udsigt til Vesterhavet, mens slagregn vredt slog mod sideruden, så det var skønt at lande hjemme og opleve, at der godt kunne blive tørvejr i Nordjylland.
Jeg nød at spadsere rundt først ude ved hovedvejen og siden et stykke inde af grusvejen, hvor jeg var kørt ind for at kigge efter pigerne. De kunne ses som små prikker langt ud i horisonten, men jeg kunne se, at de var på vej retur, så jeg parkerede bilen og steg ud for at nyde landskabet og fotografere lidt. Snart passerede de mig. De var på vej retur, mens de snakkede lystigt om de Pokemons, de allerede havde fanget.
Jeg hentede dem næsten ude ved hovedvejen. De var glade, for det var lykkedes dem begge at fange noget, de slet ikke havde regnet med.
Vi kørte ad bagvejen hjem. Vi endte helt ude ved Ellidshøj og da Kenneth ringede for at spørge, om vi var ved at være klar til aftensmaden – hjemmelavede hotdogs – løj vi lidt og sagde ja, selvom der var må tyve kilometer hjem. Jeg vidste, at vi indenfor nogle minutter kunne komme på motorvejen, så selvom hjemturen ikke var lige så køn som udturen, så resulterede den alligevel i nogle af de bedste hotdogs, jeg nogensinde har smagt.
Han er god i et køkken, ham Kenneth ♥
7 kommentarer
Pernille
9. august 2016 at 00:14Jeg kan godt forstå du vil ud i Verden og fotografere. Det var da også et dejligt sted med højt til himlen I fandt :)
Anette
8. august 2016 at 20:37troede der var flere pokemons hvis der var mange mennesker…. men måske hvis de brugte røgelse… det skal man vidst gå for at det virker godt… på den anden side er mange pokemons jo ikke = sjældne pokemons….
ideen med et interaktivt spil er nu meget god, selv om nogle glemmer at se sig for når de jagter de små monstre.
skønne billeder du tager.
Signe
8. august 2016 at 13:32Dét forstår jeg knageme godt! At du elsker den bil. Den er også sød… :) Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg synes om Pokemon Go, men hvis det kan få de unge mennesker ud at rende lidt, så er det måske meget godt? Her plager børnene om at få det, men de har ikke engang smartphones (endnu) ;D
conny
8. august 2016 at 11:39Som gammel Alfa Romeo-ejer elsker jeg at læse om, hvordan du elsker din bil. Den er da også lækker. Vores første var en grøn Alfasud; grøn som i Kermit, som da også var dens navn.
Hvor er det også dejligt at se på dine skønne billeder fra det skønne, danske land, hvor der er højt til himlen. Og selv der er der Pokemons. Mine børn er for store og barnebarnet for lille, til at jeg rigtig kender til det spil, men jeg kan da i hvert fald forstå, at det er blevet noget nær en folkesag.
Liselotte
8. august 2016 at 12:17Jeg er inkarneret fan af Alfa Romeo. Jeg har altid elsket dem og de sidste mange år, har en af dem forsødet min bilkørsel. Man bliver glad af at køre i Alfa Romeo. Det handler om ren og uforfalsket køreglæde :-) Sommeren er skøn i små bidder og Pokemons ved jeg også kun meget lidt om, men i går blev jeg lidt klogere :-)
www.skøreliv.dk
8. august 2016 at 11:30Ja, de der pokemons, dem går der meget tid med, når først man er kommet igang. Jeg kan godt afsløre, at antallet af pokemons ækvivalerer befolkningstætheden, og her på Frederiksberg er de over det hele! Selv i vores lejlighed, det er til tider en smule grænseoverskridende!…
Og ja, det hele er så smukt i disse dage, men allerede nu – hvor det er helt efterårsagtigt – føler jeg, at sommeren er forbi. Det gik for stærkt!
Liselotte
8. august 2016 at 12:13Hele idéer her er netop at komme ud, hvor der IKKE er tæt befolket, for det er der, de meget sjældne Pokemons dukker op lang tid før man er heldig at møde dem i byen ;-) Sådan lærte jeg også nyt i går og du i dag :-)