Sommerferien er gået uden særligt meget strik, men…
Jeg har strikket FIRE og jeg er SÅ glad for den og meget tilfreds med resultatet. Den er strikket delvist på årets sommerferie og delvist hjemme på Tjørnevang, for jeg nåede aldrig i mål med den i Dordogne. Jeg havde vist for travlt med at nyde livet og sådan kan et stykke strik også fortælle en historie om, hvor god jeg er blevet til at slappe af og lave ingenting uden at behøve at have strik mellem hænderne.
Efter min mening indbyder stylingen i bogen 10 trøjer absolut ikke til at strikke denne skønne trøje og jeg er sprunget over den uden at kigge to gange, når jeg har mødt bogen, hvor den pryder forsiden. Efter Camillas version, var jeg til gengæld slet ikke i tvivl. Den skulle og måtte strikkes på et tidspunkt og det endte med at blive en pludselig og impulsiv beslutning på ferien.
Jeg havde egentlig ikke garnet med til denne strik, men jeg tænkte, at det sikkert ville gå fint med en kombination af Tilly WoolCot og Blackhill Højlandsuld. Jeg havde heldigvis ret. Efter ganske få pinde, kunne jeg se, at det sagtens ville fungere.
Den hænger ikke godt på bøjle, men den hænger godt på Liselotte. Det sidste er det vigtigste og helt umuligt at få delagtiggjort verden i denne torsdag, hvor jeg snød mig til tiden med at tage disse billeder. Jeg skulle ikke nyde noget af at forstyrre andre, så du må nøjes med disse todimensionelle kig til F I R E.
Tyngde gør nogen gange strik endnu smukkere og F I R E er et godt eksempel
Den er blevet en anelse tung og det skyldes helt sikkert bomulden, men det er ikke mere, end den bare falder smukt, når man har den på. Den er en anelse taljeret. Det fungerer også særdeles godt.
Fakta:
Opskrift: F I R E af Rachel Søgaard. Strikket i str. XL
Garn: Cardiganen/jakken er strikket i Blackhill Højlandsuld i farven Rullesten sammen med Tilly Woolcot i farven Blågrå 058.
Pind: 4½-5
Garnforbrug: I alt 524 gram efter vask og inklusive knapper – cirka fordelt på 300 gram uld og 235 gram uld/bomuld.
Ny teknik: Ingen.
Bemærkninger: Cardiganen er blevet skøn og vil helt sikkert blive brugt flittigt, når efteråret sætter ind. Jeg har genopdaget sidesømmen som stabilisator i de lange strik. Nogen gange kan det bare godt betale sig at bruge tid på monteringen.
Du kan se mere her.
8 kommentarer
Catarina
13. august 2016 at 07:33Wauw hvor er den lækker og med det vej Danmark byder på i denne uge, så er sådan en da lige til at kravle ind i og blive er indtil den smukke sensommer forhåbentlig kikker forbi, så udelivet igen kan nydes. :-D
conny
12. august 2016 at 12:43Hvor er den flot! Den er sat på en “drømmeliste”. Jeg har jo en grå lang cardigan, som efterhånden har mange år på bagen. Den trænger da til en efterfølger på et tidspunkt!
Sandra
12. august 2016 at 10:39Åh hver gang jeg ser dine skønne striksager, så ærgrer jeg mig over ikke at kunne strikke andet end sokker – måske denne vinter bliver året hvor jeg er nød til at lære det :-)
agnes madsen
12. august 2016 at 10:10Hvor er det en smuk trøje. Må da låne bogen på biblioteket igen
så må jeg vist hellere en tur til garnudsalg.d skal da vist lige have fyldt bilen med skønne kvinder så vi kan lave en tur op til jer
Agnes
Annie hartvig
11. august 2016 at 22:39Uha jeg har laaaang vej på min FIRE endnu
Måske man skulle shoppe et let projekt i morgen
Liselotte
12. august 2016 at 09:33Måske man skulle, Annie ;-)
Fríða
11. august 2016 at 19:38en rigtig skön tröje du har fået dig der. i stedet for sammensyning kan man med fordel göre som Elizabeth Zimmermann, to masker i siden bliver kun strikket hveranden pind, og den anden bliver de löftet af uden at strikke dem, så får man lidt hold.
kh.fra Island
Frida
Liselotte
12. august 2016 at 09:33Ja, du har ret, det er også en fin måde at skabe lidt hold også, men det giver ikke helt samme resultat og jeg kan lide, at der er denne søm til at stabilisere den skønne trøje :-)