Jeg er ikke klar til de helt store udfoldelser

Søndag er stille og jeg er ikke klar til de helt store udfoldelser, så det passer fint med et stykke strik, en familie og ingen planer. Faktisk passer det perfekt. Jeg er svært tilpas og nej, jeg sover stadig ikke en hel nat igennem apropos forrige indlæg, men jeg lever faktisk fint med det. Jeg finder vej gennem det. Jeg ser det ikke som et problem, men en overgang og på den måde er jeg sikker på, at også denne lille livs-bakke bliver forceret i stille og roligt tempo.

Jeg øver mig i ikke at stå for tidligt op i weekenden. Jeg giver mig selv den opgave, det er, at blive liggende i vågen tilstand. At nyde kigget ud i haven og lade blikket fæstne sig ved alle de tegn på årstids-forandring, haven bærer med sig, er en af øvelserne. En anden er, at jeg godt må strikke i sengen. Bare sidde og være. Strikke. Lade tiden gå. Det går meget godt og gør det ikke, står jeg bare op.

Århus af Susie Haumann - jeg er ikke klar til de helt store udfoldelser, så det passer fint med et stykke strik.

Jeg er god til at rumme mig. Jeg er et af de mennesker, som meget sjældent har en indre dialog med mig selv, som er skældud, nedgørende eller negativ. Jeg ved jo, at jeg gør mit bedste. At jeg gør mig umage. Jeg er kun et menneske og jeg er fuld af fejl. Det er helt okay.

Jeg kan sagtens ærgre mig og jeg kan sagtens blive ked af, når jeg ikke gør tingene godt nok. Jeg kan blive sorgfuld og ked af, at jeg ikke var lydhør, følsom, empatisk, tålmodig eller noget helt andet, som jeg ved, at jeg mestrer, men ikke fik sat i spil. Oftest er der en god grund til, at jeg i øjeblikket ikke kunne finde de egenskaber frem – og så er jeg god til at huske det. Det er vigtigt, mener jeg.

Jeg vil gerne være god ved mig. Det er et mål. Jeg har været rigtig dårlig til netop at være det. Jeg har glemt det til fordel for at holde øje med alle andre og alt andet. Jeg fortjener egentlig bedre.

Århus af Susie Haumann

En søndag formiddag med familien, kaffe, strikketøj og en glad opringning fra mor, som lige er landet efter en skøn uge på Mallorca og jeg scorer topkarakterer på tilpasheds-barometeret. Ah …

Relaterede skriv

12 kommentarer

  • Svar
    Birgitte
    21. september 2016 at 15:17

    At drikke dagens først kop kaffe i sengen, imens jeg strikker og ser solen stå op….det er døgnets bedste øjeblik.
    Garnet er naturligvis fra garnudsalg

    • Svar
      Liselotte
      22. september 2016 at 09:03

      Jeg elsker også de morgener, hvor jeg får praktiseret det :-)

  • Svar
    Nina
    21. september 2016 at 14:03

    Det er så rart at læse et indlæg, som det her, når jeg øver mig præcis i det samme. Det er både rart ikke at være alene om at øve sig, og rart at se, at der er håb om at blive bedre, hvis man øver sig. Så tak for dit skriv

    • Svar
      Liselotte
      22. september 2016 at 09:02

      Det hjælper at øve sig. Man bliver ikke specielt populær på at vælge fra og vælge sig selv til, men for mig har det været nødvendigt. Jeg øver hver eneste dag :-)

  • Svar
    Ida
    18. september 2016 at 20:48

    Kom lige til at tænke på at jeg en dag så noget på tv om overgangsalderen. Der var der en kvinde, der havde stor “hjælp” af at drikke kløver-te (ca. 1 L/dag). Men det er jo meget forskelligt fra person til person, hvad det virker. Ville bare lige skrive det.. sov godt

    • Svar
      Liselotte
      19. september 2016 at 13:12

      Jeg tror, at det er helt individuelt, hvad man har brug for at gøre :-)

  • Svar
    Susanne Blomsterberg
    18. september 2016 at 18:15

    Håber at du får lidt søvn ind imellem, så vi også fremover kan få skønne indlæg og dejlige billeder fra din hånd, er det sjal også fra Urban? I så fald hvad hedder det?

    • Svar
      Liselotte
      19. september 2016 at 13:12

      Sjalet er fra Urban og hedder Århus :-)

  • Svar
    Lisbeth Vissing
    18. september 2016 at 15:45

    Tak for de ting som du deler, jeg får altid ting at tænke over når jeg læser med. Netop dit mål med at være god ved dig selv, rammer lige i plet her.
    Efter en rygoperation for nu 14 dage siden og en mand der blev ramt af en blodprop i hjernen for 5 mdr siden er vi/jeg max udfordret, men jeg er nødt til at være god ved mig selv for at komme igennem det her. Men som med dig, har jeg også altid været den der så de andres ve og vel før mit eget. Det her er virkelig en øvelse der batter noget. Men lige nu er jeg begyndt at strikke lidt igen (til mig selv) det går langsomt men er meditativt.

    • Svar
      Liselotte
      19. september 2016 at 13:11

      Vi skal huske os selv, Lisbeth, for løber batterierne først tomme, tager det lang tid at fylde dem igen :-)

  • Svar
    Randi
    18. september 2016 at 11:48

    Hvor har du en dejlig mindfulness tilgang til dig selv – jeg vil ønske, at jeg kunne holde mig selv lige så fast på det, jeg prøver og jeg øver, men er altså ikke så god til det, som jeg fornemmer, du er
    God søndag

    • Svar
      Liselotte
      19. september 2016 at 13:10

      Jeg øver mig også – og jeg kan mærke, at jeg bliver bedre og bedre til de hensyn, jeg har brug for :-)

    Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)