Vi tog til Vestre Bådehavn og legede sommer

Efteråret er ankommet med blæst og regn, men det er ikke mange dage siden – i mandags faktisk – vi tog til Vestre Bådehavn på aftentur, fordi vejret var umanerlig skønt og vi trængte til en tur ud i verden efter nogle intense dage med meget arbejde.

Aftenen var helt fantastisk og det var slet ikke til at forstå, at vi stod på dørtærsklen til oktober. Vi havde stadig sommertøjet på og mine bare tæer var ikke pakket væk endnu – det er de for øvrigt stadig ikke. Jeg har kun to fod-indpakninger; bare tæer i Birkenstock eller støvler. Der er intet der imellem, så lige nu er jeg stadig i bare tæer, men det er en anelse upraktisk, nu det pludselig regner for tosset. Jeg giver mig ikke endnu. Jeg er så heldig, at jeg altid er i bil, så det går lidt endnu.

I bådhavnen var solen på vej ned. Det var den blå time, vi ankom i og jeg elsker det lys, det giver.

Vi tog først en lille tur nede langs havnen. På kanten af verden og med masser af tid til snak om alt og ingenting, fik vi hurtigt tiden til at gå. Vi nød kigget ud over Limfjorden. Det rakte langt ind i Nørresundby.

Havnen er stadig fuld af skibe og gæster. Der er en skøn stemning og specielt denne aften kunne man mærke, at vi ikke var de eneste, som syntes, at det skønne vejr skulle nydes, inden det var forbi og vi i stedet blev givet storm, regn og rusk.

Vi endte med at spise på Kystens Perle. Vi sad udenfor på den overdækkede terrasse. Vi var næsten i oktober, men nød bare det skønne vejr, det gode selskab og den smukke udsigt.

Sådan en aften føler jeg mig rig. Rig på alting. Rig på kærlighed, gode mennesker i mit liv, hverdag, fest og alt derimellem. Det gør godt.