Vi har det mest vidunderlige efterår

Vi har det mest vidunderlige efterår og lørdag var der det skønneste vejr med sol over Nordjylland. Oskar og jeg benyttede os af chance for en pause udenfor, mellem støvsugning og oprydning. Solen kunne jo pludselig forsvinde og jeg ville ærgre mig grusomt over ikke at nå udenfor, inden det evt. skete.

Formiddagen var knapt i gang, da vi var ude for at se lidt på havens smukke efterårsfarver. Hele ugen har været hektisk og jeg har ikke nået at suge lys eller luft på andre tidspunkter end sekunderne i gang fra bil til arbejde/hjem eller omvendt. Jeg trængte i den grad til at mærke efteråret på kinderne og fordi formiddagen allerede var afsat til en meget nødvendig oprydning og rengøring, blev det til en kort havetur. I første omgang…

Vi har det mest vidunderlige efterår, synes jeg. Blidt, farverigt og akkurat sådan, så som jeg elsker det. Jeg holder meget af det tidlige efterår og dette er perfekt. Ingen storme og ikke for meget regn efterlader verden med en farvepalette der spænder fra grøn over kold gul til varm rød og alle nuancer derimellem. Jeg bliver glad, når jeg nyder farverne.

I baghaven har vi en amerikansk eg (Quercus rubra) stående. Vi har ingen idé om, hvor gammel den er. Mange af træerne er formentlig mange år gamle. Dette træ bliver i omegnen af 80 år. Jeg håber, at det var forholdsvist ungt, da vi for tyve år siden flyttede ind, for det er et af havens smukkeste træer. Specielt i efteråret.

Vi har flyttet soveværelse. Det er måske også på tide efter tyve år på samme plet. Der er værelser nok at tage af, så vi har fået indrettet et dejligt soveværelse med udsigt til træerne nederst i haven. Jeg vågner med kig direkte til haven og ikke mindst denne amerikanske eg, som aldrig nogensinde før er nydt, som den fortjener.

Træet står nederst i haven og på en side af huset, vi aldrig tidligere har haft kig til. Derfor denne glæde ved træet, for jeg er simpelthen blevet overrasket og utrolig glad for at opdage denne juvel, som jeg aldrig tidligere har haft øje for.

På plænen foran træet drysser det med blade. Jeg har holdt øje med træet hele ugen og har håbet, at der ikke kom for meget blæst, for jeg ville så gerne nå ud at nyde og ikke mindst fotografere kæmpen, inden den stod nøgen i nogle måneder. Jeg har ikke været hjemme før efter mørkets frembrud, så derfor blev jeg ekstra glad, da jeg i går vågnede til dejligt solskin og muligheden for at komme ud i haven. Oskar vil altid gerne med, som du kan se i baggrunden.

I dag er også sol over Nordjylland. I dag er gæster og jeg glæder mig. Om lidt vil jeg smutte ned og proviantere til dagens kage(r) og så vil jeg vende hjem til havens frugter, som skal forvandles til det søde indslag til eftermiddagskaffen.

Søndag bliver en god dag :-)