Tidens tilbud til trængende, små hunde

Kolde morgener er tidens tilbud til trængende, små hunde og Oskar er ikke ubetinget tilfreds med tingenes tilstand, men han har ikke noget valg, så det er ud på iskolde flader med små, bløde og morgentrætte poter og afskyen er tydelig. Han kigger bebrejdende bagud mod mig, mens han træder besværet og med tydelig ubehag ned over terrassen og videre ud i haven.

Jeg forstår ham. Jeg er heller ikke vild med kulden, men vi er sluppet for blæsten og så klager jeg ikke. Jeg tager ekstra lag uld på, inden jeg går udenfor. Jeg finder vanter og halstørklæder frem fra gemmerne, for det er nu, de skal i brug. Jeg strikker huer og ekstra vanter, bløde halstørklæder og alt det andet, der bliver trang til, når vejret bliver vinterligt, for jeg får brug for at svøbe hele familien i varmt hjemmestrik. De er ikke udelt begejstrede, men det forhindrer ikke, at jeg strikker videre.

Jeg glemmer at give gummilisterne i bilen silikone og står en morgen og kigger fortvivlet på en bil, jeg ikke kan åbne. Bundfrossen. I hvert fald er lister og vinduer uhjælpeligt forenet af et tykt lag is og det hjælper absolut ikke med vold, så jeg må overgive mig og bede om lift med Kenneth. Imens får bilen lov til at stå og tø. Da jeg kommer hjem, glemmer jeg endnu en gang silikonen, fordi det er mørkt og langt over spisetid, at fyraften indfinder sig, i disse dage. Jeg gentager samme dumhed flere morgener i træk og jeg må hver morgen bede om et lift og ellers indse, at den frihed, der for mig ligger i egen bil, er indskrænket i nogle dage, for vintervejret må da ende.

Det er alt for tidligt med al den frost og sneen, der også er forbi. Jeg er slet ikke klar og jeg elsker ellers sneen. Disse dage er ingen undtagelse. Sneen er ren magi og løfter mit humør. Det er kun gammel, beskidt og grå sne kørt i stykker og samlet i store, kedelige bunker, der gør mig trist. Ny, hvid sne er eventyrlig og alt bliver smukt, så jeg nyder sneen, mens det varer.

Indenfor åbner vi for radiatorer, som ikke har været tændt i mange måneder. Her findes pludselig den karakteristiske lugt af lune, støvede varmekilder, som lige skal i gang. Sammen med stearinlys, skoldhed te og friske, syrlige og saftige Ingrid Marie udgør den bagtæppet for indgangen til vinteren. Tror jeg …

Jeg vågnede i morges til en have, hvor frosten er ved at slippe sit tag. Temperaturen er helt anderledes udenfor. Kun lige omkring frysepunktet og tydeligvis ikke under, for min bil er ved at tø. Der er stadig frostbid på planter og tagene er hvide af rimfrost, men varmen kommer tilbage. I ugen der kommer, skal vi igen på plussiden og det passer perfekt, for der er nymalede vinduer, som helst skal op i vejr, der ikke er i nærheden af frost. Det bliver godt.

Søndag er bare stille morgen, kaffe og endnu en hue at strikke. Oskar snorker på køkkenbænken. Jeg skal vel arbejde lidt, når vi kommer længere op ad dagen, men lige nu skal jeg ingenting. Jeg er stærkt tilfreds med livet.