Julebryllup i Vesløs Sognekirke

Nu er jeg jo ikke gift i en kirke, men på Københavns Rådhus en mandag, hvor Kenneth alligevel havde fri. Gift mest af praktiske årsager, gjorde vi ikke en hel masse ud af begivenheden og skal jeg være helt ærlig, husker jeg ikke meget fra rådhuset og selve vielsen, men mest fra den sammenkomst, vi alligevel endte med at have hjemme, selvom vi havde svoret, at vi bare lige smuttede på rådhuset og fik det praktiske på plads, nu hvor det viste sig, at ville vi sikre hinanden og det lille barn, vi havde fået sammen, var det den enkleste måde at gøre det på.

Det blev en festdag. Vi havde en herlig dag med familie og venner samlet og jeg skiftede efternavn til Weller, som en af de – dengang – ganske få med tilladelse til at benytte netop det efternavn i Danmark. Det var næsten lige så særligt, som det var pludselig at være gift, men jeg vænnede mig nu hurtigt til det nye navn.

Siden har vi vist ikke tænkt meget over, at vi er ægtefolk. Vi glemmer begge vores bryllupsdag. Vi glemmer, hvor mange år, vi har været gift og vi tænker vel i grunden ikke meget over det faktum, at vi er viet til hinanden.

I går deltog vi den mest romantiske vielse, jeg nogensinde har været til. Julebryllup i Vesløs Sognekirke. Ude på kanten af ingenting blev to smukke mennesker gift i en lille, smuk kirke til et bryllup, som var så utrolig dejligt og på den fineste måde bar præg af den jul, vi stadig er midt i.

Julebryllup 2016, Vesløs Sognekirke

Kirkerummet var lille og smukt. Juletræet stod med lys oppe øverst i skibet på kanten til koret og vi kunne alle nyde det smukke syn, mens vi ventede på den smukkeste brud, jeg til dato har set. Hun strålede. Helt uimodståeligt og så intenst, at ingen kunne være i tvivl om, at dette var hendes dag. Hun overstrålede alt og alle. Det var, som det skulle være.

Hun blev flankeret af sine to, smukke sønner. På hver sin side af deres smukke mor, fulgte de hende op til brudgommen, som ventede.

Jeg viser ingen billeder af hende. Det er privat og jeg har ingen aftale med hende om, at det er i orden, men hun var virkelig smuk. Hun har fortalt om kjolen, der har levet i hendes fantasi, længe før den endelig blev virkelighed. Fortalt hvordan hun har jagtet det helt rigtige stof og endelig fandt det og hvordan det nænsomt er omsat til kjolen fra drømmene. Det er lykkes helt over forventning, tillader jeg mig at antage, for jeg har da sjældent set en smukkere og mere elegant brud end hende, vi så i går.

Vi var ude, hvor alting ender. Vesløs Sognekirke nærmere bestemt. Åbent land med bidende kold vind, som gerne ville blæse rækken af tændte fakler ud, men det lykkedes ikke. Afslutningen på vielsen blev lige så smuk, som starten. I det tiltagende mørke, fik vi lykønsket brudeparret, inden vi satte os i bilen og kørte videre ind i mørket med billedet af et virkelig smukt og glad brudepar på nethinden.

Det var virkelig romantisk. Måske er jeg blevet blød og blid på mine gamle dage, men jeg græd lidt under vielsen og jeg sad stille – og dette er naturligvis sagt i al fortrolighed – og tænkte, at næste gang, så skal Kenneth og jeg have et julebryllup, som dette. Det skal vi bare!

Relaterede skriv

11 kommentarer

  • Svar
    Katrine
    3. januar 2017 at 16:01

    Ih hvor fint! :) Det er min “barndomskirke” hvor jeg både er døbt, konfirmeret og gift i 14′. Den er så fin og hyggelig (og så kan jeg se at I har haft selskab af en af de gode kirkesangere, Kaja, i dagens anledning ;) ).

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      4. januar 2017 at 18:07

      Det er en virkelig fin kirke og en korsanger, der sang smukt, men ensomt. Jeg ville ønske, at det ikke var en sopran, men måske en alt, når der nu kun skulle være en i kirken. Vi kunne ikke følge med hende, desværre – men smukt sang hun virkelig :-)

  • Svar
    Jakobine
    31. december 2016 at 10:08

    Jeg vil også lige fortælle om vores bryllup. Vi blev gift på rådhuset i Vejle, fordi jeg har altid sagt; skulle jeg giftes i kirke måtte det blive hvor jeg er døbt og konfirmeret. Og det samme samme min dengang kommende mand. Men han blev så overtalt, som det oftest skete, til at til vores sølvbryllup måtte jeg få mit kirkebryllup i den kirke.
    Og jeg skal da lige love for at det fik jeg. Min far fulgte mig op til min ventende mand. Og de var ikke et øje tørt. Jeg var dog ikke ikke brudekjole for det var jo en kirkelig velsignelse af vores ægteskab og ikke et “bryllup “.
    Men jeg kunne ikke have fået en smukkere dag. Solen skinnede hele dagen og vores festmiddag familien hjemme i haven var perfekt.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      31. december 2016 at 14:51

      Det lyder altså som en helt vidunderlig dag, Jakobine. Man skal ikke underkende værdien af at gentage og i det hele taget feste med dem, vi holder af :-)

  • Svar
    mormormedstiletter
    30. december 2016 at 18:43

    Ved du hvad, Liselotte – vi bliver blødere med alderen og det er godt. Vent du bare til din datter skal gå op ad kirkegulvet med sin afr ved armen – så kan jeg sig dig at du får brug for Kleenex!!!:-) Tag det fra en mor til 3 døtre i den giftefærdige alder;-)

    • Svar
      Inger Laursen
      30. december 2016 at 19:51

      Ja, du har ret, der varer jo ikke et øje tørt, da min datter gik op ad kirkegulvet med sin far, i en meget smuk kirke i Hjørring, det var STORT, og blev jo ikke mindre rørende ved at de to børn var brudesvend og – pige, som stolte skulle aflevere ringene ❤️

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      31. december 2016 at 14:50

      Jeg er sikker på, at du har ret :-)

  • Svar
    Inger Laursen
    29. december 2016 at 17:48

    . Sidder med en lille klump i halsen efter at ha læst din smukke beretning, og som den håbløse romantiker, jeg er, tænker jeg på mit eget lille bryllup, på Århus rådhus, uden andre end Erik og mig, og ja, jeg havde skiftet navn fra Nielsen til Laursen, som jeg ikke syntes var så “pænt ” et navn, men HAN var der jo, ham Laursen, og så kunne jeg jo ikke hedde andet. Vi skulle i grunden ha været gift i Århus domkirke, og i en rigtig brudekjole, Det var jo min kirke, hvor jeg var døbt og konfirmeret, men det fik min mor forpurret, hun syntes vi havde mere brug for pengene til at stifte hjem for , vi var jo meget unge
    Da vi så flyttede til Ebeltoft, for 10 år siden, opstod behovet for et romantisk bryllup, igen, og jeg fik Erik til at love mig, at han ville følge. mig op ad kirkegulvet i Ebeltoft kirke ,på vores 50 års bryllupsdag. ♥️
    Nu har vi fejret guldbryllup, i oktober, og det uden kirkebryllup, for jeg blev enig med mig selv om, at jeg havde jo været lykkelig i 50 år, og kunne i grunden ikke finde en bedre grund til at fortsætte, som det nu er. ♥️♥️

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      30. december 2016 at 15:40

      Jeg tænker nu også, at det bliver ved fantasien om et julebryllup her, for det går jo i grunden fint sådan her, Inger ;-)

  • Svar
    Susan
    29. december 2016 at 16:01

    I kommer bare:-)
    Kan levere fine, romantiske kirker – både til
    Jul og hverdag.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      30. december 2016 at 15:39

      Ja, jeg er sikker på, at der kunne findes en fin, lille kirke, Susan :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)