9

En lidt forsømt Triumph Spitfire

En lidt forsømt Triumph Spitfire bliver på en eller anden måde symbolet for Monpazier. Støvet og ikke helt så elsket, som den fortjener, ligger byen midt i Aquitaine og gør sig til. Måske for meget. Den er det sted i Dordogne, vi for første gang har følt, at det her er til ære for turisterne. Fyldt med butikker med souvenirs og trætte café-ejere, der vredladent og irriteret råber efter personalet, som også ligner nogen, der allerhelst var et helt andet sted, har byen ikke efterladt det bedste indtryk og alligevel er det den, jeg tænker på, når jeg umiddelbart tænker ferie.

Det hænger formentlig sammen med, at det var her, vi fandt en skøn restaurant sidste sommer. Vi ankom altid til byen hen under aften og trådte egentlig aldrig for alvor ind i byen, fordi restauranten lå i udkanten og bød sig til.

En lidt forsømt Triumph Spitfire bliver på en eller anden måde symbolet for Monpazier

Vi har allerede truffet beslutning om 14 dage i Dordogne den kommende sommer. Vi kan ikke undvære den ro, der er langt ude på landet, hvor vi holder af at bruge tid på ingenting. Vi lejer os ind i et skønt, lille hus med egen pool, så det er den rene og skære luksus, hvis du spørger mig.

I år har jeg begrænset antallet af uger til to på samme plet. Så flytter vi os. Hvor vi flytter os hen, er endnu ikke besluttet, men selvfølgelig har jeg ikke glemt sidste års skønne dage ved Lac de Vassiviére, så det er da bestemt en mulighed med et gen-visit, men ellers er drømmen, at vi kører på tværs af Europa og i retning af Lago di Como. Langsomt og med god tid til de stop, der byder sig til, kunne jeg tænke mig, at vi tog hjem over Italien.

Tænk at jeg allerede har dele af sommerferien på plads. Jeg må længes. Jeg gider i hvert fald godt.

Du vil sikkert også kunne lide