At strikke, lytte til podcasts og nyde livet

At strikke, lytte til podcasts og nyde livet er mit lod i dag og jeg er taknemmelig. Jeg strikker hver eneste dag. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at strikke hver dag. Det er mit åndehul, min yoga og mit mentale overskud, jeg genererer, når jeg sidder stille og flytter masker.

Nogle perioder strikker jeg meget. Jeg er et fokuseret, resultat-orienteret menneske, som ind imellem skal øve ikke at være netop det. At strikke er godt. Her finder jeg roen i monotonien, stilheden (efter behov) og gentagelserne, som gør noget virkelig godt for mit indre gear. Jeg bliver stille og rolig, når jeg strikker.

Jeg lytter gerne til et eller andet, når jeg strikker. Kaffe eller en kande skoldhed te akkompagnerer gerne stikketøjet og den gode historie, jeg lige nu er grebet af og for øjeblikket finder jeg stor glæde i at lytte til/se podcasts med andre, skønne strikkere. Jeg har tidligere nævnt Melody med Mandarine’s og er nu også blevet temmelig vild med Nicole, som har The Gentle Knitter og i sine podcasts deler strikkelivet i Canada med alle os, som har lyst til at se med, ligesom jeg stornyder Kate fra North-Wales med hendes Loop and bar pocasts om stort og småt i en strikkers land-liv.

Alle disse kvinder har en farveskala og æstetik, jeg kan identificere mig med. Rolige, underspillede farver og smukke, enkle stykker strik passer godt ind i mit strikke-univers, men der findes et hav af strikkere, som laver skønne og også farverige og sprælske strikke-podcasts, så jeg vil opfordre dig til at træde ind i den verden, hvis du endnu ikke har forsøgt dig med dem. De er virkelig hyggelige at strikke sammen med.

At strikke, lytte til podcasts og nyde livet er mit lod i dag og jeg er taknemmelig.

Jeg forsøger mig med forskellige og allerede opgivet flere, fordi jeg ikke nyder deres stemmer, deres sprog eller måske bare ikke kan se mig selv i deres farver, garnvalg eller projekter. Der er heldigvis masser at finde på YouTube. Tag eventuelt udgangspunkt i nogle af dem, jeg nævner og søg selv videre, for jeg er sikker på, at der er lige akkurat den strikker, du kan identificere dig med og derfor nyder at lytte til/se med hos.

Jeg tester også Kammebornia, to skønne mennesker fra Gotland, Sverige, Skeindeer Knits, Sticks + Twine, Creative Naturally og sidst, men ikke mindst, Nordic Stitches. Ingen af dem har jeg set så meget af endnu, at jeg ved, om de bliver en fast del af “holdet”, men sjovt og spændende bliver det at fordybe mig i deres fortællinger.

At strikke, lytte til podcasts og nyde livet er mit lod i dag og jeg er taknemmelig.

Som du kan se ovenfor i bunken af strik, er det alligevel blevet til lidt. Noget er strikket hjemme, inden vi rejste til Italien, men undervej i bilen er det alligevel blevet til to et halvt par Woodland Tales, smukke vanter af Melody fra Mandarine’s og et stort, varmt Færøsjal; Jóhanna Maria af Elsa Maria Baerentsen. Vanterne var nemme at sidde med i bilen og jeg nød de små, fine strikkerier, så hvordan jeg gik direkte der fra og til et kæmpestort sjal, kan jeg ikke forklare. Jeg ved bare, at jeg er virkelig glad for alle tingene.

Vanterne er strikket i forskellige små rester, jeg tilfældigvis havde i strikkekurven. Sjalet er strikket i en alpakka-blend, Garnudsalg havde fået et ganske lille parti hjem af. Det hele blev solgt i det sjoveste garnhjørne på internettet, nemlig Kenneths Corner. Det er blevet let, fluffy, blødt og dejlig varmt. Jeg kommer til at bruge det flittigt, tror jeg.

Du kan se mine Woodland Tales her, her og her. Sjalet har jeg endnu ikke fået fotograferet. Jeg synes altid, at det er lidt svært at tage gode billeder af sjaler, så jeg ville ønske, at jeg kunne finde en skabelon for det, men indtil nu er det altså blevet lidt tilfældigt, når jeg har fotograferet alle de mange og skønne sjaler, jeg efterhånden har strikket.

Jeg er i gang med endnu et sjal; Hollows af Mandarine’s. Jeg strikker det i et helt vidunderligt garn. Garnet er et af de heldige køb, Kenneth ind imellem gør, når han køber små restpartier og det er stort set ren kashmir i en skøn pudderfarve. Det er som smør og efter vask bliver det ubeskriveligt lækkert. Jeg er så vild med at strikke af det, at det er svært at lægge det fra mig.

I aften skal vi have strikkecafé i Garnudsalg. Jeg tror, at det må blive projektet, der skal motioneres i alt det gode selskab, der altid er dernede. Jeg glæder mig.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

11 kommentarer

  • Svar
    F R E D A G S L I S T E N #4 af Slagt en hellig ko
    12. februar 2017 at 13:46

    […] At strikke, lytte til podcasts og nyde livet […]

  • Svar
    Pia Elise Goul
    1. februar 2017 at 20:26

    Hvis du kan tenke deg norske podcaster så anbefaler jeg Marthe og Marthe :) ellers er svenske Stickpodden fin! einkopptetakk har videopodcast på Youtube, også en fin strikkeunderholdning.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      2. februar 2017 at 10:30

      Tusinde tak for de gode tips – jeg må kigge på dem :-)

  • Svar
    Annemette
    1. februar 2017 at 13:50

    Jeg er vild med vanterne og sådan et par må da vist på min efterhånden kilometerlange strikkeliste ;-)

    Rigtig god strikkecafé. Jeg ville ønske jeg boede tættere på, så jeg kunne møde nogle af alle de skønne mennesker man snakker med i hverdagen, men sjældent møder i det virkelige liv ;-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      1. februar 2017 at 14:48

      Det ville være hyggeligt at have dig med til strikkecafé, Annemette. Måske det en skønne dag falder sådan, at du er her, når vi har en :-)

  • Svar
    Lotte
    1. februar 2017 at 13:48

    Uh der er jo en kæmpe verden på youtube hvad angår strikke podcastere!! Min kærlighed er gået til svenske KAMMEBORNIA (man kan få engelske undertekster!)
    De er SÅ søde og hyggelige og både sorg glæde dybde og spas er oppe og vende. Der er farver og smukke billeder. Hendes mand tager nogle smukke billeder og regner samtidig så smukt. Hvorimod mange andre podcastere er blevet vejet og fundet for lette….. der må gerne være lidt magi og feel good. Hvide vægge og monoton monolog giver ikke noget opløft her hos mig… men hey heldigvis er der podcasts til enhver smag. Tak for dig:0)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      1. februar 2017 at 14:47

      Som sagt har jeg også lidt et par afsnit af Kammebornia og jeg tror, at den er kommet på listen, for at blive – selvom der er lidt for mange farver til min normale smag. Der er bare noget skævt og magisk over det par alligevel og de drager for nu :-)

  • Svar
    conny
    1. februar 2017 at 13:20

    Jeg kan sådan genkende det, du skriver om at strikke. Dog har jeg i en periode ikke kunnet finde lysten til at lige at tage strikketøjet frem. Bl.a. fordi fletningerne driller – og det er ikke et garn, der indbyder til “baglænsbussen”. Og så har jeg åbenbart strikket anderledes end opskriftens strikker, for jeg har ikke garn nok til den sidste femtedel ærme! Og farven er ikke hjemme hos butikken. NÅ, men glæden kommer nok tilbage, når dette sweaterprojekt er ude af verden, for jeg har småting i kø, som i en lille lækker “blad”bluse str. 2 år i den skønne jordbærisfarve (fra “skråplankittet”) fra jeres skønne butik.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      1. februar 2017 at 14:45

      Jeg håber, at du genfinder strikkeglæden, Conny. Den er virkelig en af mine største kilder til glæde og ro, så jeg håber, at din venter lige om hjørnet :-)

  • Svar
    frubech
    1. februar 2017 at 12:23

    Desværre satte min skulder et brat stopper for min nyfundne strikkeglæde… måske skulle jeg prøve med et mindre projekt når jeg er ude på den anden side. Snart, blev der sagt.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      1. februar 2017 at 14:43

      Det bliver forhåbentlig snart godt igen og så er det små projekter gode :-)

    Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)