Jeg sidder for nedrullede persienner

Solen skinner ind af sprækkerne i mine persienner. Jeg sidder for nedrullede af slagsen, for jeg har et hjørnekontor med vinduer på to at væggene og et genskin i min skærm, der kan gøre de fleste skøre på mindre tid end det tager mig at spise et af mors hjemmebagte knækbrød.

Jeg prøver at skabe et rum, der er rart at opholde mig i, for jeg føler jo i lange perioder, at jeg bor her og ikke på Tjørnevang. Det skal være rart og inspirerende at gå på arbejde, så jeg arbejder hele tiden på at forbedre mine omgivelser, men også her sætter tiden sin begrænsning. Jeg skal nok komme i mål. Jeg har kun siddet her et års tid, så der bliver masser af år at tage af, når jeg skal have hængt den lille, skønne hylde på, jeg har haft stående for enden af mit skrivebord i snart lige så lang tid – eller de to magasin-holdere, der skal huse de mest aktuelle af mine opslagsværker. Hylderne har også har stået lænet op af væggen et halvt års tid.

Det handler om tiden til, siger jeg hele tiden forklarende til mig selv, men det er ikke helt sandt. Det handler også om, at jeg glemmer at få boremaskine, rawlplugs og skruer med i håndtasken. Det handler om, at der hele tiden er noget andet, som i virkeligheden trænger mere til min opmærksomhed, men en skønne dag kommer jeg i mål med alle de småting, der skal gøre dette rum personligt – eller mere personligt, for flere vil påstå, at man ikke er i tvivl om, at jeg residerer herinde. Det er nok sandt. Her flyder med små lapper papir med farve-prøver, strik-prøver og farveblyanter. Mit kamera ligger ofte midt på bordet og te-kruset damper, mens stearinlysene blafrer i vinden fra de, der færdes på gangen lige udenfor.

Jeg sidder for nedrullede persienner

Jeg holder af at tænde stearinlys, når jeg ankommer om morgenen. Jeg kan godt lide det, sådan en gestus gør, for min oplevelse at arbejdsdagen. Jeg kan lide, at der er rart og hyggeligt, hvor jeg skal sidde og arbejde og det er vigtigt for mig, at mine omgivelser emmer af ro. De små lys er med til at forme dagen i den retning.

Som sagt ligger der ofte et strikketøj på mit bord. Det er desværre ikke sådan, at jeg har meget tid til at strikke. Det skulle man vel egentlig tro, for jeg bestemmer da. Sådan er det ikke. Der kommer altid opgaver ind på mit bord, som skal løses i varierende hast, men sjældent med en elastisk og lang deadline. Så skynder jeg mig og arbejder uden at kigge op fra skrivebordet, men jeg er opmærksom på at udnytte alle ledige minutter på dagen til noget, jeg holder af. Når jeg venter på noget print, et svar, en korrekturlæser eller måske bare har brug for fem minutters pause – hvilket er noget, jeg er virkelig dårlig til at huske, men øver mig meget i lige i disse dage – så giver det glæde indeni, at gribe strikketøjet og strikke en pind eller to.

I aften er mit job at agere mentor for en flok seje kvinder, som har et ønske om at komme i gang med at strikke efter engelske opskrifter. De er virkelig inspirerende selskab og jeg har fra starten været imponeret af deres vovemod og eventyrlyst. De efterlever Pippis valgsprog; “det har jeg aldrig gjort før, så det klarer jeg helt sikkert”. Jeg glæder mig til at ses med dem allerede om ganske få timer. Det bliver en god aften.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

10 kommentarer

  • Svar
    Karin
    10. marts 2017 at 07:57

    Hej Liselotte
    Kender du undervisere på Sjælland, der vil kunne bookes til at undervise i engelske opskrifter?
    God fredag

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      10. marts 2017 at 10:33

      Hej Karin – det gør jeg desværre ikke, men de findes HELT sikkert :-)

      • Svar
        Karin
        11. marts 2017 at 20:10

        Jeps har fundet en.

        • Liselotte
          Svar
          Liselotte
          12. marts 2017 at 11:02

          Fedt og rigtig god fornøjelse :-)

  • Svar
    ingridtunheim
    9. marts 2017 at 23:52

    Pippi er et klokt barn

  • Svar
    Lene
    9. marts 2017 at 19:17

    Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er hyggeligt der, hvor du er :-)

    http://www.underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      10. marts 2017 at 10:29

      Det var sødt sagt, Lene, men jeg tror bestemt ikke alle vil være enig med dig ;-)

  • Svar
    Marianne Pia
    9. marts 2017 at 15:30

    Kære Liselotte
    Jeg sidder selv med denne udfordring i godt vejr, men et skærmfilter er en fantastisk opfindelse, slet ikke noget genskin og så er man tillige lidt privat for andre, der ikke sådan lige kan se ens skærm. Solen vil vi jo helst ikke lukke for meget af for :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      9. marts 2017 at 15:58

      Et skærmfilter gør det desværre ikke for mig, for det handler desværre også om en generel lysfølsomhed, som driller mig, men ellers en rigtig god idé :-)

    Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)