Det er ved at være længe siden sidste gang

Søndag nåede vi endelig ud på en af vores hyggelige søndagsture. Det er ved at være længe siden sidste gang, så vi besluttede, at det skulle være og derfor pakkede jeg i en fart strikketøjet og fandt vej ud i bilen, hvor Kenneth allerede sad klar.

Vi kørte ud i det blå og denne gang kørte vi den gammelkendte vej bagom Gug, ud over Visse, Nøvling og forbi Oppelstrup og direkte ind gennem Gunderup. Hver gang vi når krydset ved Gunderupvej/Hadsund Landevej og holder lige overfor kirken, tænker jeg på Alexander. Han er bisat fra den kirke. En lille, hyggelig landsbykirke, min families historie er tæt knyttet til gennem mange generationer.

Synet fylder mig ikke længere med sorg, men minder mig om, hvor heldig jeg er. Jeg er ikke kun mor til Oline. Jeg er mor til Oline og Alexander. I mine drømme kommer han ind imellem på besøg som en voksen, ung mand. Han er et virkelig dejligt menneske. Han er, akkurat som jeg regnede med, at han ville blive. Rummelig, blid og kærlig. Han er rask og rørig. Befriet for alle sine begrænsninger er han blevet bredskuldret og høj.

Når jeg vågner fra disse drømme, er jeg fyldt op med glæde og kærlighed. Jeg bliver et øjeblik trist og sorgfuld, når jeg husker, men de gode og varme følelser ender som regel med at få overtaget.

Alt det løb gennem mit hoved, mens vi drejede sydpå ad Hadsund Landevej og kørte ud i landskaber, der stod på spring. Inden længe gik snakken om alt og intet. Vi talte om fremtiden. Om de drømme, vi har. Hvordan ser livet ud om ti år? Hvor bor vi og hvordan? Alt det og mere til nåede vi at vende, mens vi lagde kilometer efter kilometer bag os på vej ned mod Lindenborg Gods. Godset har en spændende historie. Vi fik lejlighed til at tale om slaveriet, der for altid er knyttet til godsets historie, fordi det i tidernes morgen ejedes af Heinrich Carl Schimmelmann, som tjente styrtende med penge på bl.a. slaver. Som modvægt fik hans søn Ernst Schimmelmann lidt karma optjent ved blandt andet på Lindenborg Gods at ophæve hoveriet og etablere skoler til bøndernes børn.

Vi stoppede ikke ved godset, men fortsatte ud ad Hadsund Landevej et lille stykke endnu. Ved Bælum drejede vi fra ind mod byen. Jeg kom i tanke om, at Charlotte havde sagt, at vi bare skulle kigge forbi, hvis vi var i nærheden, så det gjorde vi. Inden længe parkerede vi ved Bælum Mølle.

Det er ved at være længe siden sidste gang

Charlotte var ikke hjemme, men jeg ringede og det viste sig, at hun var hjemme om et øjeblik, så vi gik en tur omkring møllen, mens vi nød det skønne vejr. I solen var der virkelig lunt og der var ikke en vind, der rørte sig, så det var virkelig dejligt og meget tæt på at føles som forår.

Efter kort tid kom Charlotte hjem. Kenneth fik en rundtur i og omkring Møllerhuset og jeg fulgte glad med, for der er så meget spændende at se og opleve. Masser af idéer, dyr og skønne løsninger.

Vi drak kaffe i udestuen blandt blomstrende abrikos-træer og med udsigt til køkkenhave, hunde, andrik og en skøn og festlig Sigurd, der slet ikke kunne stå stille, men bare måtte hoppe på kængurustylte, løbe lidt og i det hele taget måtte ud at mærke foråret for alvor og med krudt i rumpetten.

Efter kaffen måtte vi hjemad. Vi var jo stukket af, så hjemme ventede stadig et par ting, inden vi for alvor kunne lukke weekenden. Søndagsturen var et velkomment afbræk og det blev en ekstra skøn eftermiddag i det gode selskab hos Charlotte og familie.

Vi må have genoptaget de søndagsture. Basta!

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

15 kommentarer

  • Svar
    Kaja
    6. april 2017 at 20:35

    Tusind tak, Liselotte

  • Svar
    Jakobine
    5. april 2017 at 08:38

    Tak, Liselotte, for dine dejlige beskrivelser om jeres ture. Jeg læser dem gene ogisær når de som denne beriger mig om noget som foregik i min baghave, Lindenborg.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      5. april 2017 at 10:51

      Ja, der skete ting og sager derude og også vores lille hjørne af Danmark har haft stor betydning gennem tiden :-)

  • Svar
    Kaja
    4. april 2017 at 19:11

    Tak for dine gode ord, Liselotte.
    Lige nu sidder jeg på hospice med min datter i hånden, jeg håber, jeg beder om et mirakel. Om det sker, står ikke til mig og derfor kommer tankerne om, hvordan kommer vi videre i livet uden hende, hvis vi ikke får lov at beholde hende – det er næsten ikke til at bære, og dog skal det bæres.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      4. april 2017 at 19:15

      Kæreste Kaja, det er bare så svært at sige gode ord om det sted, I er lige nu. Jeg håber, at I får sagt de ord, der skal siges og jeg ved, at det er så tungt og svært bare at trække vejret, når man venter på et mirakel og godt ved, at dem finder vi alt for sjældent. Jeg sender de varmeste tanker til dig – jeg ved, at intet trøster, men jeg tænder et lys for hende og for jer i aften.

  • Svar
    Birgitte M. Mortensen
    4. april 2017 at 13:15

    vild dejligt, at hører hvordan du kan fortælle om din søn. Håber jeg en dag også kan det på den måde. vi mistede vores søn, for 4 år siden. Han blev 23 år. Det gør det stædigvæk for ondt til :)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      4. april 2017 at 18:15

      Det gør mig ondt for dig. Det bliver ved med at gøre ondt, Birgitte. Det holder aldrig op, men det mildnes og bliver nemmere at bære, Med tiden bliver det igen til at tale om dem uden at græde, men det tager lang tid. Rigtig lang tid. Det gør jo frygtelig ondt at have elsket og mistet. Jeg sender tanker til dig. Jeg ved, hvor svært det er. Dine sår er stadig friske.

  • Svar
    conny
    4. april 2017 at 12:26

    Du er så god til at fange detaljer i dine billeder, store som små.
    Søndagstur – ordet bringer minder frem fra barndommen, hvor vi kørte “ud i det blå”. Gerne med et ishus som “hemmeligt” mål.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      4. april 2017 at 18:11

      Vi kørte også søndagstur, da jeg var barn. Den endte bare aldrig ved et ishus. Min far var vist for nærig ;-)

  • Svar
    diana grønsted
    4. april 2017 at 12:26

    Kære Liselotte.
    Jeg læser med med stor lyst, hver gang du beriger os med dine guldkorn om skønne ture, tanker du pusler med, særligt følsomt om din skønne dreng, og hvordan du forestiller dig ham nu – med dit varme hjerte, og det viser, du er kommet videre. Ting tager tid, man “skal modnes” over meget lang tid – jeg fornemmer, du er kommet godt på vej.
    Knus fra Diana

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      4. april 2017 at 17:59

      Det holder aldrig op med at gøre ondt og rækken af tårer er endeløs, men heldigvis sjældnere og sjældnere gæst. Jeg kan stadig sjældent tale om Alexander uden at blive meget berørt. Det er nemmere at skrive :-)

  • Svar
    Dorrit Hansen
    4. april 2017 at 12:16

    Ja, der er mange minder derfra. Må derop når der er 40 års jubilæum på skolen næste år

  • Svar
    Helle Læsø
    4. april 2017 at 11:57

    I 10 måneder gik jeg, næsten hver dag, morgentur om kring møllen i Bælum Jeg var på efterskole lige nedenfor Tak for, at bringe dejlige minder frem, sådan en skøn aprildag ….40 år senere

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      4. april 2017 at 17:56

      Der ligger jo fortsat en efterskole, Helle, så du er sikkert ikke den sidste, der har taget turen op til møllen nede fra skolen ;-)

    Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)