7

Tirsdag var sol, men også regn i rigelige mængder

Tirsdag var sol, men også regn i rigelige mængder, kan jeg konstatere. Senere lover de kloge slud og sne. Jeg nyder nu’et og vælger ikke at svælge i de fremtidige udsigter, for så kunne man snart blive grå og indtørret og hvem gider det?

Jeg glæder mig i stedet til påskefridagene, der venter lige om hjørnet. Jeg er i gang med en fnuglet cardigan – strikket ud af hovedet efter mine godt lagrede grundprincipper – i dobbelt Blackhill Kid Silk Mohair i en smuk, smuk og meget lys blå. Jeg elsker pasteller. Sådan er det bare. Modellen er lige ud ad landevejen. Top-down og med en dejlig, flatterende halsudskæring, men ellers helt klassisk. Jeg ved, at det virker for mig. Ikke så mange dikkedarer.

Denne gang er det kvaliteten, der bærer. Den bliver lækker. Helt igennem luksus. Jeg kommer til at vælge den over andre, er jeg sikker på.

Tirsdag var sol, men også regn i rigelige mængder

Jeg har strikket endnu et lille sjal. Denne gang med indstrikket glimmer. Det er ikke tydeligt på billedet, men det er der og i sollys glimter det fint og diskret, som jeg kan lide det. Det kommer med mig på tur ud i verden, har jeg bestemt.

Jeg planlægger allerede nu, hvad jeg skal strikke ned gennem Europa. Det kunne sagtens blive endnu en ud-af-hovedet-cardigan, for det er meditativ foretagsomhed bare at strikke rundt og lade garnet tale mere end modellen og finesserne, men vi får se. Der er endnu dejlige påskedage at løbe på, så mon ikke jeg løber ind i en idé uden at miste min sidste rest forstand. Jeg satser på det.

Vi skal hygge, slappe af, spise god mad og drikke dejlig vin. Vi skal have lam. Oline er ikke vild med lam, men vi elsker det og så må hun holde ud og det gør hun. Jeg vil gerne have skidenæg, for det hører sig til i min påske. Også her er det begrænset, hvor elsket retten er, men det afholder mig ikke fra at koge æg og lave sennepssovs. De kryber til korset, gør de – apropos højtiden. Undskyld.

Det bliver måske ikke vejr til at lokke familien i skoven, men gør det, skal vi ud, hvor alting grønnes og anemonen står og slår med nakken. Åh, som jeg godt gider.

Du vil sikkert også kunne lide