Torsdag er travl

Torsdag er travl. Sådan er det altid i Garnudsalg. Vi gør klar til ugens åbningsdag, så der skal fyldes op på hylderne, ryddes hjørner og gøres rent. Der skal i det hele taget gøres klart til, at vi kan modtage alle vores søde kunder, så vi løber stærkt, men vi hygger os. I dag har ikke været nogen undtagelse. Jeg sidder stille i køkkenet og strikker en pind. Vi er lige kommet hjem. Det har været en rigtig god dag.

Vi har nogle fantastiske medarbejdere. De er hver især helt igennem arbejdsomme, loyale og ustyrligt morsomme og så kan hver eneste af dem noget helt særligt, som gør dem højt skattede af Kenneth og jeg. Ingen af dem vil vi undvære og jeg elsker, at de alle er udstyret med en solid og bred humor, som ind imellem kan gøre dagene så sjove, at jeg næsten ikke kan holde det ud. Det er ikke fantasi og idéer til spas, de mangler :-)

Torsdag er travl. Sådan er det altid i Garnudsalg. Vi gør klar til ugens åbningsdag, så der skal fyldes op på hylderne, ryddes hjørner og gøres rent.

Jeg har været ude i den friske luft. Oskar ville bare i haven og jeg skulle med, så sådan blev det. Der er fortsat frisk vind derude, men solen er fremme og vi nød begge to, at vi trak frisk luft.

På terrassen står tre store potter. I dem satte Kenneth sidste år bonderoser. Det blev ingen succes. Vi har tidligere haft dem i haven, men eftersom vi bor lidt lavt, er der masser af mosegrise og er der noget, de elsker, er det rødderne på bonderoser, så vi ville forsøge os med potter på terrassen.

Nu er der knopper på dem alle tre. Jeg tror faktisk, at vi får bonderoser/pæoner i år og jeg glæder mig, for vi har ingen anelse om, hvilken farve de har.

Aftensmaden bliver en salat af en slags. Vi orker ikke andet og vi elsker salater, så det er en fin løsning på en skøn torsdag. Den første i sommeren 2017. Jo, det er jo den 1. juni. Sommer. Jeg er klar.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

6 kommentarer

  • Svar
    Camilla Edelfors
    1. juni 2017 at 22:22

    Held og lykke med pæonerne. Det er den smukkeste sommerbebuder. Flytter gladeligt rundt på mine og de blomstrer lystigt hvert år. God arbejdslyst imorgen og hils jeres fantastiske personale.

    • Svar
      Liselotte
      5. juni 2017 at 09:16

      Du er heldig, Camilla, at det lader sig gøre :-)

  • Svar
    Sanne
    1. juni 2017 at 21:36

    Pæoner bryder sig ikke om forandringer/at blive flyttet. Hvis man er omhyggelig med at sætte dem i fuldstændig sammen dybde i jorden, som de før stod, kan man godt være heldig at få dem til at blomstre hurtigt igen

    • Svar
      Liselotte
      5. juni 2017 at 09:15

      Disse er kommet godt i vej nu, men de skulle netop lige vænne sig til det nye hjem :-)

  • Svar
    Catarina
    1. juni 2017 at 21:27

    Det er sjovt – for nu har jeg i 5 år haft pæoner og det er først i år at de rigtig har vokset og også sat knopper, måske det er pæon år i år. Det er altid dejligt med lidt luft, også selvom det lige nu er en kende frisk derude, langt fra det vejr vi havde i Krist Himmelfartsferien :D

    • Svar
      Liselotte
      5. juni 2017 at 09:11

      Jeg tror mere det handler om min manglende tålmodighed. De skal jo lige lande, inden de begynder at blomstre :-)

    Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)